Superhelte i 1950erne, Pippi i 1970erne, social realistiske dokudramaer i 1980erne, Gurli Gris og Pyrus nu.
Hvorfor er børns medieforbrug altid noget som præger den offentlige debat?
Få videnskabelig indsigt der gør dig til en 🌟 til julefrokostens Pyrus-snak.
En 🧵 Jeg har kortlagt og analyseret offentlige debatter om mediers rolle i børns liv i Skandinavien fra 1945 til 1985 i bogen "From Superman to Social Realism." Du kan læse indledningen ganske gratis her: books.google.co.uk/books?hl=da&lr…
Eller bare fortsætte med tråden for hurtigt overblik.

Hvorfor arbejder en historiker med twitterdata?
Hvad er et 'micro-funded' forskningsprojekt?
Og hvorfor er jeg så besat af det amerikanske børne-tv program Sesame Street (og hvad har det med Twitter at gøre)?
Og hvor kommer Mastodon ind?
Hæng på 🧵for svar👇 Hvorfor twitterdata? Jeg ville gerne afprøve digitale metoder på større datasæt, end dem jeg normalt arbejder med. Twitterdata kan hives ud af platformen i et format, hvor man få masser af oplysninger om det enkelte tweet (til forskningsbrug).

I det kursus om teori og metode som jeg underviser på læser vi en tekst, der hævder at forskning grundlæggende handler om at sammenligne. Og hvis man ikke ved at hvad man sammenligner, bør man finde ud af det. Ved ikke om det gælder al videnskab, men egentlig ofte et godt råd Når jeg sammenligner er ofte eksplicit og handler om hvordan religiøs diversitet håndteres i Danmark sammenlignet med andre lande. Lidt anekdotisk, men i udlandet synes man (i min erfaring) at Danmark er et ret underligt land. Typisk et positivt indtryk: velfærdsstat, lykke,

Jeg tænker at al forskning har en inderside og en yderside. Inderside handler om hvordan forskningen passer ind i forskningsdagsordener. Det er ikke fordi man skal bare skal tilpasse sig, men man indgår i fællesskaber hvor man sammen forsøger at løse faglige problemstillinger Min inderside handler om hvad religiøs diversitet betyder for religion og samfund. Dagsordenen opstod i slut-90erne, da en af de mest berømte religionssociologer, Peter Berger, lagde afstand til den sekulariseringsteori, som han selv havde være en af de fremmeste eksponenter for

Ved du, at Riisvangen stadion, hvor #aarhusfremad spiller, ligger ret tæt på Nobelparken, som udover Rel.vid også rummer fag som Filosofi, Idehistorie, Teologi og Tysk. #Nietzschehavderet  #dsng #Solskinpåvangen #aafbif #pokalen. God stemning efter 4-0 Hvis du intet forstår af ovenstående Tweet, så er konteksten, at Aarhus Fremad, som spiller i 2. division, overraskende besejrede Brøndby igår. Fremad er kendt for sin optimistiske tilgang ‘Det skal nok gå’ og de usædvanlige slagsange. Se fx her

Jeg glæder mig til at være @AUforsker i den kommende uge. Tak til @koefoed som driver initiativet og til @kristianvsf for forgangne uges bidrag.
Jeg hedder Lene Kühle og er professor mso i religionssociologi på Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund Min forskning er inden for det religionssociologiske felt, dvs. fokuserer på relationer mellem religion og samfund: Hvordan påvirker religion samfundet, hvordan påvirker samfundet religioner? Min hovedinteresse er hvad der sker, når et samfund rummer flere forskellige religioner

godmorgen. Lad os starte dagen med et let og luftigt emne: abortrettigheder, USA og digitale teknologier. Det er desværre drønalvorligt, og det er ægte spændende, hvordan det hele udspiller sig de næste måneder og år. (1/n) Abort (og andre borgerrettigheder) er under stærkt pres i USA (og andre steder). Og man må som borger i de pågældende lande tænke over, hvordan den verden ser ud, hvor de indskrænkes endnu mere. Her spiller digitale hverdagsteknologier potentielt en enormt stor rolle. (2/n)

arbejdsdagens andet højdepunkt starter kl 16, hvor jeg skal optage video med mine artikelmedforfattere til en konference. Konferencen er online i år, så foredraget er en video på 10 min -coronastyle, med andre ord. De fleste laver det med slidedeck optaget med zoom. Men >men mine medforfattere, som er en postdoc, en DD alumne og to nuværende studerende, har dog set den video, som @NannaInie mfl lavede sidste år, og so ein Ding müssen wir auch haben, lød det. Så det gør vi i eftermiddag/aften.

frokost blev lang, fordi vi havde en drønspændende samtale om, hvordan SoMe ikke/kan blive et bedre sted at være for alle, især dem, som lige nu finder sig udsat pga vedholdende mennesker som betvivler deres ret til eksistens. Kort sagt: Hvad er ytringsfrihed online? > >Det er jo en stort set umulig diskussion, men den er spændende og vigtig. Hvordan skaber man et offentligt rum hvor alle har plads. Altså hvor man på den anden side kan sige alt, og på den anden side kun kan opføre sig på en måde, som ikke påfører andre skade? >

