Anna Skarum Profile picture
Gastronomisk orakel, kokkefaglærer på HRS, fck-fan og altid klar på at brænde patriarkatet ned til grunden - skal du ha’ en fakkel med? Insta 📸@annaskarum

Sep 21, 2022, 32 tweets

Engang livetweetede jeg en færgebuffet.

Og nu har Twitter (bogstaveligt talt) sendt mig retur til Buffet-land for at rapportere.

Life moves (seriøst) in mysterious ways

Velkommen til #annaskarumanmelder

Enter Flammen.
Alt er brunt og orange. Stolene har sæder i (brunt) imiteret lænder.
Jeg er blevet placeret i et hjørne. Nærmest i en bås. Det er en fin idé at pakke en 1’er lidt ind, men det kan altså også blive for meget af det gode. Jeg er MEGET afskærmet. (Af brunt skind.)

Har bestilt all inclusive. Skal der være fest, så lad der være fest!
Inclusive er velkomstdrink, rød- og hvidvin, buffet og dessert.

549,-

Jeg har fået noget moscato til at starte på. Det smager 1:1 af konfirmation i Jylland, 1998. Sødt, meget sødt.

Nu går jeg i buffeten.
Spændende.

Indtil nu, er jeg blevet betroet, at det gennemstegte kød ligger til venstre og det rosa til højre. Det er i øvrigt Mikkel og Katrine, der skærer for.

Au revoir.

Forresten har jeg også bestilt danskvand. Uden citrus. Bless them.

Buffeten er en slags 3 trins raket med underafdelinger.

Først forret.

Det er ikke her, der er sat det tungeste skyts ind. De fleste brager forbi. De er jo heller ikke betalt for at smage på det meste, så det forstår man godt.

Jeg er gået med lidt af hvert.

Bagt laks med syltede rødløg, bruschetta med tun mousse (Og det håber jeg aldrig italienerne hører om) og tomat. Salat med blåbær på siden.

Jeg har bedt om hvidvin. Den er ikke kommet endnu.

Laksen minder mig om et mørkt madmæssige kapitel i min barndom: Bagt laks med kartofler. Begge dele kom i ovnen samtidig og kom ud, når kartoflerne var færdige. Det tog en times tid.
Laksen her har muligvis fået længere. En sært sød persillepest ligger ovenpå. Den er ubehagelig.

En tjener har været ved bordet for at spørge om “vi lige er kommet”. Jeg forsikrede at jeg havde været her et stykke tid.

“Mangler I noget?”
“Hvidvin?”
“Det kommer jeg med til jer!”

Tjeneren har muligvis aldrig haft et enmandsbord. Det er ikke kompatibelt med ordforrådet.

Jeg har aldrig fået så trætte syltede rødløg før. Det lover ikke godt. Hvordan kan de være blevet så brune?

(Hurtigt gæt: De er gamle.)

Ny tjener ved bordet.

*Stirrer forvirret på mig.*
*kigger forventningsfuldt tilbage*
*…….*
Ham: “Mangler du nogen?”
Mig: “Nej?”
Ham: …… “Mangler du … noget?”
Mig: “Hvidvin!”

*exit tjener*

Jeg er Flammens svar på en enhjørning.

Bruschettaerne ville kunne få en italiener til at græde. Brødet er sådan noget kridhvidt bake-off, som ikke engang Oslobåden ruller med længere.
Tunmoussen smager af kattemad. Der er noget, de kalder “citronkaviar” på.
Det er som at spise turbocitron i sej gelé.

ENTER HVIDVIN!

Endnu en tjener, der med alle tegn på forvirring spejder efter ‘den anden’.

Australsk Chardonnay. Det kunne jeg aldrig have gættet. Den smager så neutralt, at der nærmest er mere karakter over min danskvand. Med citrus.

Jeg har fået et nabobord. De har “simpelthen fået havudsigten!” *TØHØ*
Det er voksne mennesker. Og de skal have fanta. Uden is.

Jeg sniger mig lige til et billede af udsigten. De er allerede rullet op i buffeten. Meget rutineret.

Mere mad. Tarteletter.

En stor gryde fuld af bleg mos. Karen Wullf på siden.

Smagen er udemærket. Høns, asparges, lidt fløde. Men konsistensen … det hele er en grød. Der er mere bid i aspargesene end i kødet, der består at slimede, bløde trevler.

Stakkels kylling!

