Thread by @KarenSkjoldager

I dag er #vagthavendehistoriker på rekognoscering i nyt og ukendt land. Har I lyst til at komme med?

Som forberedelse t et kursus om nationalisme&nat bevægelser fik jeg lyst t at se det tyske mindretals nat samlingssted, Knivsbjerg. Som den gode dksindede sønderjyde, jeg er, har jeg aldrig sat mine ben der. Min farmor ville falde død om hvis hun vidste jeg havde været forbi

Og det er altså et rasende interessant sted, spækket med politiske og moralske tvetydigheder og forsøg på at håndtere en meget svær historie

Lad os tage det fra begyndelsen. Knivsbjerg ligger mellem Aabenraa og Haderslev og er med sine 97 meter Sønderjyllands højeste punkt. Der er en helt fremragende udsigt fra toppen af ’bjerget’, så kig forbi, også selvom du ikke synes, historie er toppen

Knivsbjerg blev opkøbt i 1893 af tysksindede nordslesvigere som en tysk pendant til Skamlingsbanken. I 1901 opførte man et 45 meter højt granittårn med en 7 meter høj Bismarck-statue på toppen.

Monumentet var, med historikeren H.V. Clausens ord, bygget i ’tysk kraftbarbarstil’ og skulle markere tyskhedens stærke stilling i Nordslesvig. I dag er der stort set ikke noget tilbage af monumentet.

Baggrunden var den her: i forbindelse med genforeningen i 1920 var man fra tysk side bekymret for, om de danske myndigheder ville kræve monumentet fjernet, så man rykkede bl.a. Bismarckstatuen i sikkerhed syd for den nye grænse (hvor den stadig står i dag – svoger for skala)

Men resten af monumentet fik lov at stå indtil maj 1945, hvor det blev sprængt i stumper og stykker af danske modstandsfolk. Derfor er der i dag kun en enkelt mur tilbage, opført af d oprindelige monument.

Nok så interessant er imidlertid det ’Gedenkstätte’ der ligger lige over for det store monument. Under Anden Verdenskrig deltog ca 2500 medlemmer af mindretallet som frivillige i krigen på tysk side, 800 af disse omkom eller forsvandt

Det er et kæmpemæssigt tal, givet af mindretallet ikke talte meget mere end 10.000 mennesker på det tidspunkt. De faldne og forsvundne mindes i dag i en lille mindelund, der ligger lidt tilbagetrukket i et skovbryn over for det oprindelige Knivsbjerg-monument.

Her kan man se en række store række mindeplader, der registrerer, hvordan antallet af faldne fra mindretallet, voksede år for år gennem krigen.

Mindelunden har en meget belastet forhistorie. Den blev opført i 1962 på initiativ af en række medlemmer af mindretallet, der selv havde en fortid som nazister og/eller aktive soldater.

Fra 1990erne begyndte historikerne at interessere sig for mindelunden og det kom frem at en række Gestapo-folk og dømte krigsforbrydere var blandt dem, der blev mindet på stenene. Det førte til, at en række navne (helt bogstaveligt) blev fjernet fra mindesmærket

Som en måde at lægge afstand til de oprindelige ideer bag mindelunden, ændrede mindretallet i 2012 navnet fra det militært klingende Ehrenhain/Æreslund til det mere neutrale Gedenkstätte (stenen med det oprindelige navn står dog stadig i mindelunden).

Og arbejdet m at bearbejde og fortolke fortiden er ikke slut – for tiden medfinansierer mindretallet et ph.d.-projekt der undersøger Anden Verdenskrigs betydning for dem. Hvis du har relevant information i den forbindelse så tag gerne fat i Jon Thulstrup, SDU (kontaktinfo her)//