My Authors
Read all threads
SELVFØLGELIG EKSISTERER DER IKKE RACISME I DANMARK – DET VED DENIZ UZUNS FAMILIE ALT OM.

Ifølge en ny Megafon-undersøgelse erklærer 51 procent af respondenterne sig helt uenige eller overvejende uenige i, at racisme er et udbredt problem i Danmark.
Dansk Folkepartis Søren Espersen mener helt kategorisk ikke, at der findes racisme i Danmark. Flere har istemt sig koret. Det er åbenbart ikke noget at komme efter.
Er det alle andre, der har fået racisme-definitionen i den gale hals, eller skyldes denne grundindstilling måske et modsat narrativ som er blevet serveret og fodret mange år forinden om at racisme-anklager i Danmark bør kasseres og afvises som værende stærke overdrivelser?
Noget kunne tyde på det. Lad mig tage jer tilbage til påsken 2008:
16-årige Deniz Uzun med tyrkiske rødder bliver kølledræbt af den 15-årige Kenni Blegvad ved hjørnet af Polensgade og Lergravsvej på Amager, mens Deniz og hans ven spiser pizza under en tiltrængt frokostpause hen mod slutningen af deres avisrute.
Flere vidner fortæller entydigt at Blegvad og hans venner inde i bilen ytrer sig racistisk i sekunderne op til det tilsyneladende umotiverede overfald. ”Hvad glor du på, perkersvin?!” ”Skal du ha’ med battet, dit perkersvin?”
De to grupper har aldrig mødt hinanden før. De kender ikke hinanden. Det, som Deniz og hans kammerat på det her tidspunkt ikke aner er, at drengene i bilen har en lang track record af vold og overfald mod brune, + en lille intern bande, de kalder for DKP – Danmark Knuser Perkerne
Få sekunder senere hamrer Blegvad en fastelavnskølle mod Deniz Uzuns hoved. Han kollapser midt på gaden, ryger i koma på Rigshospitalet og bliver erklæret (hjerne)død et døgns tid efter.
De tre gerningsmænd bliver relativt hurtigt arresteret. Mindst lige så hurtigt udtaler Københavns Politis daværende drabschef Ove Dahl, at ”Der er ikke noget i den her sag, der tyder på nogen form for racisme. Det er umotiveret meningsløs vold. Vold for voldens skyld.”
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen siger om sagen. ”Der er tale om rå og afstumpet vold. At der så i kølvandet på dét i udlandet er sat falske rygter i omløb om, at det skulle være udslag af en anti-islamisk holdning i Danmark, gør kun situationen endnu værre....
"... Generelt er der i udlandet et særdeles positivt billede af Danmark,” sagde den daværende statsminister.
Ret usædvanlig udtalelse, og jeg mangler stadig at finde andre eksempler på at Fogh i løbet af sin tid som statsminister udtalte sig offentligt om så specifikke enkeltsager, der ikke vedrørte ham selv.

Men måske var det netop dét, der var tilfældet…
Drabschefen og statsministerens udtalelser dengang er bemærkelsesværdige. Ligesom de forskellige myndigheder og magthaveres håndtering af dette drab. For noget kunne tyde på, at der blev gjort alt for at mørklægge denne sag som værende racistisk betonet.
Det er eksempelvis påfaldende, at Uzuns bedste ven, som gik med aviser med ham den tragiske dag, får at vide af den afhørende politibetjent, at han ikke skal udbrede sig om de ”påståede” fremmedfjendske og racistiske kommentarer fra gerningsmændenes side lige før gerningen.
Dagen før afhøringen havde kammeraten og hovedvidnet fortalt om episoden i Go’ Aften, Danmark.
Det er interessant, at den afdeling i politiet, der tog sig af såkaldte hatecrimes, efter Muhammed-krisen overføres til et sted under PET, hvor filer og opgørelser tager hen for at forsvinde i fortrolighedens navn. Det har Institut for Menneskerettigheder også tidl. kritiseret.
Det er besynderligt at Udenrigsministeriet får lukket en islamisk hjemmeside ned, som har skrevet mange artikler om sagen.
Det er ret enestående, at den daværende danske ambassadør i Tyrkiet, en vestjysk diplomat ved navn Jesper Vahr, dukker op til Deniz Uzuns begravelse i hans families hjemby for at kondolere og vise medfølelse for de efterladte ...
... men samtidig gør et endnu større nummer ud af at klart kommunikere til de mange tyrkiske og udenlandske medier, at angrebet på Uzun ikke var racistisk motiveret. Det siger dansk politi nemlig.
Men hvem har sagt til dansk politi, at de skal sige dét?
Hvem kunne have interesse i at dette ikke måtte sætte Danmark i et dårligt lys og ”bekræfte” vores uheldige status som et lettere højredrejet, profetkarikaturtegnende land – nu også med racismedrab på samvittigheden?
Det eneste vi ved er dette:
Fogh ville gerne have posten som NATO’s generalsekretær, og den post havde han aldrig fået uden Recep Erdogans godkendelse, som på det tidspunkt hang i et spinkelt håb.
Dén godkendelse havde givetvis været langt sværere at sluge, når/hvis kandidaten kom fra et land hvor Erdogans ”folk” blev slået ned og dræbt på grund af racisme.
Men det lykkes. Fogh får hvad han vil ha'. Et ret unikt karrierehop og en enestående udnævnelse af en dansk politiker.
Da Fogh så tiltræder posten i NATO, har han brug for at finde sig en kabinetschef. Hvem er den heldige kartoffel..?
Rigtigt gættet: den nu forhenværende ambassadør i Tyrkiet, manden med alle undskyldningerne og racismebenægtelserne, Jesper Vahr.
Tak for sidst.
Så bare rolig. Der findes heldigvis ikke racisme i Danmark. Det ved Deniz Uzuns familie alt om, for Anders Fogh og politiet har lært os det for længe siden.
Missing some Tweet in this thread? You can try to force a refresh.

Keep Current with Morten Pape

Profile picture

Stay in touch and get notified when new unrolls are available from this author!

Read all threads

This Thread may be Removed Anytime!

Twitter may remove this content at anytime, convert it as a PDF, save and print for later use!

Try unrolling a thread yourself!

how to unroll video

1) Follow Thread Reader App on Twitter so you can easily mention us!

2) Go to a Twitter thread (series of Tweets by the same owner) and mention us with a keyword "unroll" @threadreaderapp unroll

You can practice here first or read more on our help page!

Follow Us on Twitter!

Did Thread Reader help you today?

Support us! We are indie developers!


This site is made by just two indie developers on a laptop doing marketing, support and development! Read more about the story.

Become a Premium Member ($3.00/month or $30.00/year) and get exclusive features!

Become Premium

Too expensive? Make a small donation by buying us coffee ($5) or help with server cost ($10)

Donate via Paypal Become our Patreon

Thank you for your support!