Her er Anna Libaks leder om #BlackLivesMatters i denne uges WA. Jeg går ud fra, at lederen er udtryk for Libaks oprigtige bekymring over udviklingen i USA lige nu. Samtidigt er lederen dog opinionsstof og dermed egnet til at tiltrække læsere ved at generere debat og konflikt.
Jeg er (beklager @HrAndersColding - du må hellere mute mig resten af dagen) en af dem, der gerne tager Libaks leder op til debat. Dels fordi jeg er grundlæggende uenig med en række af hendes synspunkter; dels fordi lederen giver anledning til en række kritiske kommentarer.
Så lad os begynde. Her er det indledende afsnit i Libaks leder. Bemærk rammesætningen: Drabet på George Floyd har givet anledning til VOLDELIGE protestdemonstrationer i USA. Libak undlader dermed behændigt at nævne, at langt de fleste demonstrationer har været fredelige. 
Samtidigt introducer Libak begrebet "Strukturel racisme". Libak definerer ikke begrebet, men antyder at man ved sætte "strukturel" foran "racisme" fremhæver at drabet på Floyd var en aflivning, snarere end et mord.
I lederens andet afsnit kobler Libak direkte Black Lives Matter med "væbnede støtter" og "selvbestaltede militser". Dette styrker lederens indledende påstand om, at BLM-demonstrationerne mestendels har været voldelige. Igen: Størstedelen af demonstrationerne har været fredelige
En anden ting der sker i dette afsnit er, at Libak kobler eksplicit BLM med en bestemt forståelse af, hvad "strukturel" betyder, nemlig at hele det amerikanske system er illegitimt. Denne forståelse adskiller sig fra den første forståelse - som Libak aldrig klart har præsenteret.
To kommentarer her. 1) Nogen BLM-støtter deler ret tydeligt Libaks udlægning af strukturel racisme. De mener at racismen er så indgroet og systemisk, at det delegitimerer hele det amerikanske samfund. Men det er langt fra sikkert alle/flertallet af demonstranterne mener det.
2) Hvad er den anden, alternative udlægning af "strukturel racisme", som Libak ikke præsenterer os for? Det er svært at sige, men mit bud er: Racisme er strukturel når den ikke blot er udtryk for individers synspunkter, men også er indlejret i et samfunds strukturer
De strukturer kan være retslige normer, sprogbrug, implicitte sædvaner, sociale praksisser, demografiske og økonomiske forhold knyttet til, hvor folk bor mm. Altså overindividuelle fænomener, der former og strukturerer individers holdninger og handlinger
Bemærk at denne forståelse af "strukturel racisme" ikke nødvendigvis medfører, at man betragter hele det amerikanske samfund som illegitimt. Man kan mene at samfundet er legitimt, men endnu ikke opfylder sine egne idealer, og netop derfor ønske at ændre/reformere strukturerne
Videre til afsnit 3. Her trækker Libak Louisville og Not Fucking Around Coalition frem som eksempler på, hvor radikal BLM-bevægelsen er, og hvor galt det kan gå, hvis man betragter det amerikanske samfund som grundlæggende illegitimt: "Selvtægt bliver den naturlige konsekvens".
Jeg kender ikke det store til de konkrete forhold i Louisville og Not Fucking Around Coalition. Men 1) det er ét konkret eksempel på at noget er gået galt, og man skal passe på med at generalisere på baggrund af enkelteksempler og 2) protestdemonstrationer er ikke selvtægt
Videre til fjerde afsnit, hvor Libak kommer med en række konkrete påstande om, hvad BLM-bevægelsen/tilhængere af strukturel racisme mener. De er ff ligeglad med uddannelse af betjente, med konsekvent at få slået ned på racisme inden for politiet og med individuel ansvar og skyld
Problemet her er, at det ret åbenlyst ikke passer. Et væsentligt element i hele BLM-bevægelsen er jo ønsket om at få stillet netop de betjente, der dræbte George Floyd ( og Breonna Taylor, og...) til ansvar for deres gerninger. At fastholde et individuelt ansvar!
Hvorfor? Blandt andet for at sikre, at der rent faktisk bliver slået konsekvent ned på de konkrete eksempler på racisme, magtmisbrug og machokultur, der præger og plager det amerikanske politi.
Mange vil helt sikkert også være fortalere for bedre uddannelse af de amerikanske betjente. Men er bedre uddannelse nok? Det er der mange, som ikke vil mene. De (og jeg) vil mene, at der er brug for mere grundlæggende ændringer, fx af lovgivning, det sociale system mm.
Libaks påstand om, at systemet/politiet ikke er strukturelt racistisk, "fordi politidrab på sorte lige så ofte bliver begået af sorte betjente" er problematisk, og konklusionen følger kun, hvis man accepterer, at der ikke eksisterer strukturel racisme politiet.
Hvis man omvendt mener, at det amerikanske politi er præget af strukturel racisme, der former og strukturerer de enkelte betjente holdninger og handlinger vil man jo netop mene, at sorte betjente drab af sorte netop beviser eksistensen af sådanne strukturer.
I forbindelse med hele denne diskussion kan jeg forøvrigt varmt anbefale @ppkzd's og Karsten Skjellerups kritiske artikel om netop dette emne: eftertrykket.dk/2020/06/08/p1-…
Videre: I femte afsnit går Libak i gang med systematisk at tilbagevise påstanden om, at det amerikanske samfund er strukturel racistisk. Libaks førte modargument: Statistiske forskelle kan ikke bruges som belæg for påstande om (strukturel) undertrykkelse.
