AUforsker /inaktiv Profile picture
Vi er gået i hi. Råber op hvis vi vågner! //Uafhængigt drevet af forskere fra Aarhus Uni. Hør mere om vores forskning, undervisning & hverdag. (admin= @koefoed)

Apr 6, 2022, 7 tweets

I dag så jeg et klip fra Butja. Det er ikke en film, det er virkelighed, siger Kyivs borgmester. I DK har der været meget fokus på beskyttelsesrum, men hvad der er mindre kendt er, at vi under #denkoldekrig byggede præcis det her ⬇️ 1/x

Vi byggede ruinbyer: kunstige ruiner der lignede udsnit af danske provinsbyer - altså som man forestillede sig de ville se ud i 3. Verdenskrig. En materialisering af den imaginære krig. Ruinbyerne blev brugt til at træne Civilforsvaret i.

Civilforsvaret øvede sig bla i at redde ofre fra brændende eller sammenstyrtede bygninger. Øvelserne involverede levende “ofre” eller dukker, og der blev antændt parafin i altankasser for at gøre der autentisk.

Vi har ca 20 ruinbyer i DK. De fleste bygget i 60’erne og alle ud fra samme bygning: standardruinen. Den er god fordi den er autentisk (ligner et provinsbyggeri og ligner den er bombet), den er sikker (styrter ikke sammen i virkeligheden) og

endelig er standardruinen designet specifikt med henblik på at være scene for forskellige typer civilforsvarsopgaver. Den er endda arkitekttegnet

Måske er noget af det, der skræmmer mig så meget ved den nuværende krig, at jeg kan se en hel del af det historiske kildemateriale, som bestod af *forestillinger* om en fremtid jeg priste mig lykkelig over ikke blev en realitet, nu er virkelighed.

Hvis man er interesseret i ruinbyer kan man læse mere her. Jeg undersøger ruinerne som “imagineering” - fantasi og konkret materialitet- og velfærdsstatens triumf link.springer.com/chapter/10.100… #beredskab #atomkultur #civilforsvar #teknologi #materialitet #arkitektur #koldkrigshistorie

Share this Scrolly Tale with your friends.

A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.

Keep scrolling