Thread by @mathiaspoulsen

Læser i regeringsgrundlaget. Det starter med en meget vidtløftig "præambel". Jeg ved godt de længere nede skriver de ikke vil føre "nødvendighedens politik", men det er alligevel den fortælling de åbner med: denne regering er nødvendig pga de aktuelle kriser. #dkpol

Når man nu ved, at de vil forringe vores uddannelsessystem, så fremstår denne formulering hul: "Vi har brug for mere nysgerrighed, flere ideer & nye vinkler på gamle problemer." Det er jo for så vidt rigtigt, det er tilsyneladende bare ikke afspejlet i den politik de vil føre.

Jeg bliver altid lidt bekymret over de forskellige formuleringer omkring arbejdsudbud, da det ofte betyder forringede vilkår for dem, der ikke er i arbejde. Jeg frygter det også bliver tilfældet her, men kan ikke helt gennemskue det. #dkpol

Bider mærke i dette punkt "At få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, bl.a. ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov."

Det lyder som noget, der nemt kan blive misbrugt & føre til udnyttelse & forskelsbehandling.

Det her er uklart:

"Regeringen sætter samtidig som mål, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant"

Hvad betyder "markant"? Er det ikke også sket de foregående ti år?

Det skal blive "spændende" at se hvad de faktisk mener med "ansvarlig og retfærdig":

"Regeringen vil føre en økonomisk politik, der både er ansvarlig og retfærdig, som understøtter høj beskæftigelse og velstand". #dkpol

Man gør det næppe nemt for sig selv at genopfinde beskæftigelsessystemet, når det samtidig er en spareøvelse:

"Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030."

Det her lyder jo fint, men også som alle de andre forsøg på at spare magiske penge ved at afbureaukratisere:

"Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet."

Vi skal spare penge på beskæftigelsesindsatsen, men vi skal bruge flere penge på private aktører?

"A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde"

Så er der det helt blå om sænkelse af topskatten. Som mange har peget på, så betyder det næppe meget i praksis for dem, der tjener nok. Bliver man mere motiveret af relativt få kroner mere? Det lugter af trickle down. De penge var, imo, brugt bedre andre steder.

Det her lyder jo fint:

"Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie & grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres & leveres på."

Og mere: "Målet er at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet."

Fint, men også som noget, vi har hørt tusind gange før. *hvordan* adskiller dette sig?

Mange steder lugter det mest af øget privatisering: "Mennesker er forskellige. Derfor ønsker vi et samfund, hvor der er større tillid, flere muligheder og mere frihed til, at borgerne kan vælge den velfærd og den service som passer bedst til dem"

Jeg er ikke konsekvent imod privatisering, men jeg mener ikke det bør være et mål i sig selv, hvad jeg tror det er her. Der er vel mindst lige så mange eksempler på mislykket privatisering som ineffektive offentlige tilbud?

"Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund" - og hvem er mon skyld i det?

Det er lidt som når midaldrende hvide mænd mener de er de eneste der kan skabe ligestilling & bekæmpe diskrimination, men uden at være sit eget ansvar bevidst.

"Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde" - det lyder romantisk, men følger der penge med?

Jeg mener: det er jo ikke kun politikernes forkærlighed for new public management bureaukrati der har undergravet velfærden, det er også årtiers massive besparelser. Alt det tabte vender ikke tilbage, selvom en vis grad af afbureaukratisering måtte lykkes.

"Hvis det skal lykkes at skabe en mere grundlæggende forandring, så vil det kræve et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn & et millimeterdemokrati, som har ført til omfattende regulering & kontrol, der dræner medarbejdernes engagement og tager tid fra kerneopgaven"

Vi vil vel allesammen gerne have et "opgør med nulfejlskultur", men et opgør med rettigheder & særhensyn? Det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror helt ærligt ikke det er det, der fx er gået galt med jobcentrene.

Speaking of privatisering: "Vi skal gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud fremme udvikling og innovation, så flere får lyst til og mulighed for at byde ind på velfærdsopgaver".

"Regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd" - fint. Men det lyder ikke af meget, gør det?

"Den forøgede lønramme skal modsvares af, at arbejdstagerne tilsvarende bidrager ligeværdigt med initiativer i form af f.eks.:
• Øget fleksibilitet eller færre muligheder for deltid i overenskomsterne"

Dvs opgør med aktuel underbetaling skal betales med dårligere arbejdsvilkår?

"Det danske sundhedsvæsen er presset. Mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter" - men hvorfor er vi endt her? Host*Løkke*host. Så kun han kan redde os? Man aner et mønster.

En strøtanke: for en ny regering der slår sig op på at være handlekraftig & innovativ er der godt nok mange kommissioner i regeringsgrundlaget.

Kommissioner - og råd: "Regeringen vil endvidere nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f.eks. reduktion af overbehandling".

Overbehandling? Er det en ting?

"Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser" - godt med opmærksomheden. Håber man gør nok.

Nu bliver det rigtig spændende: "Regeringen anser uddannelse som grundstenen i et stærkere Danmark. Uddannelser skaber muligheder for den enkelte og en stærkere fremtid for os alle. Gode uddannelser er afgørende, hvis Danmark skal have et stærkt velfærdssamfund"

"Næsten 45.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Søgningen er for lav til erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og nogle af de fag, der er mest efterspurgt i erhvervslivet" - man aner en del-og-hersk strategi. Nogen skal spilles ud mod nogen andre.

Men det her lyder for så vidt fornuftigt - isoleret set: "Man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, så man ikke er låst fast af det uddannelsesvalg, man træffer som ung."

"Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold" - jeg er stor tilhænger af det praktiske, men er samtidig bekymret for de her binære modsætningsforhold.

Og igen spørger jeg: hvem bærer ansvaret for denne opdeling & "ubalance"? Hvem vil tage ansvaret på sig? Hvem kan troværdigt iscenesætte sig som den der skal bringe os videre, hvis man ikke vil vedkende sig en anpart i de beslutninger der skabte problemerne i første omgang?

Isoleret set, fint: "Det kræver en gennemgribende forandring, der skaber et mere varieret ud- dannelsestilbud, hvor der er en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt flere muligheder for mesterlære og erhvervspraktik."

Også fint: "Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne" - men igen er jeg bekymret over modsætningsforholdet - "sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium".

"Regeringen vil se på de økono- miske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne." - betyder det bedre vilkår på sidstnævnte - eller ringere vilkår på førstnævnte?

Dette er *altid* bekymrende, for "efterspørgslen på arbejdsmarkedet" er kortsigtede & snævre parametre:

"Overveje en dimensionering af udvalgte videregående uddannelser, så de bedre matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet."

Det lugter meet af besparelser.

Nu er vi fremme ved katastrofen: "Etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne ved at omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte"

Det er simpelthen så forfejlet som det kan blive.

Så man forkorter, man dimensionerer & man udflytter (dvs beskærer), men man forventer at "Omlægningen skal gå hånd i hånd med, at kvaliteten på uddannelserne løftes med mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning."

Interessant.

"Regeringen lægger vægt på, at dem, der kender uddannelserne og arbejds- markedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres" - godt, især hvis man ikke allerede har truffet de vigtigste beslutninger om besparelser & forkortelser.

"Foreslå, at det på videregående uddannelser fremover alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid og have maksimal SU-klipramme på 58 klip." - Dvs ingen plads til den fleksibilitet de selv efterspørger. Man har bare at vælge rigtigt første gang.

"Regeringen ønsker, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser på en- gelsksprogede erhvervskandidatuddannelser målrettet områder med høj ef- terspørgsel på arbejdskraft."

Glimrende. Men også lidt grotesk, nu hvor man lige har lukket selvsamme uddannelser.

Så man vil flytte nogle uddannelser, men ikke de største, fordi der ikke er nok der vil læse der hvor regeringen synes de burde læse?

