Michael Bang Petersen Profile picture
Professor auditing the state and challenges of democracy in the 21st century in @Magtudredningen with a focus on online hostility, distrust & crisis politics.

Jan 13, 2022, 10 tweets

En pandemi er en voldsom krise. Ikke blot for sundheden, men for samfundet.

Ny HOPE-rapport viser klare tegn på mere mistillid, udmattelse & splittelse: github.com/Hopeproject202…

Flertallet støtter stadig håndteringen, men niveauet er det lavest målte.

#dkpol #dkmedier 🧵(1/10)

Den faldende støtte afspejler sig også i en faldende opbakning til en række restriktioner. Der er stadig flertal for en række - også hårdere - restriktioner, men niveauet er faldende. (2/10)

Faldet i opbakning kan skyldes en faldende bekymring. Folk er lige nu mere optimistiske end bekymrede. Og de er (en anelse) mere bekymrede for nedlukninger end for deres eget helbred. Der er dog stadig høj bekymring for hospitalernes kapacitet. (3/10)

Faldet i opbakning skyldes givetvis også en anden udvikling: Stigende mistillid & udmattelse. Udmattelsen er på niveau med 2. nedlukning, trods at restriktionerne er meget lavere. HOPE-forskning viser også at udmattelse stiger med tiden (psyarxiv.com/y6wm4/). (4/10)

Ligeledes er der en faldende oplevelse af at vi står sammen. Oplevelsen har kun været lavere 2 gange: Da mink-sagen startede og da genåbningsforhandlingerne brød sammen i februar 2021. Der kom splittelsen "oppefra". Lige nu virker det som om splittelsen kommer "nedefra". (5/10)

Der er fortsat et stor mindretal på ~30 % som mener, at håndteringen har været for vidtgående. Denne andel er dog ikke steget klart henover vinteren. (6/10)

Derimod er der tegn på en faldende tillid til myndighederne. Tidligere perioder med splittelse havde især et politisk fokus. Men gradvist er der tegn på, at den faglige del af håndteringen også rammes. Faldet er dog lille, og der er generelt stadig høj tillid. (7/10)

Der er også et lille men statistisk signifikant fald i tilliden til vaccinerne. Vaccinerne blev godkendt pba. beskyttelsen mod alvorlig sygdom. Senere skiftede fokuset til smitte i kommunikationen. Og med omikron giver dette nu bagslag. (8/10)

Trods mistillid i nogle grupper, er andre grupper stadig bekymrede for smitte. Bekymringen retter sig fx imod senfølger. Et kompromis mellem de bekymrede & de ubekymrede kan dog ligge i, at et flertal mener, at høj smitte kun er et problem, hvis det belaster hospitalerne. (9/10)

I coronakrisen kan man ikke blot styre efter smittetallene. For stor forsigtighed kan sætte tillid & sammenhold over styr. Samtidig skal der udvises lederskab overfor grupper, hvis de er unødigt bekymrede. Kriseledelse består også i at hjælpe folk og samfund ud af krisen. (10/10)

Share this Scrolly Tale with your friends.

A Scrolly Tale is a new way to read Twitter threads with a more visually immersive experience.
Discover more beautiful Scrolly Tales like this.

Keep scrolling