De er flygtet i fuld fart ud af den dør, de for et år siden kom løbende gennem med en stævning i hånden. En stævning, der naturligvis hele tiden har været et forsøg på personligt at intimidere og skræmme mig til at stoppe med at skrive om dem. #dkmedier
Det virkede selvfølgelig ikke. En talentløs stævning fra ende til anden og et gedigent maskefald for @HeidiHsj og @VibekeBorberg der lod sig friste af ussel mammon og nu står lige så afklædte i fuld offentlighed, som kejseren i H.C. Andersens eventyr. #dkmedier
Ikke desto mindre på advokatdilettant 1 og 2 reelt have troet, at en stævning kan så tvivl om grundig journalistik. Få journalisten bag til at blive bange eller skabe usikkerhed hos ledelsen. Ved I, hvad man også kan. Bede dem krybe tilbage i det hul, de kom fra. #dkmedier
Det gjorde vi. Med total opbakning fra @berlingske@TomJensen1966@ThomasBerntH@SimonBendtsen hele vejen. Men jeg er bange for, at mindre - og mindre modige - medier kunne være blevet usikre og skræmt af truslen om at skulle betale 5,3 mio. #dkmedier
Med denne tråd vil jeg forsøge at give et indblik I, hvordan det konkret løb af stablen, da tryk avlede modtryk. Fra @Pressenaevnet til bølleadvokaters bøllemetoder til stævning til, at det hele gik op i røg. Spænd sikkerhedsselen, det bliver langt. #dkmedier#dkbiz
Først lidt baggrund: I 2019 kortlagde jeg på @borsendk hvordan en aarhusiansk vennegruppe af webshopejere i årevis har åbnet og lukket webshops, mens folkene bag har sprøjtet med champagne i Skagen, kørt i hurtige biler og levet det søde liv. #dkmedier
I kølvandet trækker de mange webshops et spor af vrede kunder – i nogle tilfælde fra store dele af Europa – som mener at være blevet snydt og bedraget af alt fra abonnementsfælder og ulovlig markedsføring til værdiløse, defekte og potentielt farlige kopivarer. #dkmedier#dkbiz
Siden 2019 er vennegruppens forretninger og konkurser gentagne gange blevet trukket frem i lyset af især @borsendk@berlingske og DR Kontant i udsendelserne »Webshopsvindel på første klasse« i to afsnit og »Iskold Millionfusk« #dkmedier
De mest succesfulde ting involveret Copenhagen Lashes, Smilebright, MyPosture, MyMuscle, Skintek, Styled, Blackpods og De Perfekte Jeans. Senest har Coolsnow med Søren Bælum bag været i fokus. En webshop, som politiet er ved at efterforske. #dkmedier
I dag er en række af selskaberne bag sendt i konkurs af bagmændene selv med ubetalte millionregninger. Fælles for flere er, at de inden konkurserne tilknyttede Johnny Hast Hansen, hvis fingeraftryk er plantet på flere af konkurserne. #dkmedier#dkbiz
Stort set hele gruppen er indstillet til konkurskarantæne. Flere har allerede fået eller haft det. Flere er meldt til politiet af aktører som Kammeradvokaten og @Miljostyrelsen - en er sigtet for bedrageri. Og der mangler masser af arbejde. #dkmedier
Centralt i vennegruppen står forretningspartnerne Mark Haugaard og Halfdan Harring bag webshops som MyPosture og MyMuscle. På tværs af to konkurser har de to efterladt ubetalte regninger på knap 30 millioner kroner. De er bestemt ikke fans af mine artikler. #dkmedier#dkbiz
Det er jo en ærlig sag. Mine artikler (og DR Kontant) har helt sikkert gjort ondt. Sådan er kritisk journalistik. Det er fint, at de forsøger at slå igen. Og alle er velkommen til at klage til @Pressenaevnet hvis de er uretfærdigt behandlet. #dkmedier
Så det gjorde Mark og Halfdan. En ordentlig klamamse af en klage med vel 20 klagepunkter. Fair nok. Vi gennemgik dem på @borsendk og afviste dem punkt for punkt. I oktober 2020 konkluderede Pressenævnet, at der ikke var hold i noget som helst. #dkmedier
I mellemtiden var jeg skiftet fra @borsendk til @berlingske - og da vennegruppens selskaber begyndte at gå konkurs - flere sendt i graven af ejerne selv - tog jeg sagen op igen og zoomede ind på Mark og Halfdan i min hidtil mest læste artikel. #dkmedier
Historien blev bl.a. fulgt op af, at Mark og Halfdan med den ene hånd havde sendt et selskab i konkurs med stor milliongæld for så at dukke op med en pose penge i den anden og købe varelageret ud af deres egen konkurs til et nystiftet selskab. #dkmedier
Nå. @Pressenaevnet havde ikke virket. Tværtimod havde den klare afvisning af at kritisere @borsendk for dækningen nærmere styrket artiklernes troværdighed. Hvad gør man så for at forsøge at stoppe den kritiske journalistik? Ding ding… Advokater! #dkmedier#dkbiz
En måned efter @berlingske dækning startede, fik @TomJensen1966 29. januar 2021 en mail fra Mark og Halfdan med et “responsum” fra advokat Michael Christiani Havemann, der var blevet “bedt om at vurdere”, om Berlingskes omtale var strafbar. #dkmedier
