Thread by @KarenSkjoldager

I går var årsdagen for det armenske folkedrab. Det kan være anledning til en lillle tråd om danske Karen Jeppe, der ydede en stor indsats for armenerne.

Jeppe var født i Gylling syd for Odder i 1876 og autodidakt lærer.

I 1902 læste hun en artikel om de massakrer, der havde fundet sted på den armenske befolkning i Osmannerriget i midten af 1890erne. Massakrerne havde efterladt tusindvis af forældreløse armenske børn. Artiklen gjorde et stort indtryk på hende. britannica.com/topic/Hamidian…

Hun tog derfor kontakt til den nystiftede forening, De danske Armeniervenner, og blev af foreningen sendt til Urfa, hvor hun blev lærer på et børnehjem for armenske børn. Jeppe var en exceptionel sprogbegavelse og lærte efter sigende tyrkisk, armensk og arabisk på under et år.

Da Første Verdenskrig brød ud, var Jeppe blevet leder af børnehjemmet, som hun havde udbygget det med sprogundervisning, værksteder og landbrugsproduktion.

I 1915 begyndte i ly af verdenskrigen en storstilet forfølgelse og udryddelse af den armenske befolkning. Nogle af deportationerne løb gennem Urfa, hvor Jeppe og hendes medarbejdere satte gang i et stort privat hjælpearbejde.

De skaffede mad og vand til deporterede og Jeppe gemte gennem flere år armenske flygtninge i sit hjem, både i et skur og i sin kælder. Selv da hun blev alvorligt syg med plettyfus fortsatte hun hjælpearbejdet.

Da krigen var slut var Jeppe fysisk og psykisk nedbrudt og vendte tilbage til Danmark.

Det varede dog kun til 1921 hvor hun rejste til Aleppo for at hjælpe de tusindvis af armenske flygninge, der opholdt sig der. Her fik hun oprettet klinikker, suppekøkkener, skoler, værksteder og systuer, der dyrkede traditionelt armensk håndarbejde

Takket være et nært venskab med beduinen sheik Hajim Pahsaen, skaffede hun også jord, så hun kunne grundlægge en armensk landbrugskoloni (her ses hun sammen med ham og sin armenske adoptivsøn).

Fra 1921 til 1927 blev hun desuden tilknyttet Folkeforbundet. Den nye internationale organisation gav hende til opgave at få frigivet de kvinder og børn der, på moderne dansk, var blevet menneskehandlet og nu ufrivilligt opholdt sig hos lokale arabiske familier.

Samme med sine medarbejdere oprettede Jeppe et modtagecenter hvor kvinderne kunne få husly, mad og lægebehandling. Hun sørgede også for at deres oplevelser under dødsmarcherne blev skrevet ned og bevaret for eftertiden. D lykkedes at få frigivet ca 2000 armenske kvinder&børn

Jeppe døde af Malaria som 59-årig og ligger i dag begravet i Aleppo.

Jeg har lært Jeppe at kende i forbindelse m hendes arbejde for Folkeforbundet. Se f.eks. det her fine brev om en rejse til og livet i Aleppo, sendt til en af de andre danskere der arbejdede i organisationen, Finn T.B. Friis [brevet ligger i Finn T.B. Friis' privatarkiv].

Der er skrevet en hel del om Jeppe. Se f.eks. bibliografien i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Men hun er klart mere kendt internationalt end i Danmark. Blandt forskere i tidligt internationalt humanitært arbejde er hun en helt central figur. kvinfo.dk/side/170/bio/8…

I 2014 fik hun en mindesten i sin hjemby Gylling. Ved indvielsen deltog flere hundrede mennesker, mange med armensk baggrund.
#vagthavendehistoriker
tv2ostjylland.dk/odder/armenien…