Libak har ret så langt, at påpegning af statistiske forskelle mellem bestemte befolkningsgrupper ikke i sig selv er nok til at begrunde eksistensen af strukturel undertrykkelse. Der er selvfølgelig også brug for en substantiel redegørelse for, hvordan undertrykkelsen foregå
Men Libak synes at tilslutte sig en langt mere radikal påstand, nemlig at statistiske forskelle er IRRELEVANTE for diskussionen af, hvorvidt der eksisterer strukturel undertrykkelse, eller noget i den retning.
Libaks argument er jo, at fordi der eksisterer alle mulige slags statistiske forskelle mellem alle mulige forskellige slags grupper, så kan man ikke sige noget om, hvem der undertrykker hvem (eller om der overhovedet er tale undertrykkelse).
Libaks andet argument mod eksistensen af strukturel racisme er, at i USA er diskrimination forbudt ved lov (medmindre der er tale om positiv særbehandling). Men 1) at noget er ulovligt betyder jo ikke, at det ikke foregår.
Og 2) pointen med strukturel racisme er netop, at den unddrager sig og går bagom ryggen på eksplicitte forbud og regler. Racismen er strukturel fordi den ikke ligger alene i de enkelte handlinger og formuleringer, men i de begvedliggende rammer
I sjette afsnit præsenterer Libak sit tredje modgument mod strukturel racisme: Den findes ikke fordi de sorte i USA siden 1960'erne løbende har fået det bedre. Min umiddelbare reaktion: wtf?
Hvis der ikke eksisterer strukturel racisme, hvorfor har sorte så stadig behov for at kæmpe for deres rettigheder? Hvorfor er forbedringen af de sortes forhold så ikke sket hurtigere? Og hvis der stadig eksisterer systematisk uligheder, kan de så ikke tænkes at være strukturelle?
Et par yderligere kommentarer til dette afsnit. Lige nu er det næppe smart at nævne Cosby i en diskussion om sortes stilling i det amerikanske samfund. At hævde, at Beyoncé og Oprah ikke er sorte stjerner, men blot stjerner, er bare dumt (og de ville næppe selv være enige)
Lidt længere nede stiller Libak en række retoriske spørgsmål. Jeg har modspørgsmål: Libak antager implocit, at de mest plausible svar på spørgsmålene om uddannelse ikke er strukturelle faktorer. Hvorfor? Hvor mange NBA-ejere er sorte? Er kulturelle faktorer ikke strukturelle
Næstsidste afsnit (vi er snart færdig): Libak peger på økonomisk ulighed som mulig forklaring på de sortes problemer i USA. Her vil de der mener, at der eksisterer strukturel racisme, sige JA! Især når man, som Libak, kobler økonomiske ulighed med finansieringen af skolesystemet.
Sidste afsnit. Ifølge Libak er fru Justitia farveblind. For Justitia har ALLES liv betydning, ikke blot de sortes. Hvortil jeg vil svare, at Libak forveksler er og bør; virkelighed og ideal: Ideelt set bør Justitia være farveblind; i praksis er hun det sjældent eller aldrig
Libak forudsætter, at retssystemet i USA er farveblindt; at politi, dommere og lovgivning ikke blot teoretisk og ideelt, men i sin konkrete praksis, er upartisk og farveblindt. Men det er netop den forudsætning, som Black Lives Matter afviser, og som George Floyd's død modbeviser
Hvis retssystemet i USA IKKE er farveblind, men tværtimod er systematisk opbygget så sorte oftere end hvide kommer i kontakt med politiet, oftere udsættes for overgreb af politiet end hvide, og typisk straffes hårdere end hvide, så er det et misforhold, som der skal rettes op på.
Det er i præcis DEN kontekst, man skal forstå betydningen af udsagnet "Black Lives Matter". Black Lives Matter betyder IKKE, at sortes liv er vigtigere end andres, eller at andres liv ikke har betydning. Sortes liv har netop betydning fordi ALLES liv har betydning!
Men hvis samfundets grundlæggende sociale strukturer og institutioner i praksis ikke anerkender eller respekterer den værdi, som sortes liv har, og måske endda aktivt modarbejder idealerne om moralsk og juridisk ligeværdighed, så er vi som samfund forpligtet til at påpege det.
Black Lives Matter er et kampråb i og for en tid og et samfund, hvor sortes liv i praksis behandles som om de IKKE betyder noget, eller i det mindste betyder mindre end andre menneskers liv.
Den bedste måde at slippe af med Black Lives Matter er derfor at ændre samfundet, så det ikke mere er nødvendigt at minde os selv, hinanden og resten af samfundet om, at Black Lives Matter. Og den slags ændringer sker sgu'tte lige fra den ene dag til den anden. Beklager Libak.
Slut!
Til almindelig afslapning og glæde er her min udsigt, mens jeg skrev ovenstående tråd.
Et PS til tråden: Ovre på Facebook forsvarer Anna Libak sin leder med henvisning til (gudhjælpemig) Frankfurterskolen og kritisk teori. Hun er ude i ideologikritik må man forstå. Så kritisk teori er åbenbart in. Marcuse er dog fortsat i bad standing. #myheadexplodes 🤯