"Videreføre aftalen om udflytning () men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer & socialrådgiver ikke er omfattet"

"For selvom langt de fleste børn og unge har det godt, så oplever vi samtidig en bekymrende stigning i antallet, der ikke føler sig godt tilpas."

Igen: tør de se øjnene at dette også (ikke kun, men også) er en konsekvens af politiske beslutninger & logikker?

"Rettesnoren for regeringens børne- og ungepolitik er trivsel, myndiggørelse og livsmod. Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge."

Fint, jeg bliver bare bekymret når mennesker skal være mere robuste for at kunne leve - i strukturer der gør dem ulykkelige.

Apropos kommissioner: "Nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal fore- slå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og af- hjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes".

"Et samfund skal i høj grad vurderes på, hvordan de allermest udsatte behandles. Der er desværre grupper af mennesker, som i dag lever et marginaliseret liv, hvor de er klemt af et system, som de ikke kan finde rundt i." - jeg er et ekko, men: hvorfor er vi endt her?

Isoleret set - interessant: "De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet. I stedet skal de have en bredt funderet indsats med afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer. Målet skal være at styrke deres muligheder for et bedre og mere værdigt liv"

Det her kender vi vist godt svaret på: "Afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning mv". Men godt at få det afdækket. Igen. Og hvad så?

"Klimakrisen er vor generations største udfordring."

Er det derfor I knap nok nævner den før på side 27?

Ja, undskyld mig.

Jeg føler mig ikke klædt på til at kommentere på planerne for den grønne omstilling & klimakrisen. Blot kan jeg konstatere at man i hvert fald gerne vil vise hensyn til landbruget.

Det var egentlig ikke planen at jeg lige skulle bruge aftenen på sådan en omgang let hyggelæsning, men det er jo interessant. Nu bliver jeg dog nødt til at gå i seng. Måske læser jeg resten i morgen (er kommet til side 37/63).

Jeg talte i øvrigt usandt da jeg påstod at den grønne omstilling ikke rigtig blev adresseret før side 27.

Forsiden er jo da grøn.

"Der er brug for et stærkere Europa i en usikker verden. De udfordringer, som Danmark og Europa står over for, kræver et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde med en engageret dansk stemme" - men nu har vi jo ellers mest dyrket det uforpligtende & uengagerede?!

Jeg kommer vist ikke til at læse resten af regeringsgrundlaget før i aften, men har et par bemærkninger: jeg læser bare som nysgerrig borger. Har ikke stærke politiske tilhørsforhold, men mine værdier & de løsninger jeg tror på placerer mig oftest på en traditionel venstrefløj.

Jeg kan se, at jeg taler meget om skyld & ansvar. Jeg har ikke nogen interesse i at få placeret aber eller uddelt næser. Det er mere pragmatisk. Jeg tror ganske enkelt ikke man kan løse et problem man helt eller delvist selv har skabt hvis man ikke er sig sin egen rolle bevidst.

Der er meget i regeringsgrundlaget der isoleret set lyder fint & fornuftigt. Der er imidlertid også meget, der umiskendeligt lyder som noget vi har hørt mange gange før. Det kan være udmærket, men stor nytænkning, det slår det mig altså ikke som.

Jeg har kun lige skimmet ministerlisten, men det kommer jo nok uundgåeligt til at farve min læsning af anden halvdel af regeringsgrundlaget. Det ser...interessant...ud.

Der er meget at sige om de nye ministre, godt og...mindre godt (fra mit personlige perspektiv, forstås). Men "Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund" er uventet. Lad os bare sige jeg ikke er enig med LA om meget, så det bliver spændende.

Jeg læser lidt videre i regeringsgrundlaget. Lad os se, hvor langt jeg kommer. Lige nu læser jeg om forsvar & udenrigspolitik. Der er ikke umiddelbart meget nyt, men måske mere fokus på forpligtende samarbejde. Det har vi ellers ikke været så meget for.

Der er rigeligt, man kan studse over: "Det gælder både om at udbygge samarbejdet med især ligesindede lande" - hvem er det? Rwanda? Ungarn? Andre knap-så-demokratiske lande vi har gjort tilnærmelser til?

