For et par år siden, havde en af vores folk knust noget (blandt andet magnesium) i rystemøllen, og hældt saltsyre i beholderen for at gøre den ren.
Han havde sat låget på, og nu sad det fast.
Det måtte være korrosion der var årsagen.
Låget sad _meget_ fast!
For at redde beholder og låg, satte jeg dimsen i drejebænken og skrællede omløberen af i spåner.
Sikkerhedsbriller, fordi man altid bruger den slags ved spåntagende værktøj.
Lav hastighed og et stykke pap under til at tage de første dryp, når låget løsnes.
Braget var imponerende højt.
Låget sad ikke fast pga korrosion, men fordi syre+magnesium=hydrogen og der opstået var psykopatovertryk i beholderen!
Det hærdede stållåg knækkede i 4 stykker og resterne af omløberen foldede sig rundt om skæret.
Vi fandt kun to stykker låg.
Den gør det godt, men den har et problem med meget lange tråde og ældre tråde vil den ikke håndtere.
@bot4thread hjemmeside twitter-thread.com
Tog uden at kny hele Krimbro-tråden og den gamle rekyl-tråd som Threadreader snublede i.
Når man gemmer en .pdf kan den desværre ikke finde ud af Æ, Ø og Å.
(@)bot4thread tager det som en opfordring bare man nævner den, mens man skal tilføje et "unroll" til @threadreaderapp for at aktivere den.
Dagens artilleristiske dims: Morteren
Ideen med en kort kanon der skyder i en høj skudbane er gammel. Den kan kaste granater hen over skanser.
I ældre litteratur kaldes skud med morterer ligefrem "morterkast".
I stedet for en kompliceret lavét, bruges jorden til at optage rekylen
Under første verdenskrig blev ideen nytænkt af Brandt til et let og fleksibelt våben.
En 81mm morter kan adskilles og bæres af tre mand, stilles op på minutter og levere granater fra få hundrede meters afstand til flere kilometer.
Designet holder stadig efter 100 år.
De fleste morterer er glatløbede, så for at holde spidsen fremad, er der typisk finner på granaten.
I halen sidder der en "grundladning", og yderligere krudt sidder udenpå halen som "tillægsladninger".
Alternativ rydning af fjernleverede PFM-1 personelminer:
(Går jeg ud fra. Der er ikke så meget andet han ville slippe godt fra at rydde med den metode)
Amerikanerne udviklede den som "BLU-43 Dragontooth" og brugte den i Sydøstasien. De droppede den i 1970.
Russerne plankede designet, kaldte den PFM-1 og brugte den meget i Afghanistan med masser af civile skader til følge.
Den tynde del er en vinge (så de daler ned som ahornfrø), den tykke del indeholder 40g flydende sprængstof og tænderen er cylinderen i midten.
Ammunitionsnørdemæssigt interessant, fordi tænderen er hydraulisk og tryk på væskedelen tænder minen.
De kan spredes fra fly og raketter.
#billedfolderspam
Vi nuldrede en tur rundt på Ringvejen i sidste uge, så her kommer der en gang Island, ganske uden hensyntagen til det faktuelle i hvad jeg måtte vrøvle om.
Vi var svineheldige med vejret, og Island er et lækkert sted!
Erkendelsen sætter hurtigt ind. Vi har for få vandfald i Danmark!
Bjerge kunne vi også godt bruge nogen af.
Fruen var ret insisterende på, at chancen for at få et listet med gennem Security nok var begrænset.... og betalingen for overvægt ville blive grim.
Brandstiftende granater ses ikke så tit, fordi der ikke er ret meget plads i granaten.
Russerne har en ret specielt udgave "9M22S", der indeholder små magnesiumklodser med en tændladning i midten. Granaten åbner i luften, og klodserne falder brændende ned. armamentresearch.com/soviet-or-russ…
Film af 9M22S der bliver brugt mod civil bebyggelse i Ukraine.
En militærjurist må kunne sige, om det er en krigsforbrydelse?
Film af klargøring (programmering) og affyring af “M982 Excalibur” i Ukraine.
Fra en M777 skulle rækkevidde være mere end 40 km pg takket være GPS og inertinavigering have en forventet cirkulær sandsynlig fejl på mindre end 4 meter ved ankomst.