Godmorgen allesammen ☀️ Solen skinner ufortrødent videre udenfor. Her følger lidt betragtninger om lykke og venskab anno 1659 - kan det mon stadig være relevante tanker for i dag? 1/7 "Hvad kan ellers holdes for en større lykke end at have en tro ven? Jeg holder det med Seneca, som siger, at leve uden venners omgang, er løver og ulves liv. Men hvor finder man dem? Man har derfor vel at se sig for [..] hvem man til sin ven har at udvælge. 2/7

🌠Hvad er vigtigt for det lykkelige liv i verden ifølge Thott? Mange ting, men især interessant er, hvordan hun finder stor nytte i historien og taler for at man skal kende sin historie📚🤓 Her følger et uddrag: "Jeg holder ellers for, historiernes spejl, at kunne være et af de nyttigste, man kan beskue sig i for at se, hvorledes dyden er evig ære værd [...] det skal ikke være den fornemmeste lærdom, man af historierne skal fatte, at man skal oplede af den formørkede alderdom...

Men hvad laver en historiker på Filosofi sektionen, tænker I måske? Der var brug for en som kunne læse 1600tals håndskrevne tekster forfattet af Birgitte Thott (1610-1662)⬇️ med grundig kendskab til hendes samtid og kontekst Sammen med @SabrinaEbbersm1 forbereder jeg en kritisk redigeret udgave af Thotts egenhændig forfattet værk "Om vejen til et lycksaligt liv" (1659) skrevet mens Sjælland, hvor hun boede, var besat af Svenskerne. Hun ønskede at hjælpe andre til at finde og forstå lykken i krisetid

✍️Dagens 1. todo er at færdiggøre et paper til på torsdag. Jeg har opdaget et mønster i min proces: sved over, hvordan jeg dog skal fylde talertiden ud➡️fragmenteret skrivning➡️overspringshandling➡️systematisering➡️præcis 1 side for lang➡️forkort➡️"hov, PowerPoint 😬"➡️færdig 1/4 Selvom jeg er kommet lang siden jeg startede som ph.d. (hvor jeg ikke vidste hvad et paper var 🥴) på AU (hvor der er gode ph.d.kurser om papers og tålmodige vejledere (@hisnk) så er det stadig en øvelse i tidsoptimering og tale-skrivning... 2/4

Hvad forårsager fedme?
1/16 Vi så i går, at tykke kroppe nok også fandtes i fortiden, og at fedme derfor ikke er et nyt fænomen. Det nye er den høje forekomst af fedme i vores moderne samfund. Men hvorfor har vi en fedmeepidemi?
nature.com/articles/508S5… 2/16 Det estimeres at ca. 2 milliarder mennesker har overvægt. Den korte forklaring på dette er, at overvægt er forårsaget af et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer: ”Genetics loads the gun, but the environment pulls the trigger”… nature.com/articles/s4157…

Det fascinerende fedtvæv
1/6 Fedt er måske en af de mest forhadte vævstyper. Mange forsøger at bekæmpe det, men kroppens fedt udgør et fascinerende organ med mange vigtige funktioner. Har du 20 minutter, så tjek denne populærvidenskabelige video ud. 2/6 De sidste tre årtier har forskningen fuldstændigt ændret vores syn på fedtvæv. Før 1990’erne blev fedtceller betragtet som 'kedelige', idet de blot udvidede sig og skrumpede ind igen – alt efter kroppens samlede energibalance.. Hør mere her. staerk.libsyn.com/episode-17

Fedme er ikke et nyt fænomen!
I modsætning til hvad mange tror, så er fedme ikke kun en moderne ting. Under et østrigsk udgravningsprojekt ved byen Willendorf opdager man i 1908 en kalkstensfigur. Det er en kvindestatuette, der er 11 cm høj, uden arme, fødder og ansigtstræk. 1/6 Til gengæld har kvindefiguren tydelige fedtdepoter på mave, hofter og lår. Hun bliver kaldt "Venus af Willendorf" og er en af flere adipøse statuetter (Venusfigurinerne), som man har fundet i f.eks. Frankrig, Tunesien, Tyrkiet samt nær Sortehavet. 2/6 da.wikipedia.org/wiki/Venus_fra…