"og det gælder om at fremme indsatsen for at skabe frihed og menneskerettigheder verden over" - frihed & menneskerettigheder - mon det også gælder flygtninge & asylansøgere?

Der er generelt en tendens til at tale om Danmarks internationale engagement i lidt højstemte vendinger, som jeg måske ikke er helt sikker på, at vi faktisk har levet op til i de senere år.

Så er vi ved asylsystemet. Det her lyder jo meget fornuftigt:

"Danmark skal grundlæggende bidrage til, at årsagerne til migration og flygtningestrømme
bekæmpes. Det kræver en ambitiøs klimaindsats og en bæredygtig økonomisk udvikling i særligt Afrika"

Men flere af de her formuleringer står også i ret skarp kontrast til mange års politik på området: "Ingen mennesker flygter uden grund, og som et velstående land har Danmark en forpligtigelse til at hjælpe verdens flygtninge."

Så det skal blive spændende at følge.

"En reform af asylsystemet skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde sådan, at flere flygtninge hjælpes enten i nærområderne eller via kvotesystemet" - de famøse nærområder, der vist kan betyde "alt-der-ikke-er-her".

"Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa
etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser" - som fx Rwanda? Ja, den er vist stadig åben.

"Vi skal bidrage () til håndteringen af globale udfordringer samt stå vagt om menneskerettighederne & de globale værdier, der er forudsætningen
for vores levevis." - man kan diskutere, hvor godt vi selv har levet op til de værdier (ja, hvad *er* egentlig "globale værdier"?).

"der () findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne & fortolkningen af dem () Vi skal derfor være klar til at udfordre & afsøge de rammer, som konventionerne sætter op" - er det som MF engang sagde at "menneskerettighederne beskytter de forkerte"?

Der kan sikkert være god grund til at diskutere om forskellige konventioner er tidssvarende, men historisk set har det bare mest handlet om at forringe vilkår & rettigheder, så her bliver jeg uundgåeligt lidt bekymret.

"Regeringen vil modvirke centralisering og fastholde, at det har værdi i sig selv, at der i alle dele af landet er velfærdsinstitutioner, et levende erhvervsliv og arbejdspladser" - fin ambition, men jeg er ikke videre imponeret af indsatsen indtil nu.

"Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen" - det siger de tit & det kan man vel ikke være uenig i.

"det handler også om, at vi bygger broer og sammenhæng i stedet for at tale modsætningerne op"

Indtil nu har det sidste jo ellers været svært populært hos skiftende regeringer.

"Vi vil føre en udlændingepolitik, der er stram – men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige regler spænder ben for almindelige familier." - der er så meget elastik, at det vist ikke betyder det store. Hvad betyder "almindelige familier" fx?

"Vi skal som samfund stille krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark. Flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende." - men gør vi ikke allerede i høj grad det- stiller krav? Og er der ikke netop stadig flere der bidrager?

"Indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov" - pligter er fint, men det skal helst ikke kunne udnyttes eller bare udvikle sig til gratis arbejdskraft.

Vi må også glæde os over de små ting (altså, det er jo ikke småt for kvinderne, men i det store billede):

"Håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra
Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark."

Den her går ud til dig @AnneNygaardJed (fra det nye regeringsgrundlag hjemme i DK): "Igangsætte en redegørelse for, om der er mulighed for inden for grundloven at udvide stemmeretten for udlandsdanskere."

"Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund, som vi ikke må tage for givet."

Helt enig, det må vi ikke. Det har de fleste i #dkpol bare gjort i meget lang tid (ja, man kan måske sige at vores nye regering i sig selv ikke ligefrem er helt i mål på den front).

"Vores lands styrke udspringer nedefra. Fra en oplyst og engageret befolkning. Fra et bredt, folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund. En kritisk og uafhængig presse. Og et levende kulturliv." ja, det lyder da i hvert fald meget godt.

