En lille gennemgang af ugens europæiske resultater, hvor dansk fodbold som helhed gjorde det ret fornuftigt.
1/
@BrondbyIF er ude af Europa League når gruppespillet slutter, efter de tabte til franske Lyons reserver. Alt andet end en sejr i Tjekkiet i sidste gruppekamp er lig med europæisk exit, mens en udesejr over Sparta Prag vil sende de blå-gule ned i ECL play-off runden i februar.
2/
@fcmidtjylland vandt over Braga efter et straffespark i tillægstiden. Sejren over portugiserne betyder, at Ulvene er sikre på europæisk i foråret, da de er sikre på minimum 3. pladsen i gruppen. Med en sejr ude over Ludogorets i sidste kamp er de sikre på avancement i EL.
3/
En uafgjort mellem Røde Stjerne og Braga vil i så fald give FCM førstepladsen i gruppen, mens en sejr til et af de to hold sender FCM ud i EL play-off runden i februar, hvor de skal møde en 3'er fra en af CL-puljerne.
4/
@Randers_FC fik sin første europæiske sejr i denne sæson, da rumænske Cluj blev besejret hjemme med 2-1. Med Jablonecs pointtab overhaler Randers tjekkerne i gruppen, og har ligesom de andre hold deres skæbne i egne hænder. Med en udesejr mod de sikre gruppevindere fra AZ
5/
i sidste runde vil Hestene gå videre til ECL play-off runden. Det er samtidigt til Randers' fordel, at AZ 68 timer efter deres opgør skal møde Ajax i den hjemlige liga, så det er ikke utænkeligt, at hollænderne stiller med reserver til kampen. Hvis Randers ikke vinder,
6/
er de afhængige af pointtab til Jablonec i deres sidste kamp. Smider tjekkerne point, kan Randers sikre sig videre avancement med uafgjort. Taber Randers, må de højst tabe med 1 mål, mens tjekkerne højst må få uafgjort med 2-2, hvis kronjyderne vil spille europæisk i foråret.
7/
@FCKobenhavn vandt en stensikker 4-0 sejr på Gibraltar over Lincoln Red Imps, og sikrede sig dermed videre avancement. Med PAOKs og Slovan Bratislavas pointdeling i den anden kamp er Løverne endda sikre på at gå videre som nr. 1 fra gruppen, og man går derfor direkte videre
8/
til 1/8 finalen i marts, hvor man er sikker på at returkampen spilles i Parken 17. marts. Gruppesejren er desuden den første danske i en UEFA-klubturnering (TOTO-cuppen tæller nemlig ikke som en UEFA-turnering, men var en invitationsturnering). Løvernes sidste gruppekamp
9/
mod Slovan Bratislava har dog betydning for hvem der ellers går videre fra puljen, og er derfor ikke helt ligegyldig i det samlede sportslige perspektiv.
10/
Økonomisk set har det ikke været et skidt efterår for de danske hold (måske bortset fra @AGFFodbold) Indtil videre har holdene indtjent flg. i præmiepenge:
- AGF: 2,7 mio. kr.
- Randers: 35,63 mio. kr.
- FCM: 63,5 mio. kr.
- FCK: 67,5 mio. kr.
- BIF: 93,3 mio. kr.
11/
I de beløb er der både medregnet Market Pool, samt den foreløbige andel af den overskydende sejrsbonus, som FCK, FCM og Randers har gjort sig fortjent til.
I alt er der sendt knapt 256 mio. kr. til de fem danske hold fra UEFA i denne sæson.
12/
Ser man på klubranglisten har ugen heller ikke været dårlig for dansk fodbold. @FCKobenhavn har overhalet hold som Young Boys, Braga og Lokomotiv Moskva, og er nu nr. 42 i Europa med 37.500 point, lige omkring hold som Røde Stjerne, Milan, Rangers og Club Brugge.
13/
@fcmidtjylland er også hoppet nogle pladser frem til nr. 83 med 18.000 point, og man har i den proces overhalet PAOK, Genk og Schalke 04. @Randers_FC har gang i den helt store rejsning, og er hoppet ca. 50 pladser op og ind i Top-200 som nr. 196, med 6.000 point.
14/
@BrondbyIF er som det eneste danske hold gået tilbage, og er nu nr. 140 i Europa. Taber de blå-gule deres sidste kamp i Prag, vil de kunne overhales af Randers, såfremt hestene vinder deres egen kamp i Holland.
15/
En lille gennemgang af landene fra 11-20 på UEFAs landerangliste: 11) Ukraine (3/5 hold, +5.625 point, 3 kampe tilbage)
Ukraine har haft en elendig sæson, og alle deres hold ryger ud efter gruppespillet. Danmark har gode muligheder for at hente ind på dem, men næppe overhale.
16/
12) Serbien (2/4 hold, + 4.100 point, min. 4 kampe tilbage)
Røde Stjerne er sikre på avancement, mens Partizan stadig skal ud og vinde for at være sikre, efter deres overraskende nederlag til Flora Tallinn. Danmark bør kunne hente ind på dem, men det bliver svært at overhale.
