Tine Johansen Profile picture
Nov 11 16 tweets 4 min read
MEDIEANSVAR, PIND OG BRÜGGER
Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at blande mig i den helt hysteriske debat om Medieansvarsudvalget og dets udpegede formand. Men efter det seneste døgns udfald må jeg begå løftebrud. Nu følger verdens længste🧵
Mediernes etik, ansvar og rolle i demokratiet er simpelthen for vigtigt til, at det må drukne i gensidige beskyldninger. Emnet er større en selv de største egoer på Twitter.
Kære @sorenpind Jeg kunne ikke drømme om at begrænse nogens ret til at udtrykke nøjagtig, hvad de tænker om pressens arbejdsmetoder. Men jeg ser med tiltagende bekymring, hvordan du afsender helt generaliserende og udokumenterede angreb på medierne og journalistikkens udøvere.
Det er ærligt talt ikke befordrende for de vigtige diskussioner, vi skal have i udvalget. De skal gerne være baseret på et faktuelt grundlag. Jeg har ellers set frem til de diskussioner, for mit udgangspunkt er, at medierne ikke kan gøre sig fortjent til befolkningens tillid,
hvis ikke vi tør at sætte os selv til debat og udvise den åbenhed, vi kræver af andre. Derfor har jeg for eksempel også foreslået, at vi ser mod Norge, hvor pressenævnet – Pressens Faglige Udvalg – holder åbne møder, som streames ud til alle interesserede,
så befolkningen kan følge med i, hvordan der hele tiden, hver dag, tages svære, nuancerede valg i redaktionsrummet. I andre lande – også tæt på Danmark – er tilliden til medierne stærkt dalende. I DK ligger vi på en fjerdeplads i verden, når det kommer til tillid til medierne.
Tilliden kommer ikke af sig selv, men den skal vi hver dag gøre os fortjent til. Det gør vi ved at være åbne om vores valg og metoder og ved at turde indrømme, når vi begår fejl.
Flere har opfordret mig til at trække mig fra udvalget eller kræve udvlagsformanden afsat. Ingen af delene har jeg i sinde at gøre. Mit svar er, at debatten bliver langt mere kvalificeret af, at branchens repræsentanter deltager aktivt.
Kære @MBrgger I Medieansvarsudvalget sidder ud over Pind 18 mennesker fra branchen, cilvilsamfundet og advokatstanden. Jeg kan forsikre dig om, at vi ikke er en lukket loge, som har til formål at straffe medierne eller agere regeringens (hvem den end måtte være) forlængede arm.
Vi har fået til opgave at diskutere vores system for medieansvar og komme med anbefalinger til, om det kan styrkes – for eksempel efter norsk eller svensk forbillede. Vi har et meget fint system for selvregulering og armslængde, som branchens repræsentanter står hårdt på.
Vi ser nemlig i lande som Ungarn, Polen og Slovenien, hvordan forkortede arme lægger medierne i jerngreb. Det er demokratiet, det handler om!
Til gengæld kan jeg garantere, at når der engang kommer nogle anbefalinger, vil de være gennemdiskuterede. Og det synes jeg er godt. Medierne gør ikke sig selv en tjeneste ved at lægge armene over kors og sige: ’Intet at bemærke her, vær venlig at passer gaden.’
Hvis nogen synes, at vi i medierne har et problem, lytter jeg gerne til dem. Men jeg kræver, at det er underbygget og konkret. Lige nu oplever jeg, at det er baseret på synsninger og sammenrodning af, hvad der foregår på de sociale platforme og i de rigtige, redaktionelle medier.
Nogle politikere er endog meget generøse med deres angreb på pressen. Men på bagkant af en lang valgkamp står altså tilbage, at de selvsamme politikere nogle gange ser stort på deres egen etik på sociale platforme.
Der skal være tydelig forskel på de ’rigtige’ medier og alt det andet (nogle gange skrammel). Medier er dem, der tager det redaktionelle ansvar og de etiske retningslinjer på sig, og som man kan klage over i Pressenævnet.
Medier er også dem, der – til forskel fra feks. tech-giganterne – deltager i debatten. Også om egne metoder og valg.
Tråd slut - og god aften! #dkmedier #dkpol

• • •

Missing some Tweet in this thread? You can try to force a refresh
 

Keep Current with Tine Johansen

Tine Johansen Profile picture

Stay in touch and get notified when new unrolls are available from this author!

Read all threads

This Thread may be Removed Anytime!

PDF

Twitter may remove this content at anytime! Save it as PDF for later use!

Try unrolling a thread yourself!

how to unroll video
  1. Follow @ThreadReaderApp to mention us!

  2. From a Twitter thread mention us with a keyword "unroll"
@threadreaderapp unroll

Practice here first or read more on our help page!

Did Thread Reader help you today?

Support us! We are indie developers!


This site is made by just two indie developers on a laptop doing marketing, support and development! Read more about the story.

Become a Premium Member ($3/month or $30/year) and get exclusive features!

Become Premium

Don't want to be a Premium member but still want to support us?

Make a small donation by buying us coffee ($5) or help with server cost ($10)

Donate via Paypal

Or Donate anonymously using crypto!

Ethereum

0xfe58350B80634f60Fa6Dc149a72b4DFbc17D341E copy

Bitcoin

3ATGMxNzCUFzxpMCHL5sWSt4DVtS8UqXpi copy

Thank you for your support!

Follow Us on Twitter!

:(