"Tilliden til politikerne og til grundlæggende samfundsbærende institutioner er generelt
dalende. Det er en bekymrende udvikling." - her kunne jeg virkelig godt tænke mig lidt mere refleksion over hvorfor det mon forholder sig sådan.

"Åbenhed og transparens er vigtige forudsætninger for befolkningens
indsigt i og tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning" - ja, for pokker. Det vil jeg bare gerne se før jeg tror det, for vi har jo ellers bevæget os i den modsatte retning i årevis.

"Regeringen vil i sit virke sikre, at politiske beslutninger ikke fremstår som resultat af en faglig nødvendighed" & man vil ikke "fremstille en politisk besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmuligheder"

Det er lidt kringlet, men også interessant. Det er vel et forsøg på at gå lidt i rette med den udbredte fortælling om "nødvendighedens poliitk", der typisk er framet som et økonomisk diktat, ikke et politisk valg.

A la Mouffe: "political questions were reduced to technical issues to be dealt with by experts. No space was left for the citizens to have a real choice between different political projects & their role was limited to approving the ‘rational’ policies elaborated by those experts"

"Regeringen ønsker at styrke retsstaten & dens grundlæggende principper & vil derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets
ressort" - jeg har mistet overblikket over antallet af kommissioner, råd & ekspertgrupper...

Det der med at styrke retsstaten, mon det i øvrigt er sådan noget med "overvågning er frihed"?

"Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere."

De siger ikke så meget om det, men det er da altid fint med opmærksomhed på det område.

Afsnit 7.3, "Kultur og kirke" er virkelig mærkeligt. Først et meget kort, temmelig uambitiøst afsnit om kultur & så med en lidt spøjst placeret passage, der lige minder os om at "Danmark er et kristent land".

De siger meget lidt om kultur & det bliver meget instrumentelt: "Så uanset om vi tænker i kulturens betydning for vores nationale fortælling, udviklingen
af vores samfund eller bidrag til økonomien – så er kulturen en af grundpillerne i vores samfund"

Kulturen ses primært som et instrument til at løse problemer:

"Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan
bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen"

Nåh ja, og endnu et råd.

Ah ja, løse problemer og tjene penge:

"Kultur er også en god forretning for Danmark. De kreative erhverv står for en stadig stigende del af dansk eksport"

Om kunst & kultur kan have værdi i sig selv fremgår umiddelbart ikke.

Men det her lyder da som en fin idé:

"Gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job. Forsøget skal bl.a. bygge på udenlandske erfaringer."

Også en vigtig dagsorden:

"Regeringen vil arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale medier."

...men ikke noget om hvordan. Vi kan jo i hvert fald næppe gøre det store alene.

Til sidst er der noget om Rigsfællesskabet, og tre appendiks om inflationshjælp, ventelister & finanslov 2023. Det har jeg ikke megt at sige til, dvs jeg er kommet igennem.

Jeg tror ikke jeg kan lave noget flot, forkromet sammenfatning af det her ret lang dokument, der jo mildest talt peger i mange retninger. Der er meget, jeg er bekymret over, men også meget, der kan være fornuftigt nok. Det afhænger jo selvfølgelig af hvordan det udmøntes.

Grundlæggende er jeg ikke blæst bagover af opfindsomheden, selvom de gerne vil fremstå meget innovative. Langt det meste forekommer mig at være velkendte idéer. Det kan jo for så vidt være fint, igen, det afhænger af hvordan de vil realisere dem.

Jeg skal nok lade tvivlen komme dem til gode & tvivl, det har jeg rigeligt af. Primært fordi vi jo kender deres historik, men lad os se.

Jeg er i særdeleshed bekymret for de planlagte forringelser af vores uddannelsessystem. Det er en så himmelråbende, katastrofalt forkert retning, at jeg ikke begriber de holder fast i den.

Jeg er også ærgerlig over hvor lidt de har at sige om det kulturpolitiske. Det er godt nok en tynd kop te, og med et meget instrumentelt, ROI-agtigt sigte. "Det skal kunne betale sig at lave kunst".