@pelledragsted Jeg gad godt forstå din/jeres tankegang bedre. Lad os for nemheds skyld sige, at alle boliger i København var offentligt ejede lejeboliger. Spørgsmålet er nu, hvordan at lejeniveauet skal fastsættes. 1/x
@pelledragsted Lad os først forestille os en verden, hvor alle havde samme indkomst. Når huslejen er markedsbestemt sikrer det, at det er dem med de stærkeste præferencer og derfor den højeste betalingsvillighed, der ender op med at bo i København. 2/x
@pelledragsted Fastsættes der politisk en lavere husleje vil der være flere med en høj nok betalingsvillighed end der er boliger i København. Det kræver et rationeringssystem. Det er så ikke længere nødvendigvis dem med de stærkeste præferencer, der ender op med at bo i København. 3/x
@pelledragsted Desuden er de offentlige lejeindtægter mindre, og der mangler derfor penge, som skal findes på anden vis. Samlet set er det svært at se argumenterne for et lejeniveau under det markedsbestemte niveau i dette tilfælde med ens indkomst. 4/x
@pelledragsted Lad os nu introducere indkomstulighed. Lad os antage at præferencerne for at bo i København er uafhængige af indkomst. Familier med lavere indkomst vil nu have en lavere betalingsvillighed for at bo i København grundet lavere samlet betalingsmulighed. 5/x
@pelledragsted Ved et markedsbestemt lejeniveau vil der derfor være positiv selektion på indkomst. Lad os tage for givet, at denne selektion politisk anses for uønsket. (Det er sådan jeg forstår parolen om "en blandet by"). 6/x
@pelledragsted Det giver så et rationale for et huslejeloft på trods af dets nævnte ulemper. Men hvad med et alternativ som mere progressiv beskatning i København? Fx lavere bundfradrag finansieret med højere kommuneskat? Det ville også modvirke selektionen på indkomst. 7/x
@pelledragsted En ulempe her ville naturligvis være højere marginalskatter, men tilgengæld ville der være en markedsbestemt husleje og rationering og kør ville ikke være et problem. 8/8
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
🧵De offentlige finanser er overholdbare. Udgifterne: Med en fast lønandel kan antallet af offentligt ansatte følge antallet af brugere. Offentlig lønvækst = privat lønvækst. Den offentlige service forbedres gennem billigere varekøb og evt. selvskabte produktivitetsgevinster. 1/x
Indtægterne: Det forudsættes at skattesatserne holdes fast og at pensionsalderen stiger med levealderen. Dog nok med år på pension som konstant andel af livet. (Det er mere lige på tværs af generationer). Derudover forudsættes det, at den årlige arbejdstid er uændret. 2/x
Den private produktivitet stiger år for år. Fremtidige generation kan derfor forvente højere løn og flere mulige forbrugsmuligheder. Hvis produktivitetsvæksten i det offentlige ikke følger med vil det offentlige forbruge stige mindre i nytteværdi end det private forbrug. 3/x