I dag så jeg et klip fra Butja. Det er ikke en film, det er virkelighed, siger Kyivs borgmester. I DK har der været meget fokus på beskyttelsesrum, men hvad der er mindre kendt er, at vi under #denkoldekrig byggede præcis det her ⬇️ 1/x
Vi byggede ruinbyer: kunstige ruiner der lignede udsnit af danske provinsbyer - altså som man forestillede sig de ville se ud i 3. Verdenskrig. En materialisering af den imaginære krig. Ruinbyerne blev brugt til at træne Civilforsvaret i.
Civilforsvaret øvede sig bla i at redde ofre fra brændende eller sammenstyrtede bygninger. Øvelserne involverede levende “ofre” eller dukker, og der blev antændt parafin i altankasser for at gøre der autentisk.
Vi har ca 20 ruinbyer i DK. De fleste bygget i 60’erne og alle ud fra samme bygning: standardruinen. Den er god fordi den er autentisk (ligner et provinsbyggeri og ligner den er bombet), den er sikker (styrter ikke sammen i virkeligheden) og
endelig er standardruinen designet specifikt med henblik på at være scene for forskellige typer civilforsvarsopgaver. Den er endda arkitekttegnet
Måske er noget af det, der skræmmer mig så meget ved den nuværende krig, at jeg kan se en hel del af det historiske kildemateriale, som bestod af *forestillinger* om en fremtid jeg priste mig lykkelig over ikke blev en realitet, nu er virkelighed.
Superhelte i 1950erne, Pippi i 1970erne, social realistiske dokudramaer i 1980erne, Gurli Gris og Pyrus nu.
Hvorfor er børns medieforbrug altid noget som præger den offentlige debat?
Få videnskabelig indsigt der gør dig til en 🌟 til julefrokostens Pyrus-snak.
En 🧵
Jeg har kortlagt og analyseret offentlige debatter om mediers rolle i børns liv i Skandinavien fra 1945 til 1985 i bogen "From Superman to Social Realism." Du kan læse indledningen ganske gratis her: books.google.co.uk/books?hl=da&lr…
Eller bare fortsætte med tråden for hurtigt overblik.
Offentlige debatter om børns medieforbrug er et centralt sted, hvor holdninger til børn, kultur og værdierne i vores nutidige og fremtidige samfund mødes. I det møde bliver de både defineret og forhandlet.
Æh, what...jo se nu her...
Hvorfor arbejder en historiker med twitterdata?
Hvad er et 'micro-funded' forskningsprojekt?
Og hvorfor er jeg så besat af det amerikanske børne-tv program Sesame Street (og hvad har det med Twitter at gøre)?
Og hvor kommer Mastodon ind?
Hæng på 🧵for svar👇
Hvorfor twitterdata? Jeg ville gerne afprøve digitale metoder på større datasæt, end dem jeg normalt arbejder med. Twitterdata kan hives ud af platformen i et format, hvor man få masser af oplysninger om det enkelte tweet (til forskningsbrug).
Jeg har været på Twitter relativt længe, og ved at Sesame Street pga dets lange og særlige historie tit er en fælles reference i diskussioner om amerikansk kultur og politik. Det kan altså bruges som en analytisk prisme i mange sammenhæng.
I det kursus om teori og metode som jeg underviser på læser vi en tekst, der hævder at forskning grundlæggende handler om at sammenligne. Og hvis man ikke ved at hvad man sammenligner, bør man finde ud af det. Ved ikke om det gælder al videnskab, men egentlig ofte et godt råd
Når jeg sammenligner er ofte eksplicit og handler om hvordan religiøs diversitet håndteres i Danmark sammenlignet med andre lande. Lidt anekdotisk, men i udlandet synes man (i min erfaring) at Danmark er et ret underligt land. Typisk et positivt indtryk: velfærdsstat, lykke,
’hygge’ og danske TV-serier. Jeg mødte for nylig en forsker fra Uruguay som fortalte hvordan Borgen virkelig havde lagt gaderne øde i hans hjemland. Den slags. Men i forhold til religion, synes de ofte vi er ret underlige
Jeg tænker at al forskning har en inderside og en yderside. Inderside handler om hvordan forskningen passer ind i forskningsdagsordener. Det er ikke fordi man skal bare skal tilpasse sig, men man indgår i fællesskaber hvor man sammen forsøger at løse faglige problemstillinger
Min inderside handler om hvad religiøs diversitet betyder for religion og samfund. Dagsordenen opstod i slut-90erne, da en af de mest berømte religionssociologer, Peter Berger, lagde afstand til den sekulariseringsteori, som han selv havde være en af de fremmeste eksponenter for
Fremfor at studere, hvordan moderne samfund blev mere og mere sekulære, skulle man studere den religiøse diversitet. Eller med Bergers ord: ”the problem of modernity is not that the gods have fled, but that there are too many of them around” berkleycenter.georgetown.edu/events/toward-…
Hvis du intet forstår af ovenstående Tweet, så er konteksten, at Aarhus Fremad, som spiller i 2. division, overraskende besejrede Brøndby igår. Fremad er kendt for sin optimistiske tilgang ‘Det skal nok gå’ og de usædvanlige slagsange. Se fx her
Særligt en af sangene har skabt opmærksomhed, da den involverer en berømt tysk filosof. Her med pigekor. Er der andre foldboldklubber, der har filosofsange? Har en undervisningsgang om fodboldsange senere på semesteret
Jeg glæder mig til at være @AUforsker i den kommende uge. Tak til @koefoed som driver initiativet og til @kristianvsf for forgangne uges bidrag.
Jeg hedder Lene Kühle og er professor mso i religionssociologi på Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund
Min forskning er inden for det religionssociologiske felt, dvs. fokuserer på relationer mellem religion og samfund: Hvordan påvirker religion samfundet, hvordan påvirker samfundet religioner? Min hovedinteresse er hvad der sker, når et samfund rummer flere forskellige religioner
Jeg blev interesseret i dette da jeg skrev mit speciale om folketingsdebatter om religion i perioden 1972-1997. Debatten om religion døde ud efter at have haft en stor rolle indtil ca 1975- men opstod igen fra 1990erne, men nu om islam og ikke kristendommens rolle i samfundet