Thread by @KarenSkjoldager

Dejligt med fokus på Danmarks eneste modtager af Nobels fredspris (1907), Fredrik Bajer. Men også et noget rosenrødt portræt imo.

radio4.dk/program/kranie…

Jeg har brugt en hel del tid sammen med Bajer. Jeg skrev ph.d. om den tidlige danske fredsbevægelse og kan melde at Bajer var en temmelig besværlig og selvbevidst personage.

Han var også indflydelsesrig og progressiv, bestemt. Han stiftede Dansk Fredsforening (1882), der kom til at forme det liberale fredsarbejde i hele det nordiske område i flere årtier.

Han var en central aktør i det internationale samarbejde mellem de europæiske fredsbevægelser

Han stod bag underskriftsindsamlinger i 1890erne, hvor en kvart million danskere krævede nedrustning og fredelig afgørelse af internationale konflikter. Han var også en aktiv kvindesagsforkæmper.

Men han var dertil... besværlig. År ud og år ind løb han Nobelkomiteen på dørene for at få Nobelprisen. Både med henvisning til sin rolle i den internationale fredsbevægelse, men også, og især, med henvisning til sin elendige privatøkonomi.

Hans store korrespondancearkiv, der ligger på Det Kgl Bibliotek, er et overflødighedshorn af intriger, magtkampe og politiske rænkespil i den int fredsbevægelse. Fællesnævneren er at Bajer følte sig overset og tilsidesat og ikke syntes han fik den anerkendelse han fortjente

Nok så vigtigt: hans betydning og rolle i dansk udenrigspolitisk historie er noget mere ambivalent end det, udsendelsen giver udtryk for.

Lad mig prøve at forklare: den danske fredsbevægelse i slutningen af 1800-tallet havde overordnet set tre programpunkter: 1) at int konflikter skulle afgøres fredeligt i stedet for ved krig; 2) int nedrustning; 3) at DK skulle forholde sig neutralt under int krige og konflikter

Alle tre dele var et udslag af nederlaget i 1864, der havde vist at Danmark ikke kunne hævde sig med militære midler og havde en entydig interesse i en fredelig retsbaseret verdensorden

Af de tre punkter var Bajer især optaget af neutraliteten. I begyndelsen primært som en konventionel udenrigspolitisk doktrin: de nordiske lande skulle danne et neutralitetsforbund, garanteret af stormagterne, som en måde at sikre, at DK ikke blev involveret i eur krige

Men efterhånden rendyrkede Bajer ideen om neutralitet som et overlegent moralsk princip: neutraliteten var fredens stedfortræder under en krig. En måde at bekæmpe krig på ville derfor være, at stadig flere stater erklærede sig neutrale...

... på den måde ville krigens gradvist blive inddæmmet og indskrænket.

Af det fulgte ifølge Bajer også, at stater havde en moralsk ret til at erklære sig neutrale, uafhængigt af stormagternes garantier og godkendelser. Den tænkning fik en særlig radikal form i DK, hvor Det radikale Venstre koblede neutraliteten sammen med en stærk antimilitarisme.

Den betød at man heller ikke mente, at man var forpligtet til at forsvare neutraliteten militært.

Denne meget stærke moralske neutralitetstænkning havde medvind i årene frem til Første Verdenskrig. Men derfra blev den et problem.

Det lykkedes godt nok Danmark at holde sig neutral under krigen.

Men krigen, og fredsslutningen efter krigen, ændrede det internationale syn på neutraliteten: den blev nu set som en kujonagtig mangel på moralsk stillingtagen i kampen mellem de liberale vestlige stater og de centraleuropæiske kejserriger.

Nok så vigtigt: da vestmagterne i forbindelse med fredsslutningen introducerede ideen om kollektiv sikkerhed i den nye internationale organisation, Folkeforbundet, var der ikke længere plads til neutralitet som legitimt politisk princip i europæisk politik.

Det skabte problemer for alle de tidligere neutrale stater. Men I Danmark skabte det særligt store problemer. Den stærke moralske neutralitetstænkning betød, at den radikale regering var principielt modstander af Folkeforbundets kollektive sikkerhedssystem

... og Danmark var en af de få stater, hvor førkrigsårenes store fredsbevægelse blev marginaliseret og ikke lykkedes med at genopfinde sig selv som en bevægelse, der støttede det internationale samarbejde I Folkeforbundet.

Bajers arv er med andre ord kompliceret og ambivalent og mere spændende end udsendelsen giver indtryk af #endofrant #vagthavendehistoriker