Hej @FSBuchholzer. Kan du ikke forklare os lægmænd, hvorfor @videnskabdk's kilder mener, der er for få data til at sige noget som helst i jeres studie, mens samme data var nok til at godkende vaccinerne?
Når jeg læser artiklen, så er der en masse "vi kan ikke vide om..." udsagn osv. Men ingen af kritikerne synes at undre sig over, at de tilgængelige data ikke viser det, vi alle troede.
Hvordan kan det ikke være hovedvinklen hos videnskab.dk?
Burde netop videnskab.dk ikke undre sig i stedet for at opsøge kritik? I stedet for "for få data til at man kan sige noget"-typen kunne de spørge " ainteressant - vi bør undersøge grundigt hvorfor. Kan det fx være aldersforskelle, der driver forskellen?"
Og hvorfor så meget fokus på "preprint" - det er jo læst af adskillige forskere før I udgav det.
Eller "bias" (fordi I tidligere har studeret uspecifikke effekter)? Var videnskab.dk også efter vaccineproducenterne, som vel også har en bias/økonomisk interesse?
Jeg synes, det er en mærkelig artikel fra et medie, der hedder noget med "videnskab". Stort set ingen undren og interesse i resultaterne. De har nærmest alene fokus på/opsøgt kritik.
Men man MÅ da undre sig! Hvorfor er der ingen effekt på dødelighed i de tilgængelige mRNA-data?
@bjarkemoensted Jeg har hele tiden tænkt, at det er dit had til CEPOS, der fører til stupiditeten, fordi én fra CEPOS bare ikke *må* have ret. Men jeg er ikke psykolog, så hvad ved jeg.
Men nu, du åbenbart ikke fanger pointen, så lad mig hjælpe dig lidt... 👇🧵
@bjarkemoensted Her er en figur med kontakttallet. Jeg har indsat 1. februar efter bedste evne. Kontakttallet viser præcis samme pointe.
@bjarkemoensted Her er en figur med spildevandsmålinger. Igen har jeg indsat 1. februar. Og igen samme pointe (selvom det er sværere at se, når det kun er på ugebasis).
Kære @MiePihl. Kan du uddybe, hvorfor "en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6%" ved en "helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler" "ikke er småpenge", som du skriver/henviser til i dag? jyllands-posten.dk/debat/breve/EC… #dkpol#skole
Jeg spørger, fordi en "helt lige fordeling af eleverne" vel vil kræve en ekstremt voldsom og hidtil uset regulering af danskernes liv. Det vil bl.a. stort set være umuligt at tillade danskerne selv at vælge bopæl.
Det håber jeg, at vi er enige om, på ingen måde vil gavne det danske samfund. Og at omkostningerne vil være mange, mange, mange gange højere end gevinsten på de 0,6%, som @fondenkraka og @KristianBinder finder.
Fun fact: England tillod nazistiske aviser og bøger under 2. Verdenskrig! Findes der en større tiltro til egne idéer? Og deres idéer vandt jo suverænt!
Personligt er jeg ikke nervøs. HVIS Twitter udvikler sig et sted fyldt med "misinformation, had og propaganda", vil kunderne hurtigt forlade butikken. For de færreste gider primært dén slags. Det er noget, vi accepterer, fordi der er så meget andet godt.
1/n Denne figur sammenligner estimaterne fra de studier, vi har med i meta-analysen, med den "bagsiden af en konvolut"-beregning fra Lone Simonsen, som Jyllands-Posten bragte på forsiden for knap et år siden.
Figuren viser, at det ikke er super vigtigt, om det sande estimat er -0,2%, -2% eller endog -35% (det højeste estimat blandt de inkluderede studier). I alle tilfælde er vi milevidt fra de 35.000....
...og ender samlet set med relativt få sparede liv (selvom 1,364 selvfølgelig er mange liv, er det jo trods alt beskedent ift. de 35.000 og de 50-60.000, der dør hvert år).
2/n Men hvis man ikke rigtig vidste, om det virkede, hvordan kunne modellerne fra Imperial Collge mv. så finde stå stor effekt?
Fordi modeller, der ikke er baseret på evidens, er baseret på antagelser. Og antager man, at nedlukninger virker, så virker de selvfølgelig. I modellen
3/n I vores meta-studie ser vi helt bort fra modelkørsler. Vi ser alene på empiriske studier. Altså forskere, der har set på data og undersøgt, om de viser tegn på en stor effekt af nedlukningerne.
Det samlede svar er nej. Jeg er selv overrasket over de 0,2%. Det *er* lavt.
2/n Samir Bhatt kritiserer bl.a., at vi bruger ordet "lockdown". "»Hvad betyder lockdowns egentlig? I Danmark og England har der jo været vidt forskellige tiltag, og nedlukningerne har været forskellige på forskellige tidspunkter af pandemien,«
3/n Men Flaxman et al. (2020), hvor Samir Bhatt var medforfatter, bruger selv ordet "lockdown" 👇