Thread by @ReimerElster

🚨Nerd-alert og et lille indblik i analytikerens arbejdsliv:

Jeg modtog denne dejlige mail fra en trofast læser i England. Spørgsmålet om meningsmålinger har jeg fået et utal af gange de sidste fire år. Derfor her mit svar i fuld længe.

Advarsel: det er MEGET LANGT og nørdet🤓

"Tak for de rosende ord – jeg blev simpelthen så glad, da jeg læste din mail!

Jeg kan godt forstå din skepsis omkring meningsmålinger efter Trumps valgsejr og Brexit.

Går man tilbage og ser på målingerne (og her er jeg væsentlig mere velbevandret i de amerikanske end dem om Brexit), vil jeg dog holde fast i, at problemet ikke var målingerne som så, men udlægningen og forståelsesrammen omkring selvsamme.

I USA var målingerne ikke synderlig skæve sammenlignet med tidligere (fivethirtyeight.com/feat.../the-po…), og i Storbritannien var der vist enighed om, at det ville blive en tæt afstemning (wapo.st/358VlDk) med ”remain” som det lidt mere sandsynlige men langt fra givet scenarie.

Det bringer mig så til delen om udlægningen.

Grundlæggende tror jeg, at en stor del af problematikken omkring målinger var/er, at man i mediebranchen blandt andet ikke var god nok til at forklare, at målinger er øjebliksbilleder.

At målinger rent metodisk bygger på et kvalificeret bud, hvordan vælgersammensætningen vil se ud på valgdagen.

At man helst skal forholde sig til (vægtede) gennemsnit fremfor enkelte målinger.

At der er en statistik usikkerhed, som er vigtig at tage højde for.

Samt at præsidentvalg ikke bliver afgjort på landsplan men ude i delstaterne (hvor mange gode målinger ofte er en mangelvare).

Ligeledes oplever jeg en udpræget grad af begrebsforvirring. Tit taler folk egentlig om valgprognoser og forecasting-modeller, når de siger "målinger".

Det er næppe tilfældet for dig, men det er mere for at sige, at der også er en begrebsforvirring her, som har været relevant at optrevle de sidste fire år.

Der er immervæk forskel mellem at sige, at Trump er bagud i målingerne med omtrent ni procentpoint på landsplan (realclearpolitics.com/.../general_el…...), eller at han ifølge en valgprognose kun har cirka 13 procents chance på nuværende tidspunkt (projects.fivethirtyeight.com/2020-election-…) for at vinde valget.

Sidst men ikke mindst må man spørge sig selv, hvad man skal bygge vurderinger på, hvis det ikke blandt andet er datadreven i form af målinger (og en solid baggrundsviden om amerikanske samfundsforhold, politik og historie).

Mavefornemmelser eller anekdotisk evidens?

Ellers tak.

Så hellere datadreven journalistik og analyse, som selvfølgelig skal inkludere de relevante forbehold, selvom det indrømmet ikke måtte være så sexet for seere og læsere. Måske er der i den sammenhæng noget om snakken, at "nuance does not get you views”, men så må det være sådan.

Alt dette leder mig så til at svare på dit egentlige spørgsmål.

Det er rigtigt, at de fleste sagde det samme om Hillary Clinton for fire år siden, at valget var hendes at tabe, men situationen er ganske anderledes i 2020, end den var i 2016.

Jeg vil faktisk citere fra NBC`s Meet the Press-newsletter i den sammenhæng, fordi den opremser forskellene ganske godt:

”Joe Biden leads President Trump by 11 points in the latest national NBC News/Wall Street Journal poll.

So did Hillary Clinton at this exact same time four years ago (after “Access Hollywood” but before the Oct. 28 Comey letter).

But here’s what’s different from 2016: Biden has a net-positive fav/unfav rating in our latest poll (43 percent/42 percent), while Clinton didn’t in the Oct. 2016 NBC News/WSJ poll (40 percent/50 percent).

