I går talte vi på min skole om temaer der kunne være relevante at tale om på vores afdelingsmøder.
Min kollega og jeg vil gerne have at vi som lærergruppe er bedre rustet til at arbejde med diskrimination af forskellig art.
Vi talte også om at vi nok ikke skulle sige 'normkritik', da det muligvis ville blokere for muligheden for at få det op.
Da vi præsenterede vores ide sneg ordet normkritik sig ind og reaktionen var som desværre frygtet.
De ledere der var tilstede afbrød og sagde febrilsk at det kendte de ikke noget til og det om det var nødvendigt. Flere kolleger begyndte at fumle med papirer eller så ud til at zone ud. Jeg talte efterfølgende med en kollega som fortalte at hun skulle gøre sig umage...
for ikke automatisk at stoppe med at lytte. Selv da vi forklarede, at det vi savnede var bedre redskaber til at arbejde med elevernes forskellige oplevelser med racisme, sexisme, tykfobi og andre former for diskrimination, så det ud til vi allerede var afskrevet.
Hvilket virkelig er en skam for der er et kæmpe stort behov for at vi i folkeskolen bliver meget mere normbevidste (#notallteachers), for der er så mange undervisningsmaterialer der videreformidler heteronormativitet, tykfobi, 'vestlig' kulturimperialisme, racisme osv.
Er der nogen der har haft succes med at tage de temaer op på jeres skoler og hvis ja, hvordan? #skolechat
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
🧵
De sidste par uger har jeg fået lov at dele mine tanker om mænds rolle i at bekæmpe sexisme, vidt og bredt og et gennemgående tema har været at vi skal have talt om hvordan vi tager ansvar og siger fra overfor sexismen når vi oplever den. Det kræver at vi ser den. #mændsansvar
Det kan være svært at få øje på hvis man ser verden igennem den måde vores kultur former "rigtige mænd", for der vil meget af den adfærd der er grænseoverskridende og sexistisk, være adfærd som hyldes som særligt maskulint og er noget at stræbe efter.
Jeg har tænkt meget over hvordan vi som mænd får hul på bylden og kommer i gang med de forandringer der skal til. Jeg har desværre ikke svaret, og håber derfor at der er andre mænd det vil hjælpe. Både med hvad vi har behov for at ændre og med hvordan vi gør det.
I forbindelse med den store opmærksomhed medierne har haft på mig og min underskriftindsamling, er der en væsentlig detalje der desværre ofte bliver sorteret fra i historien.
Alle de erkendelser jeg har gjort de sidste par år, er der kvinder der har hjulpet mig frem til.
1/6
Underskriftindsamlingen var @LindaNoergaard s ide. Linda prikkede til min dårlige samvittighed, da Linda (med rette) mente at det burde være en mand der lavede den.
Derudover skylder jeg rigtig mange kvinder tak for store...
2/6
mængder. Det har været en lang proces og jeg har helt sikkert gjort og sagt mange dumme ting. Den aktive proces med at gøre mig klogere på de her ting, blev hjulpet i gang af en kvindelig kollega og handlede primært om kønsstereotypers konsekvenser i skolen
3/6
Tråd
De sidste par uger har livsstilsmagasiner, der har kvinder som målgruppe, haft fokus på sexisme. I modsætning til de medier der (også) har mænd som målgruppe, har de givet plads til mænd der gerne vil lytte og erkender at vi, som mænd, har et ansvar. Tak for det.
(1/9)
Jeg har selv fået lov til at dele mine tanker med både Femina og Alt .dk
Det sidste kan læses her.
Men hvornår kommer de store danske medier med? Hvorfor er det ikke en vinkel der præsenteres i livsstilsmagasiner til mænd? Jeg er glad for vinklen bringes i medier målrettet kvinder, men det er endnu vigtigere at mænd ser dem. (3/9)
Fredag lavede jeg en underskriftindsamling for mænd der er klar over at vi har et problem med sexisme og gerne vil være en del af løsningen. Her til aften var jeg i 22 Nyhederne på TV2 for at fortælle om hvorfor jeg lavede underskriftindsamlingen
Det er i sig selv interessant at jeg kan få taletid på baggrund af så lidt, men understreger nogle af de grundlæggende problemer der ligger bag sexismen.
Jeg ville ønske at jeg havde forvaltet min medietid bedre, men i stedet vil jeg forsøge at uddybe mine pointer her.
Jeg lavede underskriftindsamlingen som en reaktion på et tweet, hvor flere mænd tilkendegav at de gerne ville skrive under på det den handler om. Men der sker bare sjældent mere fra mænds side end likes og gode intentioner.
Jeg tror som sådan ikke at indsamlingen gør en forskel
Når mænd og drenge overskrider andres grænser, siger man ”sådan er mænd” eller finder på alle mulige grunde til at det er den der har fået grænserne overskredet der har handlet forkert.
(1/7)
Når drenge falder bagud i uddannelsessystemet, er det fordi skolen ikke kan rumme drenge eller den er ’feminiseret’.
Når mænd begår og udsættes for vold, er forklaringen at det er sådan at mænd udtrykker følelser.
(2/7)
Når mænd ikke går til lægen og er overrepræsenteret i indlæggelser og overdødelighed er forklaringen, at systemet ikke er godt nok til at hjælpe mænd.
Forklaringen findes altid udenfor manden. På baggrund af vores tildelte køn, kan man ikke forvente mere af os.
(3/7)