Træet er skåret i 20 cm brede strimler og så snittet på tværs efter at få flest mulige brugbare stykker.
Længder:
Sider og bund: 36 cm
Ender: 19,5 cm
"Håndtag": 6*23,5
Låg: 23,5*32
Samlet med lim og masser af søm.
Rundsavens opfinder længe leve... men han er nok død/findelt.
Mit smedeværktøj bor i en kasse lavet efter samme mønster, bare med 50 cm lange sider.
Der var kilden til træet de billigste limtræshylder de havde i "Ud & Fusk".
... 36 cm lange fordi der så kan stå to ved siden af hinanden på min legetøjsreol.
Når det er gamle træskabe der bliver genbrugt, så er der nogen revner der skal limes og nogle gamle huller der skal have en dübel.
Jeg synes det er ret hyggeligt og meget tilfredsstillende.
Lukketøj og hængsler har jeg ikke besluttet mig til endnu. Lågene kommer til bare at blive lagt på til at begynde med.
Et overfald som det her er enkelt og rart.
(Jeg er ikke entusiastisk nok til selv at forsøge at smede beslag)
Tid at gå i seng og drømme sødt om alle de små fugle i Uniparken på @AarhusUni
Silvan sælger samme størrelse til halvanden hundrede stykket.
Meget fine tappede samlinger men til gengæld mindre end den halve godstykkelse og bund af hård masonit
De mangler hængsler, men jeg har ikke 8 passende hængsler liggende.
Strikketwitter snakker altid garnrester. Er man en lædersmølf, har man altid læderstumper liggende.
Proof of concept:
Det skal være de store skruer og der skal bores for, ellers flækker træet.
Læderet er fra læderiets afskærskasse. Tiltænkt et bælte, men for tykt til at fungere.
Spændeskiverne er af ukendt herkomst (men ser hjemmelavede ud), og skruerne er arvet fra min svigerfar.
4X4 cm
Det er en rigtig god ide at sikre, at låget sidder pænt og _bliver_ der, mens "hængslerne" skrues på.
Det virker tilfredsstillende.
Tid at gå i tænkeboks mht lukketøj på forsiden.
Læderlappens tykkelse ifht længde afgør, hvordan låget står åbent.
Det kunne godt være væsentligt i nogen anvendelser.
Mon der er moment nok til, at der skal en skrue øverst i kassens side?
Inspireret af @lookitsmk er det her måske en mulig løsning på noget der kunne være et simpelt lukketøj:
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
For et par år siden, havde en af vores folk knust noget (blandt andet magnesium) i rystemøllen, og hældt saltsyre i beholderen for at gøre den ren.
Han havde sat låget på, og nu sad det fast.
Det måtte være korrosion der var årsagen.
Låget sad _meget_ fast!
For at redde beholder og låg, satte jeg dimsen i drejebænken og skrællede omløberen af i spåner.
Sikkerhedsbriller, fordi man altid bruger den slags ved spåntagende værktøj.
Lav hastighed og et stykke pap under til at tage de første dryp, når låget løsnes.
Braget var imponerende højt.
Låget sad ikke fast pga korrosion, men fordi syre+magnesium=hydrogen og der opstået var psykopatovertryk i beholderen!
Det hærdede stållåg knækkede i 4 stykker og resterne af omløberen foldede sig rundt om skæret.
Vi fandt kun to stykker låg.
Den gør det godt, men den har et problem med meget lange tråde og ældre tråde vil den ikke håndtere.
@bot4thread hjemmeside twitter-thread.com
Tog uden at kny hele Krimbro-tråden og den gamle rekyl-tråd som Threadreader snublede i.
Når man gemmer en .pdf kan den desværre ikke finde ud af Æ, Ø og Å.
(@)bot4thread tager det som en opfordring bare man nævner den, mens man skal tilføje et "unroll" til @threadreaderapp for at aktivere den.
Dagens artilleristiske dims: Morteren
Ideen med en kort kanon der skyder i en høj skudbane er gammel. Den kan kaste granater hen over skanser.
I ældre litteratur kaldes skud med morterer ligefrem "morterkast".
I stedet for en kompliceret lavét, bruges jorden til at optage rekylen
Under første verdenskrig blev ideen nytænkt af Brandt til et let og fleksibelt våben.
En 81mm morter kan adskilles og bæres af tre mand, stilles op på minutter og levere granater fra få hundrede meters afstand til flere kilometer.
Designet holder stadig efter 100 år.
De fleste morterer er glatløbede, så for at holde spidsen fremad, er der typisk finner på granaten.
I halen sidder der en "grundladning", og yderligere krudt sidder udenpå halen som "tillægsladninger".
Alternativ rydning af fjernleverede PFM-1 personelminer:
(Går jeg ud fra. Der er ikke så meget andet han ville slippe godt fra at rydde med den metode)
Amerikanerne udviklede den som "BLU-43 Dragontooth" og brugte den i Sydøstasien. De droppede den i 1970.
Russerne plankede designet, kaldte den PFM-1 og brugte den meget i Afghanistan med masser af civile skader til følge.
Den tynde del er en vinge (så de daler ned som ahornfrø), den tykke del indeholder 40g flydende sprængstof og tænderen er cylinderen i midten.
Ammunitionsnørdemæssigt interessant, fordi tænderen er hydraulisk og tryk på væskedelen tænder minen.
De kan spredes fra fly og raketter.
#billedfolderspam
Vi nuldrede en tur rundt på Ringvejen i sidste uge, så her kommer der en gang Island, ganske uden hensyntagen til det faktuelle i hvad jeg måtte vrøvle om.
Vi var svineheldige med vejret, og Island er et lækkert sted!
Erkendelsen sætter hurtigt ind. Vi har for få vandfald i Danmark!
Bjerge kunne vi også godt bruge nogen af.
Fruen var ret insisterende på, at chancen for at få et listet med gennem Security nok var begrænset.... og betalingen for overvægt ville blive grim.