I går var det præcis 10 år siden, at jeg startede i Danske Banks analyseenhed som student, og her har jeg været lige siden, udover jeg ikke er student længere. Tiden flyver i godt selskab og sjove arbejdsopgaver. Jeg har prøvet at samle lidt højdepunkter nedenfor 🥳 #dkøko
2011-13(ish) DEN EUROPÆISKE GÆLDSKRISE: Jeg er for "ung" til finanskrisen, så det første jeg startede med at beskæfte mig med var gældskrisen i 2011-13 (ish). Statsobligationsrenterne steg markant - Grækenland kom op over 37%, mens italienske og spanske kom op i 7,5%!
6. juli 2012 NEGATIVE RENTER I DANMARK: Danmarks Nationalbank sætter indskudsbevisrenten ned fra 0,05% til -0,2%. Opadgående pres på kronen, bl.a. pga. gældskrisen, der gjorde DKK til en "sikker havn". Dengang var det vildt, men siden da har vi vænnet os til negative renter
26. juli 2012 WHATEVER IT TAKES: I virkeligheden blev krisen først for alvor løst, da Den Europæiske Centralbank med Mario Draghi i spidsen sagde, at man ville gøre "hvad end der skulle til" (whatever it takes) for at sikre euroens overlevelse.
September 2012 OPEN-ENDED QE: Den amerikanske centralbank besluttede for 3. gang at købe obligationer for at understøtte økonomien og markedet. For første gang blev det "open-ended", dvs. uden slut-beløb/slut-dato. Hvad der en gang var kontroversielt er i dag normal praksis.
22. maj 2013 TAPER TANTRUM: Tidligere Fed direktør Bernanke signalerede, at man måske snart ville begynde en reduktion af de månedlige obligationsopkøb (også kaldet tapering). US renter var allerede på vej op, men endte med at sige ca. 1%-point mere efter det
December 2013 FED REDUCERER QE-OPKØB: Fordi markedsvolatiliteten blev større efter signalet, så ventede den amerikanske centralbank faktisk helt til dec-13, før man faktisk reducerede opkøbshastigheden. Det forklarer også, hvorfor Fed denne gang har været mere forsigtige.
Sommer 2014 KINA BREMSER OP: Kinesisk økonomi bremser markant op i 2014 med markant lavere vækstrater. Her fandt man ud af, hvor stor en vækstbidragsyder kinesisk økonomi er. Det kunne mærkes i resten af verden
2014-15 OLIEPRISEN FALDER MARKANT: En af effekterne var, at olieprisen faldt fra ca. 115 dollar pr. tønde til først under 50 i starten af 2015 og senere så lavt som lidt under 30 i begyndelsen af 2016.
5. juni 2014 ECB INDFØRER NEGATIVE RENTER: Lav inflation og svag vækst får ECB til at indføre negative renter for at booste økonomien. Den pengepolitiske rente har været negativ lige siden.
Oktober 2014 FED STOPPER QE: Fed afslutter sit opkøbsprogram i oktober 2014, og derfra handlede det sådan set kun om, hvornår den amerikanske centralbank ville stramme pengepolitikken med rentestigninger.
December 2014 DEFLATION I EUROPA: Én af konsekvenserne af de faldende oliepriser i 14-16 var, at inflationen i euroområdet faldt markant. Faktisk var den negativ, altså deflation. Frygten var, at der ville være en negativ deflationsspiral, men det skete ikke
Januar-februar 2015 KRONEKRISEN: I perioden jan-feb 2015 var der et markant opadgående pres på kronen, og der var spekulationer om, at vi ville opgive fastkursen. Nationalbanken blev nødt til at sælge kroner til markedet og sætte renten ned flere gange. Renten kom ned i -0,75%
15. januar 2015 SNB FJERNER "GULVET" UNDER EUR/CHF: Den schweiziske centralbank havde kæmpet en hård kamp for at undgå en styrkelse af CHF. Det opgav man 15. januar, hvor gulvet på 1,20 blev ophævet, og kursen faldt under 1. Bidrog til kronekrisen - ville vi gøre det samme?
22. januar 2015 ECB STARTER QE: Én af årsagerne til kronekrisen var, at ECB startede sit eget QE-program i januar 2015. Man har faktisk købt statsobligationer lige siden. Dengang var det kontroversielt, men man kom langt senere en gang end f.eks. Fed
Januar-februar 2015 KRONEKRISEN: I samme periode faldt de danske renter markant (her 10-årige statsobligationsrenter), så det blev billigere at låne penge, og jeg husker, der var ekstremt mange historier om "drømmerealkreditsrenter", boligmarkedet mv. i den periode
Februar 2015 NEGATIVE RENTER I SVERIGE: Det er ikke kun i Danmark, at vi har haft negative renter. Det har man også i Sverige. Det lader dog til, at appetitten for det er blevet markant mindre. Den pengepolitiske rente forblev på 0%, også gennem coronakrisen
16. december 2015 FED SÆTTER RENTEN OP: For første gang siden finanskrisen satte Fed renten op (fra 0,25% til 0,50%). Dengang troede man, at man skulle sætte renten op flere gange i løbet af 2016, men man ventede et helt år, før renten blev sat op igen i december 2016.
