My Authors
Read all threads
Tredje afsnit i “Der bliver nok ikke noget Gran Canaria i år” handler om udstyr. Mit udgangspunkt bliver det lidt mere magelige friluftsliv, hvor transport til og fra overnatningspladser foregår i bil.
#sommeridk #coronadk #COVID19dk #covid2019dk
På denne side, kan du finde en masse inspiration til hvilket grej du skal vælge.: dds.dk/grej-temaside
Man kan hurtigt købe sig fattig i udstyr, og som en der er ret glad for lækkert (og dyrt) grej er det smerteligt at indrømme, at jeg nok ofte skyder over målet med mine indkøb. Så rådet må være, at man sagtens kan komme langt med billige produkter.
Meget af grejet kan købes på nettet, men jeg kan klart anbefale, at man går ned i en friluftsbutik (fx Spejder Sport) for at få noget god rådgivning, så man får det rigtige grej og hjælp til f.eks. at indstille rygsækken rigtig og finde den rigtige sål til vandreskoene.
Noget af det vigtigste i forhold til tøj er at finde noget, der er lavet af materialer, som er åndbare og som tørrer hurtigt, hvis man sveder på en varm dag eller render ind i en regnbyge eller dugvådt græs.
Og så er det en god idé at klæde sig på efter tre-lags princippet. Guiden her er til børn, men kan fint bruges til voksne: dds.dk/artikel/guide-…
Bomuld er no-go til bukser, strømper, inderlag og jakke, da det suger sved, tørrer langsomt og ikke varmer når det er vådt. Så er du blevet våd hen under aften eller har svedt på en kold dag kan bomuld blive et trælst bekendtskab, når man holder pause eller gør holdt for natten.
Der findes en lang række kunststoffer, der er åndbare, tørrer hurtigt og giver varme, hvis man har svedt eller er blevet våd af regn.
Når det kommer til bukser sværger jeg til Fjällräven og til inderste lag på overkroppen har jeg jeg i 20 år været stor fan af Helly Hansen Lifa. Derudover har jeg altid en fleece med mig på tur.
Klassikeren over dem alle er uld, der varmer selvom det er gennemblødt. Og uld er er godt til at regulere varme, så man kan sagtens tage tyndt uldtøj på, når man er på sommerferie. Her kan du læse om, hvorfor uld er så godt til friluftslivet: dds.dk/artikel/uld-na…
Det er vigtigt, at fødderne har det godt på tur, da vabler eller skarvesår hurtigt kan sætte en stopper for ens oplevelser. Der er mange religioner inden for friluftslivet og nogle sværger til støvler mens andre hellere vil have en lettere sko.
Det bedste råd er at du får noget hjælp i en butik og får prøvet sko/støvler grundigt og går dem til inden i tager på tur. Og husk at købe nogle gode strømper på samme tid.
Jakken kan blive din bedste ven, hvis sommeren viser sig fra sin triste side. Og her kan man virkelig købe sig fattig. Det behøver man dog langt fra, og man kan sagtens finde en rigtig god jakke til fornuftige penge. Her er en god guide til skaljakker: dds.dk/artikel/guide-…
Når I slår lejr er det vigtigt med en god sovepose og et godt liggeunderlag. Her kan man igen købe sig fattig, så her kan den god rådgivning spare en for mange penge. Det er vigtigt at være realistisk omkring behov, så man ikke køber et jetjager til en enkelt gang på tur.
Et godt sted at starte er en god 3-sæsons fibersovepose og et oppusteligt liggeunderlag, som ikke behøver at ruinere en. Sovepose kan suppleres med en billig fleecepose til at give lidt ekstra varme.
Hvis I ikke finder et shelter, skal I selvfølgelig have et telt. De kommer i mange størrelser, typer og prisklasser. Man kan komme langt med et billigt tunnel- eller kuppeltelt, men vil man gerne give lidt mere, kan jeg varmt anbefale telte fra Asivik spejdersport.dk/lette-telte.as…]
Alt grejet skal ned i et eller andet. Hvis man kører hen til overnatningpladsen vil jeg anbefale, at man pakker i duffelbags, der er nemmere at pakke i og mere overskuelige. Klassikeren her er fra The North Face, som laver udopslidelige tasker, der også kan bæres på ryggen.
Skal man vandre kan det anbefales at købe en rigtig rygsæk, da duffelbags ikke egner sig til længere ture. Det kan være en jungle at finde den rigtige, så her er et besøg hos din grejpusher en nødvendighed. Denne guide kan hjælpe dig på vej: dds.dk/index.php/arti…
Når I skal lave mad er det nemmeste at finde overnatningspladser, hvor der er bålplads, så I kun skal medbringe nogle gryder. Er der ikke bålplads er Trangia en klassiker hos friluftsfolket, hvor gryder og brænder kommer i en samlet pakke. Kommer med enten gas- eller spritbrænder
Derudover bør en god turtaske indholde en dolk, en lille økse, førstehjælpsudstyr, drikkedunk, lidt køkkengrej, pandelampe og en god hat. Du kan finde en god (og måske lidt voldsom) pakkeliste her: dds.dk/index.php/arti…
Du kan finde en god guide til at pakke alt dit grej på her: spejdersport.dk/blog/saadan-pa…
Til slut vil jeg blot komme med en anbefaling til en god grejpusher. Jeg er selvfølgelig farvet qua min arbejdsplads, men jeg vil alligevel opfordre til, at man køber sit grej hos Spejder Sport, der er ejet af Det Danske Spejderkorps.
Overskuddet fra de 21 butikker, der ligger over hele landet, går til at give børn og unge gode oplevelser i naturen, så dine indkøb kan være med til at give værdi til en masse seje spejdere.
Det blev en voldsom lang tråd, men jeg håber at den gav lidt overblik og kunne bruges til noget. I morgen går jeg i gang med anbefalinger til gode steder at tage hen.
Missing some Tweet in this thread? You can try to force a refresh.

Enjoying this thread?

Keep Current with Anders Hooge

Profile picture

Stay in touch and get notified when new unrolls are available from this author!

Read all threads

This Thread may be Removed Anytime!

Twitter may remove this content at anytime, convert it as a PDF, save and print for later use!

Try unrolling a thread yourself!

how to unroll video

1) Follow Thread Reader App on Twitter so you can easily mention us!

2) Go to a Twitter thread (series of Tweets by the same owner) and mention us with a keyword "unroll" @threadreaderapp unroll

You can practice here first or read more on our help page!

Follow Us on Twitter!

Did Thread Reader help you today?

Support us! We are indie developers!


This site is made by just two indie developers on a laptop doing marketing, support and development! Read more about the story.

Become a Premium Member ($3.00/month or $30.00/year) and get exclusive features!

Become Premium

Too expensive? Make a small donation by buying us coffee ($5) or help with server cost ($10)

Donate via Paypal Become our Patreon

Thank you for your support!