Thread by @SuneAuken

Hver gang min fireårige datter står og vasker hænder synger hun:

Vaske hænder
Raske venner
På med vand og sæbe
Væk med alt det slemme
Tommel ikke glemme
Før vi spiser
Når vi grisser
Og gør stort og tisser.

Hun har lært det i børnehaven, og hun bliver troligen ved med at vaske hænderne, indtil sangen af omme, og tomlen på begge hænder får også en tur på det relevante sted i sangen.

Nej, det er vel ikke en professionel håndvask, som kommer ud af det, men jeg kan godt love, at hendes hænder er betydeligt renere bagefter, end mine nogensinde blev det i fireårsalderen. Så #genren læredigt er virkelig kommet til sin ret her.

Melodien er Bellmans "Gubben Noah", men det ved nok hverken hun eller børnehaven, og hvorfor skulle de også bekymre sig om det. For dem er det enten "Lille Lise" eller "Bjørnen sover", og det er helt fint.

Men mit litteraturhistorikerhjerte kan ikke helt lade være med at fryde sig over, at en drikkevise fra den svenske rokoko nu er med til at beskytte min datter og hendes kammerater i en pandemi. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet den nye tekst, men jeg er ret imponeret.

Den ligger fint på versefødderne og får både dækket (noget af) teknikken ved håndvask, en del af grunden til håndvasken og flertallet af de rigtige tidspunkter for håndvasken.

Jeg er næsten sikker på at Bellman smiler fra sin sikkert let fydebøtteagtige himmel, når min datter står der faktisk får vellykket renere hænder ved hans skønne melodis let underspillede elegance og store popularitet.