Ja, jeg ved godt, at det er en detalje, men den generer mig, så nu får I lige et udbrud af gnavenhed. Min undervisning er blevet flyttet fra de "gamle" lokaler på Københavns Universitet Amager til de nye. I disse lokaler er der ikke længere tavler, men kun whiteboards. 1/
Moderne tider dejligt og alt det der. Hvis ikke det lige var, fordi der nu er pøset så megen sprit på de tavler i disse #COVID19dk tider, at whiteboard-markerne ikke længere kan skrive på dem. 2/
Men man har vel ikke brug for tavlen så meget i disse PowerPoint tider? Jo. PowerPointen fungerer til forberedte fremlæggelser, men er bovlam til åbne drøftelser. Det er svært at gribe ideer i luften og lave et vellykket PP-slide ud af dem på stedet. 3/
Det fag, jeg underviser i i dette semester (som i de foregående efterårssemestre) er "Litteraturanalyse". Det er et redskabsfag, hvis formål er at lære de studerende at læse på et nyt og højere niveau. 4/
Og det er pivsvært at undervise, for de studerende kæmper med at lære det, og man skal i den grad gribe, diskutere, modsige og kvalificere deres forsøg på analyse. Det er dem, der skal lære at gøre noget, og så nytter det ikke, at jeg bare slide-forelæser fremad. 5/
Faget er næsten 100% afhængigt af, hvad der sker i lokalet, og man har brug for alle til rådighed stående midler for at understøtte deres læring. Forskellige undervisere gør dét på forskellig måde. Personligt er jeg konstant i gang med at tegne eller skrive noget på tavlen. 6/
Kasser, pindepersoner, pile og understregninger flyver rundt imellem hinanden, imens jeg taler og interagerer med de studerende. 7/
Jeg er helt vant til at have kridtstøv på trøje og bukser, i håret, på kinderne og - naturligvis især - på fingrene. Det er dagens orden, så længe de studerende lærer at gøre det, faget skal lære dem at gøre. 8/
Men jeg har brug for den tavle, så der står jeg og kigger fortabt på et tomt whiteboard, tilsyneladende dækket af en uigennemtrængelig hinde af sprit, som jeg stadig skriver nogle ynkelige ord og streger på, fordi det gør jeg nu engang når jeg taler, men ingen kan se en pind. 9/
Måske er jeg bare blevet en dinosaur, men jeg vil så meget hellere have en kridttavle end en fin PP-projector - i hvert fald til det her fag.
.... Suuuuk ... 10/10
Share this Scrolly Tale with your friends.
A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.