17/
13) Belgien (4/5 hold, +4.025 point, min. 6 kampe tilbage)
Brugge fik en gedigen røvfuld af Leipzig, og taber de ude til PSG, så er det farvel til dem. Royal Antwerpen ryger ud efter gruppespillet. Gent er sikret videre avancement, mens Genk stadig skal kæmpe i sidste runde.
18/
Med lidt held kan der blive tyndet ud i de belgiske hold, så Danmark har bedre mulighed for at hale ind på dem.
14) Schweiz (2/4 hold, +2.900 point, min. 4 kampe tilbage)
Basel har sikret sig videre avancement og spiller gruppefinale mod dothrakierne fra Qarabag.
19/
Young Boys kan ikke gå videre i CL, men skal både vinde over Man. United og håbe på at Atalanta ikke vinder, hvis de schweiziske mestre skal videre til EL play-off. Med lidt hjælp kan Danmark hente gevaldigt ind på alpelandet inden jul, og så er det ikke umuligt at overhale.
20/
15) Grækenland (2/4 hold, +0.175 point, min. 4 kampe tilbage)
Olympiakos sikrede sig videre avancement i EL, mens PAOK smed point mod Slovan Bratislava. Hvis Olympiakos ikke overhaler Eintracht Frankfurt, har Danmark rigtig gode chancer for at overhale Grækenland.
21/
16) Tyrkiet (3/5 hold, +0.125 point, min. 7 kampe tilbage)
Besiktas ryger ud af Europa efter gruppespillet, mens Fenerbahce havner i ECL play-off. Galatasaray spiller mod Lazio om at vinde deres EL-gruppe, og dermed undgå at møde en CL-3'er. Taber Galatasaray i Rom, så har
22/
Danmark gode chancer for at overhale tyrkerne allerede inden jul, og så distancere dem eftertrykkeligt efter jul. 17) Cypern (2/4 hold, +0.025 point, min. 2 kampe tilbage)
Omonia Nicosia er ude af Europa efter jul, mens Anorthosis Famagusta stadig har en teoretisk mulighed
23/
for at gå videre, hvis de vinder mod Partizan, og Flora Tallin besejrer Gent. Fun fact: Begge cypriotiske hold scorede på langskud fra midterlinjen i denne runde. Var blot et af dem gået forbi, havde Danmark overhalet øboerne. Danmark SKAL kunne overhale Cypern inden jul.
24/
18) DANMARK (4/5 hold, +0.000 point, min. 8 kampe tilbage)
Se længere op i tråden.
19) Kroatien (1/4 hold, -0.125 point, min. 3 kampe tilbage)
Dinamo Zagreb er sikre på at skulle spille play-off til februar. Spørgsmålet er "bare", om det så er i EL eller ECL. Bedste scenarie
/25
er nærmest, at de havner i EL play-off, og får en rigtig svær modstander fra CL-gruppespillet, på trods af at det vil give dem 2 bonuspoint at blive nr. 2.
Danmark skal kunne holde Kroatien bag sig, men det kræver at det ikke kun er FCK, der henter point efter nytår.
26/
20) Tjekkiet (3/5 hold, -0.175 point, min. 3 kampe tilbage)
Der er lagt op til en dansk-tjekkisk duel i sidste runde af gruppespillet, hvor sejre til Randers og Brøndby kan eliminere 2 af de 3 resterende tjekkiske hold (Sparta & Jablonec). Imens kan Union Berlin hjælpe
27/
dansk fodbold på vej med en sejr på Olympia Stadion over Slavia Prag. Den sidste runde i gruppespillet kommer altså til at blive afgørende for hvorvidt Danmark kan holde Tjekkiet bag sig.
28/
I alt har Danmark på nuværende tidspunkt hentet 6.400 point til landeranglisten, hvilket betyder at sæsonen har overhalet 06/07 sæsonen, som indeholdt FCKs første CL-eventyr. Får Danmark 1 sejr mere, overhaler man også 10/11 sæsonen, med FCKs fremragende CL-kampagne.
29/
Der er dog stadig et stykke op til Top-2, som består af 08/09 sæsonen, med AaBs flotte CL-sæson og avancement i Europa League til både AaB og FCK, og så 16/17 sæsonen, hvor FCK bl.a. slog Ajax i Parken i EL 1/8 finalen. Men det kan man jo altid gå efter at overgå..
30/30
Efter aftenens resultater har Besiktas udspillet sin rolle i denne sæsons CL-turnering, og vinder @FCKobenhavn i morgen i Gibraltar, er Løverne sikre på at slutte sæsonen over de tyrkiske mestre på UEFAs rangliste. Shakhtars Donetsks og Dynamo Kyivs nederlag og CL-exit betyder
1/
at hvis Zorya Luhansk skulle tabe til Roma i morgen, vil Ukraine ikke have nogen hold med efter jul. Det betyder, at Danmark har gode muligheder for at æde sig kraftigt ind på det forspring på 7.225 point, Ukraine i øjeblikket har på Danmark, i løbet af resten af sæsonen.
2/
Club Brugges nedsmeltning mod Red Bull Leipzig betyder, at de belgiske mestre er pisket til at få flere point mod PSG i sidste runde end hvad Red Bull Leipzig får hjemme mod Manchester City, hvis de skal gøre sig håb om at spille europæisk efter jul.
3/