Time for a short break. And since I'm apparently the only one working on Level5 tonight (slackers), I can do a private tour of the lab. So welcome to Lab 5 North! The lab belongs to Medical Biotechnology - the research area I formerly was affiliated with. Although I am now with Sustainable Bioresource Technology, 5N is still my playground. Because this is where all my toys are!

A bit of radio silence from my side during the past few days. As project hand-in approaches, it's apparently not only the students who are overworked. Today, I had the pleasure of six hours back-to-back supervisor meetings with my 4th semester groups. All three meetings were planned for an hour duration, but basically all doubled. Even missed a group meeting. Even though we do not get sufficient hours, I still put great effort and (probably too many) resources into providing adequate and quality supervision for my groups.

While taking care of a sick daughter yesterday, I managed to sneek in a meeting (thank you tablet and @RamasjangDR). The meeting was with the @HelixLab_DK Supervisor Network about current projects. For those who do not know, @HelixLab_DK is an initiative by the Kalundborg Biotech industry to promote academic-industrial collaboration through MSc fellowships, allowing students to work on-site at the company, while providing lab facilities and housing free of charge.

Back at the office. Today is dedicated to one of the great joys of my work: Interacting with students and try my best to help shape the minds of the next generation in science. At the moment, I am supervising four groups on the fourth semester of Biotechnology BSc. All the groups work on fermentering seaweed using lactic acid bacteria. Seaweeds are super interesting for food applications, but their recalcitrant carbohydrate matrix makes them notoriously hard to work with. So we are trying to get the LAB to help us...

AT FORLADE AKADEMIA 🧵

Jeg har været i akademia siden 2010, hvor jeg startede som Ph.d. stipendiat på AU i historie. Det havde egentlig aldrig været min ambition at gå den vej, men mødet med min vejleder ændrede på det.😊 De kommende år var enormt spændende og lærerige.
> Arbejdet med Ph.d.’en er et vanvittigt udholdelsesløb. Det er intenst, ensomt, frustrerende, sjovt, engagerende og det bliver en del af én selv. Vi taler ofte om afhandlingen som vores baby. Det er nok ikke sundt, for man slipper den ikke, selv når man går hjem eller på weekend.>

Ny uge og ny vært her på forskningsformidlingsplatformen.
I denne uge tager Anette Larner (co-founder af AAUforskeren) over, og i denne uge tager profilen en anden drejning, for Anette vil nemlig tale om livet efter akademia og den drilske karrieretransition som Hum-Ph.d. Helt grundlæggende er platformen skabt for at give forskere fra Aalborg Universitet en mulighed for at fortælle om deres forskning og forskerliv. Hver uge giver vi værtsskabet til en ny forsker på universitetet...

Hvad har et Grease omkvæd at gøre med feedback på tekster? Jeg bruger ofte one-liners, når jeg skal forklare en pointe til studerende. Min erfaring er, at små one-liner udtryk og metaforer, med måde, ofte gør rådet lettere at huske. #undervisning TRÅD (1/9) /@dennisjimaau Tilføj meget gerne dine egne! Med eller uden gif og popkulturreference - men det er jo fredag😉 (2/9) /@dennisjimaau

Hvornår har du sidst undgået en generalforsamling, du ellers var inviteret til?
TRÅD om forskning i de generalforsamlinger, der på papiret bestemmer mest i foreninger, men som mange alligevel prøver at undgå at deltage i. #foreningsliv #frivillighed #dkforsk (1/11) /@dennisjimaau De fleste lokalforeningerne gennemfører nok generalforsamlinger hvert år jvf. deres vedtægt, men hvorfor er der nogle gange så få, der deltager i foreningernes (formelt set) øverste beslutningsorgan, og hvad bestemmer så i foreningerne? (2/11) /@dennisjimaau