23. juni 2016 BREXIT: Briterne stemte om EU medlemskabet. En exit poll viste kl. 23:00 dansk tid, at man havde stemt remain, men den ramte ikke plet. Jeg sov slet ikke den nat. Europæiske aktier falder markant (11% på få dage), og pundet fik nogle gevaldige tæv
8.-9. november 2016 TRUMP VINDER: Det føltes som en gentagelse af brexitnatten, da Trump mod forventning vandt præsidentvalget. Heller ikke meget søvn den nat. Det skabte mange spørgsmål om, hvad han dog ville gøre. Alt havde dog ikke lige stor økonomisk/finansiel betydning.
2016-18 SYNKRONT GLOBALT OPSVING: Det der var lidt sjovt ved perioden 2016-2018 var, at vi talte utroligt meget om politik og politisk usikkerhed. Imens havde verdensøkonomien det godt, og vi befandt os i et synkroniseret globalt opsving med stigende vækst
19. december 2018 FED HÆVER RENTEN FOR SIDSTE GANG: Den amerikanske centralbank satte renten op til 2,5%, hvilket er sidste gang, man hæver renten. Allerede i august 2019 sætter man den ned igen.
2018-20 USA-KINA HANDELSKRIG: Udover strammere pengepolitik, så var noget af det der ramte global økonomi handelskrigen mellem USA og Kina, der startede i juli 2018. Effekten var bl.a. stigende priser i USA (pga. told), her eksemplificeret ved prisen på vaskemaskiner
Jan-marts 2020 CORONAKRISEN: Coronakrisen har været hård, og man skal altid huske på, at det primært var og er en humanitær krise. Investorerne var dog også bekymrede, og S&P500-aktieindekset faldt med knap 34% fra februar til marts
Jan-marts 2020 CORONAKRISEN: Det der var vildt i starten var likviditetskrisen. Alle ville have dollars, og man frygtede, at virksomheder ville mangle penge. Det fik folk til at sælge selv amerikanske statsobligationer for at sikre likviditeten.
Jan-marts 2020 CORONAKRISEN: Likviditetskrisen/panikken løste sig først, da centralbankerne rundt (med Fed i spidsen) lempede pengepolitikken markant, og indførte kreditprogrammer for at sikre likviditet til bankerne og virksomhederne. Det fik kreditspænd til at falde igen
Hvad er så vigtige og interessante temaer nu?
- Stigende energipriser
- Problemerne ved høj vareefterspørgsel og begrænset udbud
- Stigende inflationsforventninger
- Mangel på arbejdskraft
Nærmer vi os noget, der minder om stagflation? Tja.
Hovedpointen må være: Hold da op der er mange ting, der virker vigtige, når man står i det, men som man glemmer lidt tid efter. Og at det sjældent er godt for almindelige mennesker, når økonomer synes, at noget er spændende (går enten for hurtigt eller for langsomt)😂
Jeg skylder vel egentlig også @SteenBocian en tak for at ansætte mig i sin tid (både som student og fuldtid)😂
@LAggerstroem må også godt få lidt af æren. Hun var med til samtalen som sjæfstudent
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Endnu et stort fald i smittetallenne - vi er gået fra 25.000+ for nogle dage siden til nu knap 12.600 (inkl. reinfektioner). Nytår har spillet en rolle, men alligevel. Jeg har ingen idé om, hvorvidt det er en reel top, eller om vi måske bare reducerede kontakter lidt efter nytår?
Anyways, det handler ikke om smitte, men om slem sygdom. Antallet af indlæggelser var efter nytår tæt på 800, men er nu aftaget igen. Stadig klar svækkelse af sammenhængen mellem nye smittetilfælde og indlæggelser.
Antallet af intensivpatienter (der ikke er lige så eksponeret over for med/af problematikken) stiger vel generelt lidt, men intet sammenlignet med smitteudbruddet. Også stadig et godt stykke under niveauet fra sidste år
1) Vi kan leve med højere smittetal pga. vacciner (svækket sammenhæng mellem positiv prøve og alvorlig sygdom) 2) Man skal ikke overgøre smittetallet i dag (pga. jul) 3) Andel indlagte MED og ikke AF C19 steget fra 20 til 26% (og stiger nok mere)
Knap 2,6 mio. er nu blevet revaccineret (svarende til godt 44% af befolkningen). Revaccinationstallene er højere igen, nu hvor julen er overstået
Smittebølgen vs. samlede antal indlagte med positiv COVID-19 prøve
En del diskussion om indlagt med/af i dag. Ser man på indlagte på intensiv, så stiger indlæggelserne ikke rigtigt, og vi er væsentligt under niveauet fra sidste år.