Biden has been at 50 percent or higher on the ballot in five-straight NBC News/WSJ polls, while Clinton only got to 50 percent or higher twice in two-way matchups during the general election (and both times were right after “Access Hollywood”).

Biden’s lead since January has consistently been between 6 and 11 points (with the exception being his 14-point lead right after the first debate), while Clinton’s lead over Trump ranged between 3 and 11 points.

Biden has consistently led among seniors, while Clinton never did, as the Cook Political Report’s Dave Wasserman points out.

And while there was a sizable third-party vote in 2016 (Gary Johnson was at 7 percent in our Oct. 2016 NBC News/WSJ poll, Jill Stein was at 2 percent), our present poll isn’t even measuring the third-party vote in 2020 – because it’s guaranteed to be smaller in 2020.

Add them all up — Biden’s positive fav/unfav rating, his consistently larger and more durable lead, his advantage with seniors, and the lack of a real third-party vote — and you see that not all 11-point leads are created equally.

(And this analysis doesn’t include all of the post-2016 changes we made to our poll.)

After what happened four years ago, it’s become easy for many to dismiss the polls (even though the final national polls were more right than wrong; Clinton won the popular vote, after all).

But our October 2020 poll is vastly different than the one from 2016, even if the ballot margin is the same.”

Grundlæggende tror jeg, at folk er blevet klogere og mere forsigtige nu end for fire år siden.

Det er i hvert fald tilfældet for mig, om end det heller ikke var særlig svært efter mine skråsikre statements for fire år siden (tv.tv2.dk/video/MDk4NTg5…).

Men det skal selvfølgelig helst ikke resultere i, at sporene skræmmer så meget, at man bliver overforsigtig og ikke tør at konstatere det åbenlyse baseret på en del af de data og den viden, som vi har.

Nemlig at Joe Biden står væsentlig stærkere i målingerne nu, end Hillary Clinton gjorde for fire år siden, og at en lang række fundamentals taler imod præsidenten:

- Den amerikanske økonomi (Trumps stærkeste kort) blev skudt i sænk af coronakrisen

- Mere end 200.000 amerikanere har mistet livet med covid-19, og præsidenten får dårlige karakterer for sin håndtering af coronakrisen af et flertal af befolkningen

- Trump har ikke på noget tidspunkt mønstret 50% opbakning i befolkningen.

- Trump er bagud på både mønter og målinger, og landet har været vidne til rekordstore demonstrationer mod tingenes tilstand

- Biden har den mest stabile føring mod en siddende præsident i mands minde

Betyder alt dette, at Trump umuligt kan vinde igen?

Selvfølgelig ikke.

Ville jeg turde at spille hundrede kroner, hvis jeg havde 13% sandsynlighed for at vinde en million?

Selvfølgelig.

Ville jeg omvendt turde at spille russisk roulette, hvor der trods alt er 83% sandsynlighed for, at jeg overlever?

Ellers tak.

Det korte af det lange er, at ovennævnte for mig illustrerer, hvorfor valget er Joe Bidens at tabe, men også hvorfor det samtidig ville være dumt at afskrive Donald Trump.

Muligvis er der nogle ”hemmelige Trump-vælgere”, som en pollster påstår, der ramte plet i 2016, og som igen – stik modsat konsensus - spår en sejr til Trump (hotair.com/.../trafalgar-…).

Men overordnet må jeg igen forholde mig til data, og mig bekendt er der endnu ikke fundet systematisk belæg for - tværtimod (edition.cnn.com/.../trump-vote…) - at fænomenet skulle eksistere i nævneværdigt omfang.

Det blev en alenlang smøre, men som vi siger i mediebranchen: jeg havde ikke tid til at svare kort. Scusi!

God weekend og de bedste hilsener – og igen tak, fordi du prioriterer at læse så trofast med :)"

THE END