Alexander Holm Profile picture
Manden bag Den Dyriske Time / Medstifter af Arternes Forening / Vært på Det billige skidt med Holm & Klein @radio4dk / Klummeskribent @Politiken

Jun 22, 2024, 12 tweets

Der er ingen grænser for, hvor ofte vi skal høre historien om, at dansk landbrug er grønnere og bedre end andre landes. Det er dog svært (læs: umuligt) at finde faktuelt afsæt for den historie.

Til gengæld findes der en anden fortælling, og den er der tilmed tal på. En 🧵

Vi er det land i EU, der bruger næstmindst af EU-støtten på miljø- og klimatiltag, kun overgået af Malta. Man kunne ellers have håbet, at de endeløse millioner vi kaster efter landbruget i offentlig støtte, blev brugt på at fremme bæredygtighed. Men nej.

Der er et kvælstofoverskud på vores landbrugsareal, der er så signifikant, at vores landbrug er et af de mest kvælstofforurenende i hele Europa. No wonder at vores hav går i stykker. Vi kvæler det.

Netop det landbrugsareal, der er så stort kvælstofoverskud på, har vi (for) meget af. Vi er det land i Europa der har suverænt allermest af vores land dedikeret til landbrug. Ingen kommer tæt på. Man må spørge sig selv, hvor naturen skal være, når landbruget fylder alt.

Vi er det mest svinetætte land. Ingen kan måle sig med os. At der er så mange svin, uden at vi ser dem, skyldes at langt de fleste af dem er opstaldet på trange fabriksanlæg.

Og vi producerer langt flere kød end alle de andre lande. Målt per indbygger er vi verdens mest kødproducerende land. Det koster både et dansk hav og 600.000 hektar sydamerikansk regnskov. Vi producerer cirka 5.000.000 kg kød om dagen. De voksne er smuttet.

Det har en pris, når et miljøskadeligt erhverv fylder så meget. Vi er det land i Europa med mindst beskyttet natur. Det er ikke meget det kræver for at man må kalde sig et grønt foregangsland. Det kunne blive så godt, men vi er ok med at række efter nederste hylde.

Desuden understøtter vores landbrug få arbejdspladser, taget i betragtning af hvor meget der fylder. Vi formår kun at få beskæftiget blot en enkelt person pr. 100 hektar. Det boner ikke ligefrem ud på beskæftigelsen at have udenlandske praktikanter til at sprøjte fodermarker.

Landmændene er til gengæld helt latterligt gode til at forgælde sig. Jeg ved ikke hvis skyld det er, at økonomien for de danske landmænd er så elendig, men kæden er da hoppet helt af her.

Landbrugsstøtten kan bruges til mange ting. Grønne tiltag. Fremme af natur. Reduktion af miljøskade. Osv. Men ikke i Danmark. Her brændes den af på hektarstøtte.

Kigger på CO2-udledningerne per hektar, så er de for høje, for konstante og i det hele taget et sørgeligt eksempel på hvordan det ser ud i et land, der har et kulsort landbrug, som ikke rykker sig, og som kæmper imod den hjælp, de får tilbudt.

Alle figurer fra denne. Tak til @information.

Håber treparten kommer til at rette op på det her. Det er synd at vi spilder vores potentiale. Og nej – vi laver ikke fremtidens klimaløsninger. Vi laver bare dyr på fabrikker. Og vi er dårlige til det.

information.dk/indland/2024/0…

Share this Scrolly Tale with your friends.

A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.

Keep scrolling