Halløj! Mit navn er Jens Lund og jeg er denne uges "KU forsker". Jeg arbejder som fedmeforsker på Metabolismecentret (CBMR) @Metabolcenter, hvor jeg bl.a. prøver at forstå, hvorfor nogle mennesker har meget let ved at tage på vægt, mens andre mennesker er beskyttede mod fedme.. Jeg er delt mellem to forskergrupper. Den ene ledes af @Z_GerhartHines og fokus i denne gruppe er bl.a. det varmeproducerende brune fedtvæv og energiomsætningens betydning for udvikling af overvægt og type 2 diabetes 🔥 Noget du kan læse mere om her: biokemi.eu/biozoom/issues…

Overgang til MiID #3: gemalen scannede pas utilgiveligt hurtigt. MitID installeret, men jeg er ikke imponeret (især ikke over egne evner). Her søndag aften, hvor det er sidste udkald for mit værtsskab på profilen, kommer en enkelt forskningsbaseret refleksion over MitID 1/7 Hvad har MitID med enevældige stat som informationsstat at gøre? Heldigvis intet… Men hvordan identificerer man folk? Borgeren, undersåtter, fremmede? Og hvem indsamler og forvalter information? Ad 1) er det fascinerende at staten finder det mere sikkert 2/7

🌹Hvad er de såkaldte farverevolutioner? Hvorfor er Putin så bange for dem? Farverevolutioner er en betegnelse som ofte bliver brugt om protestbevægelse som er endt med et systemskifte. Den første farverevolution jeg vil fremhæve, er Rosenrevolutionen i Georgien i 2003. 🇬🇪🌹 (🧵) Rosenrevolutionen var en række fredelige protester i Georgien, primært i hovedstaden Tbilisi. Revolutionen fik sit navn efter de roser, som demonstranterne bar. Blomsterne var et symbol på fredelig protest mod et udemokratisk styre.

Overblik over de igangværende protester i Rusland: På invasionens første dag, indkaldte russiske oppositionsaktivister til landsdækkende protester imod krigen i Ukraine: ”I centrum Kl. 19. Frygt ikke!” Sådan lød budskabet, som hurtigt blev spredt på tværs af sociale medier (1/7) 2/ Efter torsdag rapporterede uafhængige medier i Rusland om over 1800 anholdte demonstranter i 51 russiske byer. Estimaterne over hvor mange som deltog i protesterne er meget varierende – nogle anslår mellem 20.000-40.000 pers. Det er dog vanskeligt at estimere.

Hvor mange er vi, som beskæftiger os med Rusland-Ukraine på Tværkulturelle og Regionalestudier (ToRS)? I dag er der to fastansatte forskere samt to ph.d.-studerende som beskæftiger sig med Rusland.
information.dk/indland/2022/0… Hvis vi skal forstå krige og konflikter som den krig vi ser lige nu, er vi nødt til at have en bredere viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i regionen. Det giver perspektiv og indsigt.

I de her dage ser vi antikrigsprotester i Rusland. I det seneste årti har vi kunne observere en række protestbølger i Rusland. Den første startede i 2011. For at forstå protester vi ser nu, må vi kigge tilbage på det forgangne årti. (1/7)
Foto: Kirill Zharkoy 2/ I december 2011 udbrød der massive protester på tværs af Rusland. Protestbølgen, som fortsatte ind i 2013, er også kendt som Bolotnaja-protesterne, opkaldt efter den plads i Moskva hvor den første demonstration udsprang fra.

Godmorgen! Jeg har fået lov til at overtage stafetten denne uge. Jeg er ph.d.-stipendiat på Tværkulturelle & Regionale Studier hvor jeg forsker i protestbevægelser og politisk emigration i Rusland og Belarus. Til hverdag kan du følge mig på: @KStevnhoej I min egen forskning undersøger jeg primært protest og aktivisme blandt russiske og belarusiske migranter.
Jeg følger dog også protestaktiviteter i det postsovjetiske område generelt. Herunder Ukraine.

