Et begreb det er helt centralt at kende i forståelsen af det pres akutafdelingerne aktuelt oplever er ‘overcrowding’: Når behovet for akut hjælp overstiger ressourcerne i akutafdelingen i kritisk grad stiger risikoen for patientskade voldsomt
1/🧵 #sundpol#akutafdelinger#dkpol
Ligesom der er behov for nok respiratorpladser er der behov for en seng i akutafdelingen, når du kommer ind med potentielt alvorlig akut sygdom. 2/🧵
Problemet her er, at når der ikke er flere respiratorpladser er der bare ikke flere. I akutafdelingen er der altid ‘lige’ et hjørne eller en stol man kan sætte en patient i. 3/🧵
På den måde kan akutafdelingen ‘overbelægges’ i en helt forstyrrende grad, uden at det på samme måde er synligt som på en sengeafdeling. 4/🧵
Det særligt farlige ved ‘overbelægningen’ i akutafdelingen er at vi inden de er set af læge endnu ikke ved hvilke patienter der er alvorligt akut syge og hvilke der ikke er 5/🧵
Patienter med livstruende tilstande sidder altså lige pludselig blandet sammen med en masse patienter med ufarlige symptomer - en nål i høstakken 6/🧵
Når der ikke er ressourcer til at vurdere hvilke patienter der har mest brug for hjælp sker der et ‘kompenserende’ overforbrug af diagnostiske ressourcer for at undgå at overse livsfarlige tilstande - filteret bliver ‘mere groft’ og mere slipper igennem 7/🧵
Patienter der således reelt ikke havde brug for f.eks. en CT-scanning vil få en alligevel, da der ikke er ressourcer til at lave en ordentlig vurdering. Det vil gøre køen til CT scanneren længere og forsinke diagnostik af de reelt alvorligt akut syge 8/🧵
Den forsinkelse kan føre til for sen eller forkert behandling og dermed patientskade. Samtidig kan patienter der ikke havde behov for scanningen blive overdiagnosticeret og udsat for unødvendige undersøgelser eller behandlinger med mulige komplikationer 9/🧵
Det samme ‘grove filter’ fører også til unødvendige indlæggelser og patienter der optager hospitalssenge unødvendigt. Her er de udsatte for samme risiko for overdiagnosticering og tager en seng fra en reelt indlæggelseskrævende 10/🧵
Samtidig vil patienter der bringes ind til akutafdelingen - med potentielt alvorligt akutte tilstande - ikke kunne afleveres fra ambulancen, da der ikke er personale til at tage imod dem på akutafdelingen 11/🧵
Selvom det præhospitale personale er fænomenalt dygtige i DK er der slet ikke samme mulighed for at behandle og stabilisere i ambulancen som på akutafdelingen og risikoen for patientskade derfor væsentligt højere 12/🧵
Overcrowding er altså ikke kun farligt for patienterne i akutafdelingen, men ‘spilder over’ i både præhospitalet og på sengeafdelingerne. Overcrowding er et systemproblem, ikke et akutafdelingsproblem 13/🧵
International Federation for Emergency Medicine lancerede for nylig en kampagne med overskriften ‘overcrowding kills’: ifem.cc/global_campaig… 14/🧵
Et nyligt studie fra England fandt således at for hver 82 patienter der venter 6-8 timer i akutafdelingen sker der ét ekstra dødsfald. Den største associerede faktor var overcrowding. 15/🧵
Årsagerne til overcrowding kan deles ind i tre:
1: For stort patientindtag
2: Utilstrækkelige ressourcer (speciallæger) i akutafdelingen
3: Manglende hospitalssenge til indlæggelseskrævende patienter
Lad os kigge på hver faktor og deres løsninger for sig: 16/🧵
For stort patientindtag:
Patienter der ikke har akut behov for hjælp og bedst ses subakut i ambulatorier eller i primærsektoren øger til ‘høstakken’ på akutafdelingen og gør det sværere at finde ‘nålen’ - de alvorligt akut syge 17/🧵
En korrekt og hensigtsmæssig visitation til akutafdelingen er altså afgørende for at undgå overcrowding og sikre hjælp til de patienter der reelt har et akut behov 18/🧵
Utilstrækkelige ressourcer:
Akutafdelinger med utilstrækkelig bemanding, eller bemanding med læger der ikke er specialister i modtagelsen af den brede gruppe af akutte patienter forsinker behandlingen, f.eks. ved behov for tilsyn eller overflytning til andre specialer 19/🧵
Med den nuværende dimensionering af de akutmedicinske speciallægeuddannelser er der først uddannet de nødvendige 600-700 speciallæger om 20-30 år 20/🧵
En tilstrækkelig normering og dimensionering af akutmedicinske uddannelsesstillinger er afgørende for at kunne give den nødvendige hjælp til de akutte patienter 21/🧵
Manglende hospitalssenge til de indlæggelseskrævende:
Kan patienter der er set i akutafdelingen og skal indlægges ikke komme videre i systemet tager de ressourcer og øger ligeledes til ‘høstakken’ i akutafdelingen 22/🧵
Selvom den eneste løsning lyder til at være at oprette flere hospitalssenge er det ofte tilstrækkeligt at sikre at akutafdelingen har ‘visitationsret’ og kan indlægge på det speciale der vurderes mest hensigtsmæssigt, så patienten ikke kan ‘afvises’ foruden at sikre 23/🧵
at sikre at pladsmangel på sengeafdelingerne ikke skal løses fra akutafdelingen, men imellem sengeafdelingerne selv. På den måde sikres at de patienter sengeafdelingerne selv vurderer bedst ligger på evt. andre afsnit prioriteres 24/🧵
Kort opsummeret: Overcrowding er er et afgørende begreb i forståelsen af presset på akutafdelingerne, fører til patientskade i alle led af patientkæden, er et systemproblem og kan undgås 25/🧵
Tage Voss skrev i 2005 i et brev til Torben Ishøy, offentliggjort i bogen ‘Kære Dr. Ishøy - 46 epistler om lægens liv og gerning’:
“Det medicinske fremskridt har skabt et administrativt dilemma […] Det er svært i fredstid at acceptere feltlazarettets begrænsninger for anstændig patientbehandling […] Men ingen vedkender sig økonomiske begrænsninger for den ideelle behandlingssituation […]”