Ved bordet bag min bås, er 10 mand på tur. De har lige sunget fødselsdagssang og hamret rytmen bordet imens.

Den yngste er 45.

Endnu en tur i buffeten.

Jeg er nået til en slags mellemstation i infernoet. Efter forretten kommer der salatbar og friturebar. Plus noget kylling, en stegt kartoffel, stegte svampe og bagte rodfrugter.
Plus noget, jeg MÅ finde ud af, om er remoulade. Jeg fandt det i salatbaren!

Det ER remoulade! Jesus.

(Jeg bad om rødvin før jeg gik mod buffeten. Gæt selv om den er kommet.)

Der synges fødselsdagssang igen.

De klapper til. Og råbe-synger “OG NÅR HAN HJEM FRA BILKA GÅR!”

Det er altså ikke noget jeg finder på. Jeg sværger.

Jeg har fundet noget, der viste sig at være en nugget. Mit gæt er, at havde hønen kendt sin skæbne, ville have den været bitter over ikke at ende i tarteletfyldet.

Den er sødlig, tør og underligt konsistensløs.

Alt mangler salt. Alt! Til gengæld smager alting sødt. Så sært.

Du. Godeste! Saltet er i svampene. Og i den hårdt og længe stegte kål. Man kunne måske overveje at fordele det lidt. Bare et forslag.

Jeg har fået rødvin. Australsk cabernet sauvignon. Den ville være rigtig god til gløgg.

Lyset er i øvrigt mærkeligt herinde. Alt bliver brunt. Altså … brunere.

Salatbaren … der er ikke noget her, nogen har tilberedt. Det tror jeg ikke på. Alt må være hældt ud af spande og poser.

Jeg har prøvet 5 mixet ting. De er alle sammen skrækkelige. Pastaerne smager (for) gammelt. “Taboulehen” er våd og vammel. Og så er der dressing over alt.

Endeligt fremme ved grillen.

Der er 15 slags kød. Og tre slags sauce.

Jeg får kænguru, and, kronhjort, oksecuvette og ribs.

Saucerne er bearnaise, whiskey og vildt.

Kødet er pænt tilberedt. Helt sikkert sous vide, men det er jo ikke en forbrydelse. Det klær’ cuvetten, men er lidt synd i forhold til and og kronhjort, der let bliver leveragtigt i smag og konsistens ved lang tids tilberedning.

Jeg har aldrig set ribs med så lidt kød på.

Hold kæft, det er dårlige saucer! Hahaha, shit manner.

Whiskeysaucen smager (surpriiiiiise) hvinende sødt og mest at tomat og lidt oregano.

Vildtsaucen er en bouillonterning rørt op i fløde.

“Bearnaisen” … folk er blevet stillet op ad muren for mindre.

Jeg har i øvrigt ikke fået skiftet mit bestik endnu.

Bestikket er btw GIGANTISK! Jeg har solide poter og jeg føler det, som om jeg sidder med sværd og greb.

Kødet var faktisk udemærket. Overraskende godt. Eneste jeg kan brokke mig over, er mængden af krydderi. Det var … overvældende.

Flødekartoflerne var straight outta industriposen. Tænk at noget, der kan smage SÅ godt, kan laves så slammet og underlødigt. Stakkels kartofler.

Jeg har bestilt en créme brûlée. Og the. Begge dele var her på mindre end 5 minutter.
Det er så imponerede, at jeg er klar til at tilgive, at vandet er lunkent.

🚨🚨🚨BREAKING 🚨🚨🚨

Stop pressen!

Der er fannerme ægte vanilje i creme brûléen!

Ærligt: Jeg troede, den ville være skrækkelig, men den smager dejligt. Fin, glat konsistens. Sødme, fløde, vanilje, den fineste sukkerskorpe.

Miraklernes tid er ikke forbi.

Okay. Endnu et plus. Til Tanja, der har tastet alt ind og regnet sammen at all inclusive er spildt på mig.

Så hun kom med en regning på 463 kr - og fik de (af Twitter donerede) resterende 86,- i drikkepenge.

Få arbejder hårdere for deres penge end ansatte på de her steder.

Restauranten er mere eller mindre affolket. Fødselsdagsbordet er gået. Man spiser tidligt (og hurtigt!) her på stedet.

Flammen får 2/10 forpinte tarteletter.

1 for creme brûléen (sjävlklart) og 1 for Tanjas hovedregning og service.

Tak for i aften.

Share this Scrolly Tale with your friends.

A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.

Keep scrolling