Det har @MogensRudiger og jeg skrevet om i det nye bogkapitel: "1950s Syndrome and Danish Energy Consumption and Production": Download: bit.ly/2RQDBHm #dkvid #dkgreen #dkforsk #energyplanning #dkhist 2/16 
Begrebet ”1950er-syndromet” er fra schweiziske historiker, Christian Pfister @unibern som samlebetegnelse for den periode fra WW2-afslutning til 1973, hvor kombi af dyr faglært arb.kraft og billige fossile brændsler faciliterede en radikal omlægning af de vestlige samfund. 3/16
I 1945 var der 4 mio danskere, 650000 heste og godt 1000 traktorer i Danmark. Hestene leverede, nåja hestekræfter i landbruget. Det arbejde overtog traktoren nu. I 1960erne blev der solgt over 10000 traktorer om året. Forbrug af kunstgødning og foldudbytte steg voldsomt. 4/16
Industrien nød godt af elektrificering og udbygning af infrastruktur i form af motorveje og forstæder. 1. mio fritstående huse kom til. 1 mio. biler. 5/16
I1956 oprettedes Atomforsøgsstationen Risø af Atomenergikommissionen med henblik på forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi, en kilde til endnu mere energi. Risøs tre forskningsreaktorer er de eneste kernereaktorer, der har været i drift i Danmark. 6/16
Det var altsammen en bragende økonomisk og social succes. Wirtschaftswunder i Tyskland, velfærdssamfundets fødsel i Danmark. Lav arbejdsløshed i 1960erne, eget hus, bil, fritid og komfort som aldrig før. 7/16
Selverhvervende kvinder kunne tage lønarbejde, mens husholdningsmaskiner overtog det slidsomme arbejde med hus og hjem. 8/
Men set fra miljøets synsvinkel gik vi i en honningfælde. ”1950ersyndromet” antyder lidelse, og det har det været for Jorden, som lider vægten af global opvarmning, tab af biodiversitet, og hårdt belastede økosystemer. 9/16
Kritik af miljøproblemerne v. den højmoderne energiform kom særligt fra 2 sider: 1)Bekymring over risici v. atomkraft udtrykt i græsrodsorganisationen OOA, og 2)bekymring over synlig og sundhedsskadelig forurening. 10/16
… forurening gik ud over kernevælgerne i #Socialdemokratiet, der i en dengang sjælden periode i opposition overvejede om miljøproblemerne skulle tages alvorligt. Den ledende @Spolitik Erling Olsen udtrykte det sådan i 1969: … 11/16
… ”Hvad vil vi helst have? Mere tøj? Bedre mad? Bedre og flere møbler? Flere og længere ferier? Større biler? Farvefjernsyn? Eller frisk luft, rent vand og mindre larm i dagligdagen?” 12/16
.... spml. var nok retoriske, men i 1971 igen kom til magten fik vi nyt forureningsministerium, der senere blev til @MFVMin / miljøministeriet. ”Røg, støj og møg” kunne håndteres, #GlobalWarming var der ikke tale om endnu, energisektoren hørte hjemme i Handelsministeriet. 13/16
Selve det moderne samfunds energiforbrug var også genstand for debat, men hovedsageligt på den politiske venstrefløj. Hos de regeringsbærende partier var sagen klar: Miljøet måtte ikke stå i vejen for økonomisk vækst. 14/16
Vi kom til at leve i det, den canadiske historiker, Daniel Macfarlane @Danny__Mac__ har kaldt ”negotiated high modernity”. En relativt fredelig og tryg epoke præget af hidtil uset materiel fremgang. #envhist #envhum 15/16
Derfor kom oliekrisen i 1973 også som et pludseligt og kæmpe chok. Fuldstændig afhængig af fossile brændsler. Hvad der siden skete, kan man læse om i de andre kapitler: bit.ly/2UE3zzi og i @MogensRudiger bog: Oliekrisen – 1973. #dkvid #dkklima #dkgreen #dkhist16/16
@threadreaderapp unroll
