Thread by @TanyaKaroli

Live-tweeter lige om lidt fra Anklagemyndighedens oplæg om Ytringsfrihed på SoMe - Hvornår bliver ord ulovlige?
#retslingvistik #trusler #fmdk

Foromtalen lyder:

Online mobning, spydigheder, personangreb og trusler er rykket ind på de sociale medier sammen med vores sociale liv og den offentlige debat. Og de er rettet mod både offentlige personer og helt almindelige mennesker. …

… Men hvor går grænsen for ytringsfriheden på sociale medier? Hvornår bliver ord ulovlige og kan ende med en straffesag? Grænsen er ikke entydig. Tværtimod er der et stort gråzoneområde, som gør det svært at vide, hvornår dine ord bliver til en overtrædelse af straffeloven. …

… Er ”gid du falder død om” bare et udtryk eller en trussel? Er det ulovligt at kalde en anden for ”luder” eller ”perker”? Bliv klogere på, hvad vi har lært af de straffesager, der har været, om ord på sociale medier. …

… Senioranklager Melissa Fernandez fortæller om retssystemets rolle i forhold til ytringsfrihed på sociale medier: Hvilke ord og udtryk læner sig op ad det strafbare område, og hvad lægger domstolene vægt på, når de skal vurdere grænserne for en lovlig ytring.

(Foromtale slut)

Inden vi går i gang, kan jeg fortælle at vi i mit forskningsprojekt længe gerne har villet høre om netop disse ting - vi ved hvordan vi fra sprogforskningen definerer en trussel, men vi ved også at juraen lægger vægt på delvist andre ting.

Den sprogvidenskabelige definition lyder i kort udgave: En trussel er en direkte eller indirekte formidlet meddelelse om at der vil ske modtageren en fremtidig skade som afsenderen eksplicit el implicit tager (med)ansvar for.

De mest direkte og eksplicitte trusler er af typen “Jeg slår dig ihjel” eller “Vi smadrer jer” hvor man tydeligt kan se hvilken type skade der trues med, og hvor afsender og modtager repræsenteres i form af stedordene jeg/vi og du/jer.

Melissa Fernandez er gået i gang!

Hun spørger om vi har en profil på SoMe og er aktive brugere af den/dem. Stort set alle rækker hånden op.

Ytringsfriheden på SoMe er truet - og det er den af sig selv! I gamle dage havde man redaktører for de ting der blev trykt. Men nu er det det vilde vesten, vi kan alle skrive hvad vi vil og hvornår vi vil det.

Det går meget hurtigt at skrive på SoMe, og selvom en besked kan modereres eller slettes af modtageren, hænger negative beskeder ofte i modtagerens bevidsthed længe efter.

Ytringsfriheden har vide grænser, man må gerne skrive grove ting, men der er også beskyttelse i loven, fx hvis ytringerne handler om ens religion, ens seksualitet mv.

Mange meget grove ytringer er ikke strafbare, mens jokes kan være det. Det får vi eksempler på i oplægget, lover Melissa Fernandez.

Rigtig meget af det grove sprog findes på Facebook. 65 % af de adspurgte i en undersøgelse fra marts i år har svaret at de finder at tonen er blevet hårdere, OG at de afholder sig fra at deltage i debatter på SoMe pga. det.

De mest udsatte for trusler og nedgørende ytringer er LGBT+ og etniske minoriteter.

Procentdelen af anmeldte trusler der er internetrelaterede, er steget fra ca. 1 % i 2015 til knap 10 % nu.

50 % af de sproglige angreb er rettet mod nationalitet, etnicitet og religion.
3 ud af 4 verbale angreb er skrevet af mænd.
79 % oplever at sproglige angreb kommer fra nogle de ikke kender.

[Tallene stammer fra Institut for Menneskerettigheder (2019) og Analyse & Tal (2021)]

“Velbekomme, dit klamme, usle løgnersvin” er det ulovligt eller ej?

