Kære @MiePihl. Kan du uddybe, hvorfor "en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6%" ved en "helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler" "ikke er småpenge", som du skriver/henviser til i dag? jyllands-posten.dk/debat/breve/EC… #dkpol#skole
Jeg spørger, fordi en "helt lige fordeling af eleverne" vel vil kræve en ekstremt voldsom og hidtil uset regulering af danskernes liv. Det vil bl.a. stort set være umuligt at tillade danskerne selv at vælge bopæl.
Det håber jeg, at vi er enige om, på ingen måde vil gavne det danske samfund. Og at omkostningerne vil være mange, mange, mange gange højere end gevinsten på de 0,6%, som @fondenkraka og @KristianBinder finder.
Er tiltag, der skaber en "helt lige fordeling af eleverne", ikke meget lidt omkostningseffektive i forhold til rigtig meget andet, man kan gøre i grundskolen, for at løfte elevernes evner og fremtidige erhvervsindkomst?
For så er "lille" vel helt en korrekt beskrivelse.
Det er i øvrigt et interessant studie, @KristianBinder. Ved at udnytte "variationen i elevsammensætningen på den enkelte skole fra år til år" viser I bl.a., hvordan økonomer skelner korrelation fra kausalitet :-)
Måske skulle vi lave et afsnit til #Regelstaten om studiet?
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
@bjarkemoensted Jeg har hele tiden tænkt, at det er dit had til CEPOS, der fører til stupiditeten, fordi én fra CEPOS bare ikke *må* have ret. Men jeg er ikke psykolog, så hvad ved jeg.
Men nu, du åbenbart ikke fanger pointen, så lad mig hjælpe dig lidt... 👇🧵
@bjarkemoensted Her er en figur med kontakttallet. Jeg har indsat 1. februar efter bedste evne. Kontakttallet viser præcis samme pointe.
@bjarkemoensted Her er en figur med spildevandsmålinger. Igen har jeg indsat 1. februar. Og igen samme pointe (selvom det er sværere at se, når det kun er på ugebasis).
Fun fact: England tillod nazistiske aviser og bøger under 2. Verdenskrig! Findes der en større tiltro til egne idéer? Og deres idéer vandt jo suverænt!
Personligt er jeg ikke nervøs. HVIS Twitter udvikler sig et sted fyldt med "misinformation, had og propaganda", vil kunderne hurtigt forlade butikken. For de færreste gider primært dén slags. Det er noget, vi accepterer, fordi der er så meget andet godt.
1/n Denne figur sammenligner estimaterne fra de studier, vi har med i meta-analysen, med den "bagsiden af en konvolut"-beregning fra Lone Simonsen, som Jyllands-Posten bragte på forsiden for knap et år siden.
Figuren viser, at det ikke er super vigtigt, om det sande estimat er -0,2%, -2% eller endog -35% (det højeste estimat blandt de inkluderede studier). I alle tilfælde er vi milevidt fra de 35.000....
...og ender samlet set med relativt få sparede liv (selvom 1,364 selvfølgelig er mange liv, er det jo trods alt beskedent ift. de 35.000 og de 50-60.000, der dør hvert år).
2/n Men hvis man ikke rigtig vidste, om det virkede, hvordan kunne modellerne fra Imperial Collge mv. så finde stå stor effekt?
Fordi modeller, der ikke er baseret på evidens, er baseret på antagelser. Og antager man, at nedlukninger virker, så virker de selvfølgelig. I modellen
3/n I vores meta-studie ser vi helt bort fra modelkørsler. Vi ser alene på empiriske studier. Altså forskere, der har set på data og undersøgt, om de viser tegn på en stor effekt af nedlukningerne.
Det samlede svar er nej. Jeg er selv overrasket over de 0,2%. Det *er* lavt.
2/n Samir Bhatt kritiserer bl.a., at vi bruger ordet "lockdown". "»Hvad betyder lockdowns egentlig? I Danmark og England har der jo været vidt forskellige tiltag, og nedlukningerne har været forskellige på forskellige tidspunkter af pandemien,«
3/n Men Flaxman et al. (2020), hvor Samir Bhatt var medforfatter, bruger selv ordet "lockdown" 👇
1/n Mit meta-studie med forskere fra Johns Hopkins og Lund har medført megen debat og kritik. Kritikken kan opdeles i: 1) Misinformation om studiet 2) "Sådan er det bare" 3) Gode pointer, der skal med i en opdateret version
2/n Lad os starte med misinformationen, som bl.a. @ProfPHansen har bidraget stærkt til.
Det er en fejlopfattelse at tro, at studiets resultater er baseret på ét studie.
Det er rigtigt, som @ProfPHansen skriver, at ét studie vægter meget højt, men...
3/n ...fjerner man studiet helt fra analysen, ændrer estimatet sig kun fra -0,2" til -3,5%. Det står i vores fodnote 35.
Chisadza et al. (2021), har ført til yderligere spørgsmål. "Hvorfor bruger I
a) et studie, hvor I ikke er enige i konklusionen.
b) deres lineære estimat