Næppe overraskende for en, som er blevet betalt for at lave et “responsum”, nåede Havemann frem til, at straffelovens § 267 om injurier så ud til at være overtrådt, ligesom § 269 om æreskrænkelse også kunne komme i spil! Tag den, @berlingske ! #dkmedier
Vi gennemgik selvfølgelig tingene og svarede på de konkrete kritikpunkter, som ikke gav os anledning til at rette noget som helst i vores artikler. Nada. Vi tilbød dem også som altid (hvilket stadig gælder!) at stille op til interview. #dkmedier#dkbiz
30 marts 2021 ringede min telefon. Det var advokat @HeidiHsj CO:PLAY, som fortalte, at fra nu af repræsenterede hun Mark og Halfdan. Spørgsmål skulle gå gennem hende, og hun var ved at forberede et søgsmål. Det skulle hun da være velkommen til. #dkmedier
Dagen efter blev der raslet med sablen på mail. @HeidiHsj varslede et erstatningskrav mod mig for Mark og Halfdans tab grundet min “uberettigede og erstatningspådragende dækning”. “Mine klienters tab er foreløbigt opgjort til et ikke ubetydeligt millionbeløb,” lød det. #dkmedier
Da man selvfølgelig ikke kan sagsøge sig fra kritisk journalistik, stoppede truslen ikke en historie, der var på vej om, at Mark Haugaard og Halfdan var startet forfra med de samme kendte tricks i ny webshop, hvor vrede anmeldelser væltede ind. #dkmedier
16. april kom et “udkast til stævning”. Hvis ikke @berlingske inden 14 dage erklærede dækningen af Mark og Halfdan for unfair, bragte et dementi og indgik i "forhandlinger om en passende kompensation”, ville den lande hos Københavns Byret. #dkmedier
@VibekeBorberg må futte sin karriere af på aggressive pseudostævninger lige så tosset, hun vil. Men at den ene hånd styrer uddelingen af mediestøtte, mens den anden fører søgsmål mod samme medier. Ren bananrepublik #dkmedier#dkpol
Videre fra sidespringet - i starten af marts i år rev @VibekeBorberg sammen med Mark og Halfdan pludselig det meste af @HeidiHsj sjask i stykker. Frafaldt totalt kravet om 5 mio. erstatning. Tilbage var kun tortgodtgørelse, som blev hævet fra 300.000. kr. til 2 mio. #dkmedier
Retræten var nu sat ind, og inden jeg overhovedet nåede at mødes med vores advokater om ændringen, snørrede @VibekeBorberg Mark og Halfdan løbeskoene i flugten fra egen stævning, da det i slutningen af marts lød, at de “af forskellige grunde” ville helt ud af sagen. #dkmedier
LANGT om længe fattede @HeidiHsj og co., at de kunne advare fra nu af og til juleaften, uden at vi på @berlingske ville tisse en lille bitte tår i bukserne. Og så indgav de rent faktisk deres stævning 7. maj 2021. #dkmedier#dkbiz
Stævningen gik i første omgang kun på @berlingske og mig personligt. Et tåkrummende makværk fra @HeidiHsj - byggede hovedsageligt på et fuldstændig udokumenteret tab på 5 mio. kr., som de ville have erstatning for i relation til konkursen i Posture Clothing ApS. #dkmedier
Et selskab, der gik konkurs to måneder inden, @berlingske bragte vores første artikel om Mark og Halfdan. Og som dermed næppe kan være ansvarlig. I øvrigt er det ikke vores opgave at dække et evt. tab hos folk, der går konkurs efter at være blevet afsløret. #dkmedier
TRÅD: I dag sender DR Kontant det første af to programmer kaldet ‘Webshopsvindel på første klasse’. De handler om en gruppe venner, jeg efterhånden “kender” rigtig godt. Jeg medvirker i programmet, og jeg synes, du bør give det et kig. #dkmedier#dkbiz
For mig en form for foreløbig kulmination på, da jeg for tre år siden undrede mig over, hvad det dog var, influencers reklamerede lystigt for. Hjemmetandblegning, hudstøvsugere, stramme trøjer, elektriske mavetrænere - jeg ku’ blive ved #dkmedier
Da Fie Laursen ud af det blå åbnede webshoppen Byfie.dk og erklærede, at det var hendes store drøm, gik der ild i bullshit-detektoren. Bag domænet stod den tidligere højtprofilerede - og kritiserede - champagne-iværksætter Søren Bælum. #dkmedier
ADVARSEL: Lang tråd om influencere, scam og hykleri
Lige nu får Stephanie "Geggo" Karma Salvarli med over en halv million følgere på instagram en masse omtale i #dkmedier hos @btdk@EkstraBladet@PolForlag@gotv2dk mm. med sin nye bog, der beskrives som HUDLØST ærlig.
Men husk at være kritisk over for influencere #dkmedier. Sidste år reklamerede hun af en masse andre for tandblegemidlet Smilebright. Der var bare et problem. DR Kontant afslørede, at det var ulovligt, pissefarligt og kunne ætse både tænder og tandkød.
Bag Smilebright stod Emil Schmidt og Frederik Sørensen (Frederik netop udtrådt af selskab). Særligt Emil Schmidt har i adskillige år åbnet og lukket webshops konstant med et spor af vrede kunder efter sig, som føler sig snydt og bedraget. #dkmedier