Rundt om i de danske haver tynges træernes trætte kviste af æbler. Hvis alle de æbler, der findes i danske haver, blev spist, ville vi ikke have behov for at importere ét eneste røvsygt, genmodificeret pink lady.
Lad os fejre september og bage en æblekage!
#skarumskokkeskole 🧵
Du skal bruge:
200 g blødt smør
250 g sukker
3 æg
150 g hvedemel
(eller 125 g hvedemel + 50 g mandelmel)
1 tsk bagepulver
Mindst 1/2 kg skårne æbler
Op i skål med smør og sukker. Jeg bruger, som altid, min røremaskine. Men en håndmixer gør det nøjagtigt lige så godt.
Æg og sukker piskes hvidt og luftigt. Kagens hæveevne forbedres, hvis æggene er pisket ordenligt. Luften i kagen udvider sig, når den bliver bagt, så desto mere luft, desto mere hævning.
Kom æggene i ét af gangen og pisk grundigt mellem hvert æg. Sådan arbejdes smør og æg sammen og bibeholder luften.
Kommes æggene for hurtigt i, skiller smør og æg. Hvis det sker, så fortvivl ikke - dejen samler sig, så snart du kommer mel i og blir en dejlig kage alligevel
(Ja. Min røremaskine larmer helt afsindigt. Det skyldes piskeriset, der reverenter talt er ved at være slidt op. Men så længe det kan piske, lever jeg med larmen.)
Nå, efter æggene er pisket i (og dejen er enten luft og fin eller skilt og også fin) sigtes mel og bagepulver i. Bruger du mandelmel, tilsættes det også her
Pisk laaaaaaasngsomt dejen sammen. Bruger du håndmixer, så sluk dej og brug den som et slags håndholdt piskeris. Bruger du røremaskine, så er det 30 sek på laveste hastighed.
Dejen skal bare lige røres sammen og så slut.
Tag en springform på ca. 25 cm i diameter. Smør siderne med smør og beklæd bunden med bagepapir som vist nedenfor.
Kom dejen i formen og fordel den i et jævnt lag. Lad være med at bruge timer og tommestok. Den flyder ud. Så bare nogenlunde jævnt, du ved.
Skær dine æbler ud i ensartede stykker. Om de er store eller små er lige meget. Bare lad være med at skære dem for tyndt.
Fordel dine æbler på dejen. Og lad nu være med at lægge dem i fladt taglagt lag på toppen. De tørrer ud og forhindrer kagen i at hæve. Det ser måske pænt ud, men resultatet bliver ikke optimalt. Kun til Instagram og hvem bager for det?
Drys med kanel og sukker.
Nu er kagen klar til at komme i ovnen. Men! Her kan man med fordel lige finde de smørrester, man måske har liggende i køleskabet frem og fordele oven på æblerne. Smørret smelter under afbagningen og opløser en del af sukkeret, som æblerne suger op. Pure. Love.
Ind i ovnen på 190 gader.
Kagen skal bage ca. 50 minutter.
Men! Som altid er bagetider vejledende! Du ved selv, om din ovn bager for let eller hårdt. Jeg kigger til den efter 20 minutter. Hvis den er ved at blive mørk allerede, lægger jeg staniol over den eller skruer ned på 175.
(Efter 20 min, er dejen begyndt at hæve op om frugten.)
Efter 45 min. tjekker jeg igen. Hvis kagen, som her, “skvulper”, så skal den have et par minutter mere.
51 minutter. Ikke mere skvulpen. Jeg mærker på jagen om den føles svampet og bouncy. Hvis du ikke har helt så hærdede fingre, kan du stikke en urtekniv eller en strikkepind i den. Hvis der ikke hænger noget ved, er kage færdig og klar til at komme ud.
Lad din kage stå 5-10 minutter, før du fjerner springformen. Dampen der er fanget mellem form og kage løsner den fastbage dej og gør formen nem at tage af, uden at flå kagen fra hinanden. Sådan sørger du for, at dine kanter er pæne, hele vejen rundt.
Voila! Et styk smuk, saftig, duftende, nybagt stykke æblekage.
Det tager 1,5 timer fra start til slut, så hvis du går i gang nu, har du æblekage til eftermiddags theen (eller kaffen) kl 16.
Den smager godt med både flødeskum, creme fraiche og vaniljeis til.
Og ja.
Du kan sagtens putte nødder på. Eller mandler.
Den er også god med pærer og reven marcipan.
Al frugt kan bruges, men desto mere vandindhold, desto mindre mængde.
Dejen kan tåle 1 kg æbler, men kun 250-300 g solbær.
Den kan fryses og den er også god i morgen.
🧵slut
Bonus: Tværsnit.
Share this Scrolly Tale with your friends.
A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.