Tips-til-online-undervisning TRÅD. Al min undervisning hele dette forår har været virtuel. Det har givet mig talrige gode og dårlige erfaringer med at formidle og skabe kontakt på tværs af alle skærmene. Kondenseret er her dét, der fungerede bedst for mig (1/9) /@dennisjimaau #1 Tip-til-online-UV: Når det er digitalt, så vær analog. Det introducerer et afbræk, og det kan blive lidt sjovt. Eks.: Online gruppedannelsesproces, hvor man kan bevæge sig i små virtuelle rum og have samtaler på kryds og tværs. Tak: Katrineschumann.dk (2/9) /@dennisjimaau

At sende børn af forældre, der ikke magtede opgaven at være 'gode' forældre, i Børnehuset eller -hvis man var fra provinsen- i Viborg, Odense eller Møns tugthuse var ikke kun en mulighed for det offentlige overformynderi. Forældre kunne også selv sende sine egne børn i tugthuset.

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1398189021025669122

Tugthusene i provinsen blev oprettet i midten af 1700tallet, og de skulle til dels aflaste København straffeanstalter, dels være lokalle tugt- og forbedringshuse i de lokale nærmiljøer og dels være arbejdshuse for de fattige.
Det har jeg skrevet om her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397140564437610498

Vidste du godt, at staten har haft en formynderskabslovgivning i 402 år, hvormed staten kunne komme og tvangsfjerne børn og sætte forældre i fængsel for ikke at opfylde deres forældrepligter?
Det skal vi kigge lidt på idag.
God morgen. Kaffen er drukket. I starten af 1600tallet under Christian IV blev forældrene lovmæssigt forpligtede til at sende deres børn i skole og ud at arbejde. Hvis forældrene eller barnets værger ikke kunne eller gjorde det, skulle myndighederne gribe ind, og i nogle tilfælde overtage forældremyndigheden.

Decentralisering af universitetsuddannelser og 10% besparelser på universiteterne. Vi er i forvejen skåret så langt ind til benet, at ... Nej, ved du hvad, lad os vende blikket mod decentraliseringen af straffeanstalter i 1700tallet i stedet. Der fulgte heller ingen penge med. Jeg har allerede lavet en lang tråd om oprettelsen af tugthuse i provinsen - navnligt i Viborg og Odense, den kan du finde her:

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397140564437610498?s=20

Men hvordan blev disse decentraliserede statens tugt og straffeanstalter egentlig finansieret? Var det staten der betalte?

Kong Christian IV's Tugt- og børnehus anno 1621.
Et blueprint for dét, der blev den danske model for 200 år med straf ved indespærring, opdragelse og hårdt arbejde i en tid i rivende politisk, religiøs og retslig udvikling. I en tid hen mod oplysningstiden og fængselsreformer.

https://twitter.com/AAUforskeren/status/1397144642139869187

Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Billedet er af det nye børnehus fra 1662 på samme lokation. Der findes ikke et billede af det første tugt og børnehus.

Så hvad var et tugthus? Et rent arbejds- og fattighus?

Nej, det var det ikke. Det blev essentielt grundpillen for dét at straffe forskellige typer af kriminalitet med indespærring og (gen)opdragelse/resocialisering gennem hårdt arbejde og undervisning i takt med retsudviklingen. I 1600tallet var det fx strafbart ved døden at begå hor eller at slå sine forældre. Dødsstraf kunne man også få for drab etc.
Men fra midten af 1700tallet blev folk med omstødte dødsdomme for fx mord og fødsler i dølgsmål i (svagt) stigende grad i stedet indsat i tugthuset

Jeg lovede i går at fortælle mere om, hvordan mine data fra databasen skal analyseres. Og fordi landskabet på tangen er så foranderligt i 1700- og 1800-tallet, så spiller rummelighed en aktiv del af forståelsen af disse samfund. /CA 1-18. #spatialhumanities #GIS Derfor har jeg valgt at anvende GIS som et analytisk værktøj. GIS bliver efterhånden brugt i mange sammenhænge og inden for flere og flere videnskaber. Jeg er heller ikke den første til at bruge det inden for historievidenskaben, selvom det er et relativt nyt felt. 2-18. #HGIS