Thread by @EmmyMusse

Okay, så vi blev alle blæst over af Finland i går til første semifinale i #escdk, men det er ikke første gang, de laver et cultural reset i konkurrencen, og det er faktisk ret vildt, at overhovedet har formået dét før. Her er, hvorfor... 🇫🇮

Der er mange lande, der i årenes løb har været dårlige til Eurovision. Hvis man ser videocompilations af hvert års sidsteplads eller den gennemsnitlige placering for et land, ligger Finland sammen med Island og roder rundt som nummer 32 ud af de 52 lande, der deltaget i historien

Den eneste forskel mellem nummer 32 og landene ned til nummer 52 er, at det er lande, der er meget nyere i konkurrencen og måske ikke deltager mere. Eksempel, nummer 34, Marokko, var med ét år, i 1980 og blev nummer 18 ud af 19. Nummer 19 var... Finland.

Den absolutte bundskraber er Andorra, som deltog mellem 2004 og 2009 men i de seks år aldrig kvalificerede fra en semifinale. Men Finland har en meget længere historie med konkurrencen, da de har deltaget siden 1961.

Ud af de 56 gange, de har deltaget, er de blevet nummer sjok ni gange i en finale, hvilket er to færre end verdens værste til Eurovision, Norge, som er blevet nummer sidst hele 11 gange. Derudover er der efter semifinalernes indtræden den frygtede "failed to qualify".

Det er for Finland sket syv gange siden semifinalerne kom til første gang i 1996. Hvis de klarede sig bedre, har bedste placering i mange år været nummer 6, som de blev i 1973, da Marion Rung sang "Tom Tom Tom". Finland var Eurovisions filler queen indtil en majdag i 2006.

Rock havde aldrig rigtig fyldt i Eurovision før. Det første stykke musik, der er anerkendt som et rocknummer i konkurrencens historie, er Tyrkiets bud i 2004, som var et ska/rockband ved navn Athena. Deres sang "For Real" blev nummer fire det år.

I disse år havde flere finske rockbands international succes. The Rasmus storhittede med "In The Shadows", og de fleste emo- og goth kids elskede at være edgy ved at spille HIM for vennerne på teenageværelserne. Så, hvad kunne være mere naturligt end at sende noget rock afsted?

Som vi kender finnerne i dag i konkurrencen, gør de intet halvt, og har lænet sig 100 % ind i deres dejlige weirdness, vi også kender dem portrætteret i blandt andet hos @SatWcomic og på TikTok hos danske Kellylouisekilljoy, men den vej blev banet i Eurovision af... Lordi.

Jeg kan huske snakken om Lordi, inden vi så konkurrencen. Jeg kan huske, jeg var i Lalandia med min familie, og alle sad klistret til skærmen. Jeg kan huske, at min lillesøster var bange for de store, skræmmende monstre midt i verdens største musikkonkurrence.

Ingen havde set noget lignende før. Ingen havde set sådan et gag, sådan en gimmick før. Hele verden var blæst bagover af originaliteten og noget, der endte med at blive så ikonisk autentisk finsk, fordi det var så fucked up på sin egen måde.

Siden har vi set alle tricks og visual gags tænkelige, især i de kommende år efter, men få har haft så stor succes som Lordi og er ofte blot blevet et tyve sekunders klip i en video på YouTube over de mest mærkelige Eurovision-bud i konkurrencens historie.

I 1980'erne var det underligste, du kunne se, en mand klædt ud som pingvin, dansere klædt ud som mimere, drag queens, og i 90'erne var det hele celtic-core, men 00'ernes rise and fall of wealth betød en uanet mængde af mærkelige performances, ingen vidste, de behøvede.

Rocken fandt aldrig helt fodfæste i en kæmpe glimmerfikseret konkurrence om popmusik, men enkelte andre fik succes efterfølgende, selvfølgelig Måneskin, men også (igen) Tyrkiet og MaNga, der blev nummer 2 i 2010 bag Lenas Satellite.

Finland fandt aldrig rigtigt formlen igen, men har holdt fast i deres status som Europas rockland, sikkert til stor irritation for briterne. Deres bedste resultat post Lordi er igen en 6. plads, som faldt til Dark Channels "Blind Side" i 2021, som blev dét års næstbedste rocksang

Og det sjove er, at der i år er flere bands med rigtige instrumenter, end der har været i mange år i konkurrencen. Flere af de helt unge gutter, vi så i går og kommer til at se på torsdag, er et band. Hvad gør Finland så, når de skal skille sig ud?

De sender én dejligt karismatisk, socialt akavet gut med en hulk-bolero og et nummer, der ikke rigtigt kan defineres ægte på en genre, men stadig med en solid spade i omkvædet. Intet band på scenen, men fire latindansere med alt for lyse tænder og falske smil, der ser besatte ud.

"Cha Cha Cha" er som en feberdrøm af en performance, og Finland har igen spillet på at gøre dét, de er bedst til, nemlig skille sig ud autentisk og gøre noget, ingen andre har gjort før i konkurrencen. Noget, de klart er bevidste om, hvis man hører sangene, den slog i Finland.

Jeg ved ikke, om Finland går hele vejen, men jeg er vildt imponeret over deres måde at lave et cultural reset nok for andet gang på under 20 år, i en konkurrence, hvor meget få har haft samme indflydelse bare én gang. Det skulle da lige være ABBA i 1974.