Hvis du gerne vil vide/høre mere om social arv og social mobilitet, så blev jeg interviewet herom for et lille år siden på Radio 4s Kraniebrud:

radio4.dk/program/kranie…

@KuSamf

1/n @KuSamf Jeg er også tidligere blevet interviewet om nogle af "årsagerne" bag den sociale arv i en @TaenketankenDEA podcast.

Podcast 01 - De første skridt mod månen.

dea.nu/i-farver/podca…

2/n

I min forskning er jeg optaget af, hvordan man ”bedst” måler eller opgør social mobilitet.

Det er sværere, end man lige skulle tro – og konklusioner om mobilitet kan være meget afhængige heraf!

En tråd med et par afslørende (!) eksempler.

1/n Et virkelig godt eksempel er, hvor fint eller groft man fx måler uddannelse.

Figuren herunder viser andelen af opadgående mobile i uddannelse, dvs. hvor stor andel i hver fødselsårgang, der får en ”højere” uddannelse end deres forældre.

2/n

I dag vil jeg fortælle om et emne som optager mig: Hvad den internationale litt. kalder ”mobilitetsparadokset”!

Mobilitetsforskere går op i at finde ud af, hvilke lande, der er de mest socialt mobile. Måske er nogle samfundsmodeller bedre til at skabe mobilitet end andre?

1/n Men nu kan mobilitet opgøres på flere måde. Mobilitet i indkomst, i social klasse eller i uddannelse.

Og her er paradokset: Landes placering på baggrund af, hvor mobile de er, afhænger i meget høj grad af, hvordan mobilitet opgøres.

2/n

#socialarv i udd. er en vedholdende udfordring i mange lande verden over, også herhjemme.

Mens der er flere ”årsager” bag #socialarv, ser min forskning på den rolle, som unges forventninger til fremtiden spiller – og her er uligh. på tværs af social baggrund stor!

En 🧵

1/n Forskning viser, at den sociale arv slår igennem i valg af udd. selv når man sammenligner to unge med samme karakterer fra folkeskolens afgangsprøver.

Min og anden forskning peger på, at én årsag er ulighed i unges forventninger til (eller forestillinger om) fremtiden.

2/n

Hvordan gik det med børns læring under Corona-krisen? Tidlige studier fra andre lande pegede på et klart "læringstab", især for børn fra udsatte familier. Men hvad med Danmark?

Det har jeg forsket i sammen med @birkelund_jf i et projekt finansieret af @SparNordFonden.

1/3 @birkelund_jf @SparNordFonden Resultaterne for Danmark er dog overraskende:

Vi finder ikke et noget nævneværdigt læringstab i Dansk for børn i 2.-6. klasse, og intet tegn på, at tabet skulle være større blandt socialt udsatte børn. Blandt 8. klasser er der et tab og et lidt større et blandt udsatte.

2/3

Det er valg til kommuner og regioner idag! Så, to små pip fra mig i den forbindelse:
1) Husk at komme ned at stemme, og rigtig god valgdag!
2) Og, når nu vi er ved tematikken, skal vi så ikke lige vende den der med muslimer, indvandrer og valgdeltagelse?
TRÅD 1/10 (2/10) Ved valget i 2019, og også i krogene denne gang, er det blevet fremstillet som odiøst når muslimer aktivt taler for en bestemt politisk sag, ofte for De radikale og/eller venstre over, bl.a. Enhedslisten. Er det så det? Hvad siger forskningen?

Artiklen handler om hvordan, på den ene side lovgivning bliver en slags islamfortolkning, og på den anden side islamforskningen kan være myndighedsbetjening. I vekselvirkning.
Det konkrete eksempel er love om det islamiske ægteskab, nikah.
Nu skal I bare se hvordan ... TRÅD 1/x

https://twitter.com/KU_forskeren/status/1460331524235137028

I 2013 skærpede Morten Bødskov med L143 straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, i en ny § 260, stk. 2 i straffeloven. Det skete på baggrund af en rapport fra SFI - nu @VIVEviden - om Parallelle Retsopfattelser i Danmark: vive.dk/da/udgivelser/…