Det er blevet torsdag morgen, og det er dermed tid til at skifte ugevært her på kanalen. Vi skifter fra @Peter_Hald_CHEM som havde os med i kemiens (og øvelsesterrænets) verden og giver ordet til den næste på posten. Men først, et par tweets om AUforsker. //@koefoed, admin Kontoen @AUforsker blev startet i 2013 af @Filoffen & @koefoed og er et alternativ til den normale strategiske universitetskommunikation. Her får man indblik i forskningen og livet som uniforsker fra mange personlige perspektiver - kalejdoskopisk forskningsformidling. //admin

I dag så jeg et klip fra Butja. Det er ikke en film, det er virkelighed, siger Kyivs borgmester. I DK har der været meget fokus på beskyttelsesrum, men hvad der er mindre kendt er, at vi under #denkoldekrig byggede præcis det her ⬇️ 1/x Vi byggede ruinbyer: kunstige ruiner der lignede udsnit af danske provinsbyer - altså som man forestillede sig de ville se ud i 3. Verdenskrig. En materialisering af den imaginære krig. Ruinbyerne blev brugt til at træne Civilforsvaret i.

Jeg holder pause fra undervisningsplanlægningen og er taget en tur på @DetKglBibliotek. Bogtårnet er nemlig ikke bare tårn, det er også kælder. Og den kælder er et #beskyttelsesrum i 3 etager fra #denkoldekrig Her ser I indgangen. Belægningen ville blive fjernet og nedenunder er der en bred underjordisk trappe ned i beskyttelsesrummet

I dag skal @AUforsker forberede undervisning. De næste lektioner i kurset #historiebrug handler om ‘oral history’. Metoden går ud på at lave historisk forskning ved at udføre interviews med personer, der har personlige erindringer om noget historisk betydningsfuldt 1/6 Man leder således ikke efter fakta om fortiden, men om menneskers relation til fortiden. Metoden er især brugt til at finde hverdagshistorie og såkaldt “almindelige menneskers” erindringer 2/6

Nå, er I klar til en rigtig røverhistorie? Så kommer der en tråd til jer her. Den opsummerer dele af det kapitel, jeg har skrevet til Nils Arne Sørensens festskrift, og som jeg holdt oplæg om til festskriftsseminaret i går. Det bliver langt, nu er I advaret.

https://twitter.com/AUforsker/status/1406928618471792641

Tråden (og kapitlet) handler om hende her Gabriele Rohde. Hende er der sikkert ikke mange af jer der kender (det gjorde jeg heller ikke for et par år siden). Og det er en skam, for hun er den vildeste boss lady, som de unge ville sige.

Så er det slut med hemmelighedskræmmeriet og nu går det løs: (Næsten) alt hvad der kan krybe og gå af danske samtidshistoriske forskere er lige nu samlet på SDU til akademisk suprise party for professor Nils Arne Sørensen. Nils Arne fylder 65 og går (desværre) snart på pension. Derfor har 25 af hans kolleger lavet et festskrift til ham

Al den Corona-halløj gør jo at jeg helt glemmer kom fra at fortælle lidt om et andet forskningsområde og dets udløbere, så here goes! Jeg er sammen med flere kolleger del af et forskningsnetværk kaldet Transatlantic Telehealth Research Network (TTRN) TTRN afholder bl.a. konferencer med fokus på telemedicine, PhD-kurser med samme fokus og pt. forskellige webinarer. I morgen aften har vi f.eks. et webinar om "Family-caregiving and Telehealth"

Jeg har overvejet dette tweet en del, for det berører et ret betændt område pt. Psykotraumatologi, mit forskningsfelt omhandler nemlig også seksuelle overgreb - og derfor ret centralt ift. den aktuelle debat. Og i den forstand er det endog meget positivt med den megen debat Samtidig er jeg også meget opmærksom på at nuanceringen er vigtig, for vi bruger pt. de samme ord om meget forskellige oplevelser. Der er langt fra en uønsket hånd på låret og til et voldeligt seksuelt overgreb, men ingen af disse oplevelser bør underkendes.

Beklager radiotavsheden i går. Det var igen havetid - og det fortsætter lige om lidt! Som mange andre har vi også brugt rigtig meget tid i haven under lockdown og den forgangne tid med hjemmearbejde. Vi havde allerede planlagt en større omlægning, men nu blev der pludselig tid. Vi taler pt. ofte om de negative konsekvenser af Corona - specifikt i mit felt er der fokus på negative psykologiske konsekvenser, dårligere vilkår for psykiatriske patienter, når de ikke har kunnet møde frem osv osv., men der har faktisk også være nogle positive elementer.

Det er lørdag så nu holder vi fri. Eller: som så mange andre uni-ansatte er det lidt uklart hvornår jeg holder helt fri. -> I hvert fald: de færreste uni-forskere vil sige at de kan nøjes med 37t. At det så giver gratis arbejde til arbejdsgivere og forhindrer andre i at få et job, er ikke et synspunkt der har vind i sejlene. Heller ikke under lockout ;) Uni fungerer ikke sådan. ->