2/ Det er meget muligt, at den nuværende overdødelighed skyldes manglende immunitet mod RS-virus og særligt influenza. Men den manglende immunitet skyldes ikke nedlukningerne, men at vi frivilligt passede på under COVID-19.
3/ I Sverige forsvandt influenzaen præcis samtidig som i Danmark i foråret 2020. Og den kom ikke tilbage før vinteren 21/22, da vi alle var vaccinerede og den mildere omikron-variant havde vundet frem. punditokraterne.dk/2022/03/03/inf…
5/ Men hvis det ikke var nedlukningerne, hvad var det så? Vores egen ønske (og mulighed) for at passe på os selv og hinanden.
Et studie fra økonomer på KU viser fx, at svenskerne reducerede deres forbrug næsten lige så meget som danskerne i starten af pandemien.
6/ Særligt de ældre – som er dem der har størst risiko for at dø af COVID-19 og influenza, og hvor vi i Danmark desværre ser en stor overdødelighed i denne tid – forsvandt fra de svenske butikker.
Studiet af bl.a. @AsgerAndersen, @toftemil kan hentes her: pnas.org/doi/full/10.10…
7/ Folk passede på. Ikke fordi de blev tvunget til det af staten, men fordi de ikke ønskede at blive syge og risikere at smitte familie, kollegaer og venner.
8/ Selvom jeg altid er klar på at kritisere staten og politikerne, så skal det altså være med udgangspunkt i en korrekt fortolkning af det, der sker.
Og det er IKKE nedlukningerne, der har ført til lav immunitet i Danmark. Det er danskerne selv.
9/ Den nuværende overdødelighed viser derfor blot, at alle valg er forbundet med konsekvenser. Det gavnede os, at vi var påpasselige under pandemien. Men det havde også en pris, som nu betales i form af højere overdødelighed.
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
1/ Før jul fremsatte regeringen 10 lovforslag, som Folketinget hastebehandlede. Tre af lovforslagene var genfremsættelser af tidligere lovforslag, som havde været i høring (men stadig blev hastebehandlet).
Men der var også et 11. lovforslag, som @Enhedslisten bør roses for.
🧵
2/ 16. november 2022 genfremsatte Enhedslisten "L 1 Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere."
Altså i god tid, FT kunne følge de normale processer. Der var bl.a. tid til spørgsmål til ministeren, jf. ft.dk/samling/20222/…
3/ Lovforslaget blev stemt ned d. 22. december efter en behandlingsproces på 36 dage.
2/ Den umiddelbare effekt af at afskaffe én helligdag er, at "den årlige præsterende arbejdstid [forøges] med ca. 0,45% svarende til knap 13.000 personer."
Men da mange stadig arbejder på en helligdag, er den relle umiddelbare effekt kun 10.000 personer.
Det er ingeniørsvaret
3/ Jeg kalder det "ingeniørsvaret", fordi det er samme type beregninger, jeg ofte har set, når man fx skal beregne effekten på energiforbruget ved krav om bedre isolering.
Men "ingeniøren" glemmer adfærd. Bedre isolering får folk til at øge komforten (skrue op for varmen).
1/5 Jeg har ofte peget på frivillig adfærd som en væsentlig forklaring på, hvorfor nedlukningerne ikke virker.
Men en anden vigtig forklaring er, at regeringen ikke lukkede de kontakter ned, hvor smitten skete.
2/ Figuren her summerer resultaterne i @SSI_dk's undersøgelser. Mange af de aktiviteter, der blev lukket ned, medførte ikke signifikant højere smitterisiko. Snarere tværtimod.
3/ Undersøgelsen viser dog også, at der trods alt var en del aktiviteter, hvor der var *insignifikant* højere smitterisiko i nov. 2020. Ser man bort fra statistisk signifikans, er der således seks aktiviteter, der viser større risiko, mens kun tre aktiviteter viser mindre risiko.
Politikerne lukkede ting ned, hvor risikoen for smitte var lille. Det viser data fra fx Robert Koch Institut og @SSI_dk. Der, hvor smitten var, var i familier, på arbejde, og ved "nære kontakter". Ting stater ikke lukkede ned.
Der er efterhånden også virkelig meget evidens, som viser, at effekterne af maskebrug i bedste fald var yderst beskeden.
Afhængig af antagelserne ville overdødeligheden i Danmark have været mellem 1.102 *mindre* og 4.756 *større* i 2020+21, hvis vi havde haft samme overdødelighed som Sverige. Og altså milevidt fra de 35.000, som @jyllandsposten engang lagde forside til.
Studiet er lavet af @KasperKepp et al. og du kan læse en tråd om studiet her.
Studiet er vigtigt, fordi det sætter Danmarks #COVID19dk-politik i perspektiv.
I løbet af 2020+21 ville der i normale tider dø omkring 110.000 personer. Selv i bedste fald var gevinsten ved at lukke ned altså relativt begrænset.
Til gengæld var omkostningerne enorme. @rasmuskarkov og @berlingske beskriver her én af omkostningerne. berlingske.dk/samfund/der-er…
Kontakttallet var under 1,0 FØR nedlukningerne i marts 2020.
Det er konklusionen, hvis man tager udgangspunkt i Jens Lundgrens beskrivelse af sygdomsforløbet i hans og @IgumRasmussen's (glimrende!) bog, "Vild virus".
I bogen beskriver Lundgren, hvordan patienter typisk bliver indlagt 12 dage efter de er blevet smittet. På baggrund af antal indlæggelser, kan man derfor estimere smitteudviklingen i marts 2020. Og så får man denne figur.
Figuren viser, at nedlukningerne i foråret 2020 næppe kan beskrives som absolut nødvendige. Smitten havde toppet og var aftagende, så tingene var ikke på nogne måde ved at løbe løbsk.