Belægningsstatus på alle 6 almenpsykiatriske sengeafsnit gives ved følgende remse:
Antal rigtige senge + antal ‘buffersenge’ + antal ‘orlovssenge’.
0+1+1 betyder fx at afdelingen ikke har senge ledige, men 1 bufferseng og 1 orlovsseng.
Men hvad er en ‘bufferseng’?
2/15
En ‘bufferseng’ er ikke en rigtig seng. Som billedet viser er det en ekstra seng kørt ind på en andens stue. Du skal altså i dit livs skrøbeligste øjeblik dele stue med en du ikke kender. Mange siger nej tak til indlæggelse, hvis det skal være i en bufferseng.
3/15
En lav skærm adskiller dig fra medpatienten, der ofte er lige så presset over at skulle dele stue. Du kan ikke trække sig ind på stuen længere, hvis du får det skidt. Der slet ikke personale til et bemande sengen. Så personalet har ikke tid til dig.
4/15
‘Buffersenge’ er en betegnelse, der blev opfundet da man flyttede fra Risskov til Skejby. De var tænkt midlertidige buffere ved overbelægning, men er nu blevet permanentgjorte.
Man har tryllet en ikke-seng frem som ingen er glade for og som ikke er terapeutisk.
5/15
Ofte er der ikke engang ledige ‘buffersenge’, da de er optagede, men kun ‘orlovssenge’.
Men hvad er så en ‘orlovsseng’?
Det er også en ikke-seng. En fiktiv seng.
Men hvad dækker betegnelsen præcist over?
6/15
Når man er indlagt er en del af behandlingen en gradvis venden tilbage til dagligdagen og derfor er det normalt at tage på orlov 1-2 døgn inden udskrivelse for at se om det går, trods frygten for det ikke gør.
Men husk at pakke dine ting ned!
Hvorfor?
7/15
Jo, under din orlov kan det jo være vi skal bruge din seng til en anden. Kan du så vende tilbage til din stue, hvis du får det skidt? Måske ikke. Der er jo ligesom ikke en stue mere. Er det utrygt? Jeps. Derfor tør mange ikke tage på orlov. De tør ikke miste pladsen.
8/15
Folk afviser ikke sjældent indlæggelse, hvis det er i ‘buffer-‘ eller ‘orlovssenge’. De indlagte tør ikke tage på orlov fordi de er bange for at miste deres plads.
Uhensigtsmæssigt, ja.
9/15
Bonus: For nyligt hørte jeg om en ny slags ikke-seng. Den såkaldte 27. plads på hver afdeling. Den man bruger når alle senge, ‘buffer’ og ‘orlovssenge’ er brugt.
Så bliver man indlagt i et kontorlignende lokale. Der er naturligvis ikke normeret personale til 27. seng.
10/15
Så i psykiatrien på @AUHdk opererer vi altså med 1 slags rigtige senge og nu hele 3 slags fiktive senge for at få regnestykket til at gå op. At fiktive senge bliver reelle senge er et bekymrende normalitetskred.
11/15
Når jeg i vagten møder folk, der har det skidt og har henvendt sig i skadestuen, så har jeg hele tiden pladssituationen i baghovedet. Jo færre pladser, jo mere skal der til før man bliver indlagt. Sådan er det bare. Jeg synes ikke det er fedt. Men sådan er det.
12/15
Jeg er nødt til altid at have én ledig seng til rådighed, da folk der skal indlægges med tvang eller i henhold til behandlingsdom bare skal ind. Jeg kan og må ikke afvise dem. De overhaler alle andre indenom, men ikke altid fordi de har det dårligst.
13/15
Vil du gerne indlægges, så er dine chancer for at få en seng bedst hvis du møder op i skadestuen mellem kl. 10-12. Senere på dagen/aftenen har vi det med at løbe tør for senge. Kald det et protip!
14/15
Nå ja, så var der det med ‘flow’. Man kan spørge sig selv om flow er godt og hvad det egentlig betyder. Det er en management-term, der måske har en berettigelse på en toyotafabrik. I psykiatrien har det en forrået klang. Vi burde kalde det noget andet - har du et godt bud?
15/15
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
@DSelskab falder desværre uheldigt ud i undersøgelsen ‘Stigmatisering i medierne’. Åbenbart er vi den mest stigmatiserende organisation, men ord som ‘psykisk sygdom’ og ‘sindssyg’ er almindelige faglige termer - men måske skal vi bruge andre ord når vi udtaler os bredt?!
@SSTSundhed kan man se hvilke parametre, der gør vi klarer os så dårligt? Hvordan rates ‘stigmatisering’ kvantitativt i undersøgelsen? Det kan jeg desværre ikke læse ud af selv udgivelsen.
Følgende er stigmatiserende sprogbrug i undersøgelse…jeg vidste faktisk ikke ‘psykisk sårbar’ var stigmatiserende. Er ‘psykotisk’ stigmatiserende?! Hvad må man så sige, hvis man skal henvise til den lidelse/tilstand?