Det er ulovligt fordi personen bliver sammenlignet med et dyr, og det er dehumaniserende.

Strafbare ytringer kan deles i to kategorier:
1. Hadtale
2. Anden anstødelig tale

Trusler om grov vold er strafbart if paragraf 266: “Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Hooligan der havde forvildet sig ind i det rivaliserende holds bus, sagde i sin fadølsbrandert: “N…., hvis du kommer tilbage til Århus, slår vi dig ihjel”.
Der blev tiltalte frikendt, mærkeligt nok.

Tilskyndelsesparagraffen 136: “Den, som uden derved at have forskyldt højere straf, offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.”

Kriterier for at ytringer under 266b (den såkaldte racismeparagraf) er strafbare: Forurettede skal tilhøre en beskyttet gruppe, fx race/etnicitet, hudfarve, nationalitet og oprindelse, handicap, seksuel orientering, kønsidentitet mv.

Det skal også være ytret i en videre kreds. Fx gælder det ikke hvis det er skrevet i en meget lille, lukket Facebook-gruppe.
Desuden skal det være rettet mod en gruppe af personer - men hvis gruppen er for stor, er den ikke omfattet [absurd, efter min mening].

Så “syriske flygtninge” er beskyttet, men “flygtninge” er ikke [??].
“Muslimer” er beskyttet.

Ytringen “Danmark for danskerne” i sammenhæng med et hagekors blev frikendt, dels fordi folk der ikke er danskere, er en for bred gruppe, dels fordi hagekorset repræsenterer en ideologi.

Så er der grovhedskriteriet: Hvis man ytrer sig i en offentlig, videnskabelig debat, er man beskyttet af det. Man må dog altså ikke sammenligne nogen med dyr eller beskylde dem for grov kriminalitet.

Det er ikke et krav at modtageren har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget.

En person blev frikendt for ytringen “Muslimer er terrorister” fordi det var del af en politisk debat og det ikke eksplicit blev hævdet at gælde alle muslimer. En enkelt dommer mente dog at det var en beskyldning om grov kriminalitet, men de to andre dommere var altså uenige.

En kommentar til en artikel om offentlige ydelser til flygtningefamilier lød: “Jeg fik et foto af en god løsningsmodel fra Frankrig” og så var der indsat et billede af en guillotine.

Vedkommende blev frifundet fordi truslen blev bedømt til at være for ukonkret.

Loven er næsten ligeglad med afsenders motiv. Selvom man selv syntes det var en joke, kan man godt blive dømt for det.

Dog tæller det som en skærpende omstændighed hvis man fx overfalder nogen begrundet i deres religion, seksualitet, kønsidentitet eller lign. Så regnes det for en hadforbrydelse.

En tilhører spørger: Vil ytringen “Skal jeg smadre dig?” være straffri fordi det er udformet som et spørgsmål?
Det kommer meget an på sagens øvrige omstændigheder.

En anden tilhører spørger om det er strafbart at han som fysisk handicappet er blevet kaldt “psykopat”?
Ja, det er det, for psykisk sygdom er også en beskyttet kategori.
Tilhøreren spørger videre: Men han vidste ikke bedre, gør det en forskel?
Nej, det gør ingen forskel.

Opsamling: Ytringsfriheden er truet af at der er så mange der trækker sig fra debatten, fordi tonen er blevet så grov. Især kvinder og minoriteter trækker sig oftere fra den offentlige debat.

Og tilbage til ytringen “Gid du falder død om”: Det er almindeligvis ikke en trussel, fordi det er et ønske, en forhåbning, ikke noget man udtrykker man selv vil gøre.

Det passede alt sammen godt med vores forståelse af trusler, men støder til gengæld min retsfølelse når det gælder hadtalen. Hvorfor skal det fx være lovligt at forhåne en minoritet bare fordi det ikke sker i et offentligt rum?

Over and out her fra #fmdk

@threadreaderapp please unroll