Thread by @AnnaSkarum

Der er færge.

Der er buffet.

Det er 🧵

#annaskarumanmelder

Location er Molslinjens restaurant. Morgenmadsudvalget består af buffeten og det er fint.

De øvrige gæster består af et bredt snit gennem befolkningen. Unge, ældre og børnefamilier i skøn forening.

Nabobordet til venstre er i midten af 20’erne, fra Randers og mest optagede, hvor meget benzin de sparer, ved at tage færgen.
Nabobordet til højre er et sted mellem 70 og 90. De læser Weekendavisen og har ikke talt sammen, siden de satte sig ned.

Så er der sikkerhedsinstruks med banjo-underlægningsmuzak.

“Når si’nalet lyjer, tar då ræjninsvæsten på. KOMBARDO!”

Jeg har boet 18 år i Jylland. Der er ingen, der taler så jysk, som de gør i den her film. Gud ved, om der også står en ko tøjret på agterdækket?

Vi er to virkeligt sultne voksne og et barn på snart 3 (med svingende appetit) på tur.

Buffeten kalder. Here goes.

En buffet kan være et antropologisk studie. Menneskerne, man møder her, danser på kanten er deres sociale ydeevne, samtidig med de forsøger at overskue fødevareforsyningen og muligvis også tage sig af deres yngel.
Det er grove løjer.

På Molslinjens buffet starter man med brødet. Det er smart nok, så får man lige fyldt en vis flade af tallerkenen ud med kulhydrater og fibre, inden man rykker frem til fedt og protein.

Det er knapt så smart, at sætte en effektiv prop i det hele, når folk™️først skal vælge rundstykke (enten et med birkes eller havregryn på toppen. Ellers er de 1:1 så det skal overvejes grundig), for derefter at flække dem. At der ikke ligger afskårne fingre overalt er et mirakel

Der er, udover rundstykker, rugbrød (skær selv med rødbede (måske for at camouflere blodstænkene?) og skiveskåret softkerne), noget durumagtigt kridhvidt hvedebrød, knækbrød og glutenfri boller.
Alt er bake-off, men af den hæderlige slags.

Der er en ostekarrusel, af den slags, der kan skabe forvirring stor hos brugeren. To oste lægges på en plade, høvlen drejes hen over og vupti: Osteskive! Undtagen når en eller anden underfrankeret frikadelle kører baglæns … så venter alle lige 20 min på at systemet gennemskues.

Jeg hacker morgenmadbuffeten ved at suse direkte forbi dem, der nu står og fylder ved bacongraven og hen til yoghurten.
Så kan man spise en skål yoghurt, mens alle andre leger stopdans og tage en tur til, når der er blevet lidt færre, der kravler rundt oveni hinanden.

Her er græsk yoghurt (i en skål så stor som en babybadekar), havre- og laktosefri yoghurt. Sympatisk. Desuden er her havregryn, cornflakes, müsli og mælk. Og et nydeligt udvalg af frugt. Vandmelon i tern, blåbær, appelsin i tynde, halve skiver (til sangria-segmentet?) og druer.

Jeg går med den neutrale yoghurt, müsli og blåbær. Det er fuldstændigt som det lyder. Müslien er helt plain og meget sød, blåbærrene smager som amerikanske blåbær gør: Let syrligt og ellers af ingenting.
Så langt, så godt.

Så er det all in. Rugbrød, æg, bacon, pølser og lidt grønt, så man undgår skørbugen.

Baconen er sprød, uden at være kremeret og dét kan godt varme en kok om hjertet. Pølser er helt fine. De smager faktisk af kød, har struktur og et eller andet krydderi i. Fuldstændigt godkendt.

Røræggen her en sær, grynet konsistens, der kun kan opnåes ved at bruge pasteuriserede æg. I bedste fald, er de købt som hele, pasteuriserede æg og så pisket op med fløde/mælk.
I værste er det den variant, der allerede er klar. Altså røræg på dunk. Jeg hælder til det sidste.

Det her rødbederugbrød … udover at det er sødt på en vammel og nærmest kageagtig måde, så er smager det jo også af jord, på den måde al rødbede gør, når det ikke får syre nok.
Og da det her rugbrød aldrig har set skyggen af surdej, er det så som så med syren.

Udover pølser, “røræg” og bacon er der også leverpostej. I små portionsbakker. Det er egenligt meget smart, for så ender man ikke med, at det der engang var en stor, flot leverpostej, ligner en kompostbunke efter at de første tre har taget.

Pålægssektionen er i den fredelige ende, hvis man da ikke bliver ophidset af gris. Ost, spegepølse, hamburgerryg, rullepølse, marmelade, nutella og smør (plus smørbart.)
Godt man ikke er vegetar eller jøde her … (så var man jo nødt til at nøjes med røræggen.)

Turen varer ikke evigt, så vi skal lige forbi det søde til sidst.
Min medspiser var vildt begejstret for pandekagerne og kanelsneglen. De er Straight Outta Kohbergfabrikken og var hverken mere eller mindre end hvad de udgav sig for.

Kaffe, the og juice ad libitum er inkluderet i prisen på 140,-
Børn under 5 spiser gratis.

Med Oslobåden i stadig skræmmende klar erindring, er det jo nærmest imponerende kvalitet til prisen.

7 rundstykker (med birkes) ud af 10 til Molslinjens morgenmadsrestaurant.

🧵slut