Skal en officer som militær embedsmand ikke bare hold mund og overlade debatten til politikerne?
NEJ
Den demokratiske debat om Forsvaret bliver fagligt fattig, hvis officerer skal holde mund
Derfor udtaler jeg mig, som en af få tjenestegørende chefer i Forsvaret
En 🧵 (1/8)
2/ Der er ekstremt få i det danske samfund, som ved mere omkring militær strategi og militære operationer end officerer, og som følger med hvilken kombination af kapaciteter, som mest effektivt kan levere den ønskede militære effekt.
Men krig er ikke en eksakt videnskab =>
3/ Vurderingen af FJENDENS strategi, vilje og evne er afgørende for ens egen strategi, men kræver at man bruger tid og og kræfter på det.
Få i dag i DK bruger hele deres karriere på dette - civile såvel som militære
4/ En god militær strategi sigter efter at svække eller ødelægge modstanderens evne og/eller vilje til at gennem sin strategi.
Men heller ikke det er en eksakt videnskab.
Generaler vil derfor ofte være uenige om. hvad bedste strategi er og derfor hvilke opgaver, som er vigtigst.
5/ Derfor kræver det en kultur, hvor de civile og militære topchefer opfordrer til konstruktiv kritik og dialog, og hvor der skabes tillid og respekt mellem den civile ledelse og officererne.
Kun herved sikres, at de bedste ideer og løsninger finder vej til regeringens bord.
6/ Her følger to kronikker om emnet.
Værd at læse ift. at #dkpol snart skal beslutte, hvordan vi skal bruge mindst 130 mia. kr. på #dkforsvar over de næste 10 år!
Om politisk ledelse af Forsvaret, demokratisk debat og embedsmandsetik
Hvis du kan li dem - like tweet med linket
7/ Schønnings fald: reformer, embedsmandsetik og demokrati
"Oberst Schjønnings forflyttelse efter hans hårde kritik af forsvarets nye ansættelses og uddannelsesstruktur rejser spørgsmålet: Risikerer officerer, der stiller kritiske spørgsmål, karrieren?" drive.google.com/file/d/1W89djh…
8/ Den ulige dialog
"De stiller sig i spidsen for udarbejdelsen af strategier, de stiller kritiske spørgsmål, de afdækker uenighed blandt generalerne, så fremfor blot at få forsvarschefens mening sikrer de sig flere vinkler og svar på strategiske spørgsmål berlingske.dk/kronikker/ober…
Giver langtrækkende missiler til fregatter, F-35 og nyt artilleri (PULS) i #dkforsvar, større eller mindre stabilitet i Østersøregionen?
👉 STØRRE stabilitet!
Lad os fortsætte den demokratiske debat! #dkpol@ole_waever
En tråd 🧵 om missiler, eskalation og stabilitet 1/13
2/ Om politisk krisestabilitet mener Ole at ”RU nok mere styret af det generelle styrkeforhold, hvor de i forvejen var langt underlegne før Ukrainekrig, nu langt mere pga tab, nye NATO-medl etc. Ikke af en meget spekulativ ’lomme’ af dominans, hvor de skal tro på ikke optrappes.”
3/ Her er jeg uenig:
RU er langt underlegne NATO, når man sammenligner uden skelen til tid og rum.
MEN:
Hovedparten af NATOs styrker befinder sig langt fra Baltikum og er dertil på lavere beredskab =>
RU er pt OVERLEGNE i tid og rum, også på langtrækkende missiler samt GBAD.
NEJ @ole_waever, det bidrager IKKE til eskalation, hvis det svagt bevæbnede DK opruster offensivt for at kunne svare igen mod et Rusland bevæbnet med krydser- og ballistiske missiler, som de på TV truer NATO med. Faktisk tværtimod!
En 🧵om eskalation 1/11 berlingske.dk/politik/nye-mi…
2/ Ubalance skaber ustabilitet:
Når den ene part i en krise kan eskalere med angreb på den anden part uden risiko for alvorlige modsvar, SÅ har man opskriften på ustabilitet.
Der er vi i dag! Læs fx Professor @stenrynning artikel her: altinget.dk/forsvar/artike…
3/ Rusland har de seneste 10 år oprustet massivt i Østersøregionen med krydsermissiler (range>2000km) & ballistiske missiler (>500km). De kan affyres fra fly, skibe, ubåde og land.
Ballistisk missil "ISKANDER" vist med rød - men RU krydsermissiler kan nå Paris og London.
Mange kommer i #dkpol debatten kommer med forslag til specifikke kapaciteter, som #dkforsvar bør styrkes med, men få gør det på baggrund af en trussels- og opgaveanalyse.
Derfor giver jeg her et (kort) bud på en analyse.
Vi skal i gang med en demokratisk debat. En tråd 🧵 1/34
2/34 FORUDSÆTNINGER: Ruslands grand strategiske mål er en omvæltning af den (vestlige) regelbaserede verdensorden, en forkastning af Helsingfors-erklæringen fra 1975, en tilbagevenden til stormagtspolitikken med tilhørende interessesfærer og en genetablering af et Storrusland...
3/34 Rusland udgør derfor en eksistentiel trussel mod Europas sikkerhed, økonomi, værdier og politisk stabilitet. Det er et eksplicit mål for RUS at få både EU og NATO til at bryde sammen, ligesom RUS søger at svække det liberale demokrati og tilhørende værdier overalt i verden.