Thread by @AAUforskeren

Jeg lovede i går at fortælle mere om, hvordan mine data fra databasen skal analyseres. Og fordi landskabet på tangen er så foranderligt i 1700- og 1800-tallet, så spiller rummelighed en aktiv del af forståelsen af disse samfund. /CA 1-18. #spatialhumanities #GIS

Derfor har jeg valgt at anvende GIS som et analytisk værktøj. GIS bliver efterhånden brugt i mange sammenhænge og inden for flere og flere videnskaber. Jeg er heller ikke den første til at bruge det inden for historievidenskaben, selvom det er et relativt nyt felt. 2-18. #HGIS

En af fordelene ved GIS er, at du visuelt kan håndtere en langt større mængde data med en rummelig dimension, og netop det visuelle kan være med til at afsløre mønstre og sammenhænge, som ellers ikke ville være blevet klarlagt ved at se på det enkelte individ. /CA 3-18.

På den måde vil det være muligt at bibeholde den kompleksitet som tangen på mange måder er et udtryk for, og det vil være muligt at bevæge sig både på individ-og samfundsniveau. Men det er ikke uden udfordringer, at anvende GIS på et historisk materiale. /CA 4-18.

Den største forskel mellem GIS og HGIS er, ligesom med databasen, at arkivalierne skal konverteres fra analog til digitalt format. Ligeledes kan det ofte være en udfordring at lokalisere de historiske steder og objekter i forhold til at georeferere de historiske data. /CA 5-18.

Sagt med andre ord, jeg skal altså have koblet databasen med en række individer, hvor det ikke altid er givet, at der findes informationer på, hvor de eksakt har boet gennem hele livet, på en konkret geografi, der er i kontant forandring. /6-18.

Heldigvis får jeg hjælp af @RolfLLund fra Institut for Sociolog og Socialt Arbejde på AAU, der er GIS-ekspert. Jeg har aldrig hørt Rolf sige nej til om noget kan lade sig gøre, og han har altid et bud på en løsning, hvilket er altafgørende for om dette kan lykkes.

Foruden de førnævnte udfordringer, så arbejder jeg nemlig med et område, der i dag ligger ude i Vesterhavet og som ikke findes på noget moderne kort, som anvendes i GIS. Det vil sige, at jeg har sat Rolf til at prøve at rekonstruere tangens udvikling hen over 150 år. /CA 8-18.

Rekonstruktionen laves på baggrund af gamle matrikelkort, samt en række typografiske kort fra perioden, hvor håbet er, at blandt andet kirkerne kan bruges som pejlemærker for at have nogle faste punkter til georefereringen. /CA 9-18.

En anden udfordring ved HGIS er skiftende grænseværdier, da data som regel er skabt og opdelt efter administrative grænser, så som sognegrænser. Det er ikke et kritisk problem for mig, men det kunne være interessant at arbejde med nogle andre grænseværdier. /CA 10-18.

Eksempelvis kunne det være interessant at få matrikelgrænserne i spil, ved at gøre dem til interaktive polygoner som vi kan lege med i GIS på baggrund af informationerne på det enkelte individ. Og her kommer @RolfLLund’s ja-hat endnu engang i spil. /CA 11-18.

Vi ved endnu ikke om det kan lade sig gøre, men Rolf arbejder på sagen. Desværre kan jeg ikke vise noget visuelt endnu. Men hvis det kan lade sig gøre, kan vi med stor sandsynlighed behandle data på en helt anden og ny måde, i hvert fald i en historisk kontekst. /CA 12-18.

En af de ting som jeg godt kunne tænke mig at afprøve i GIS, er at udnytte informationerne fra matrikelkortene, hvor man har boniteret jorden for at kunne opgøre, hvad den enkelte skulle betale i skat på baggrund af jordens ydeevne. /CA 13-18. #forløberenforejendomsskatten

Som jeg nævnte i går, har jorden været utrolig ringe på grund af sandflugt og oversvømmelser, alligevel kan jeg se på baggrund af matrikelkortene, at der har været forskel mellem de enkelte matrikler, og i hvert fald imellem de to sogne, i forhold til hvor ringe jorden har været.

Noget af det Rolf selv har arbejdet med, er at ophæve de administrative grænser i GIS i en nutidig kontekst for i stedet at skabe mikro-områder på baggrund af individernes socioøkonomiske forhold, der giver et helt andet analysegrundlag end eksempelvis sognegrænser. 15-18.

Dette vil vi forsøge at gøre på samme måde med de interaktive matrikelpolygoner blandt andet på baggrund af jordens bonitet. Det vil sige, at vi vil forsøge at skabe mikro-områder, der har samme bonitet, og analysere individerne på baggrund heraf. /CA 16-18.

Men hvorfor lige jordens ydeevne? Jeg ved fra andre studier af kystsamfund, at adgangen til landbrugsjord har været afgørende for individets eksistensgrundlag i et kystsamfund, hvorfor jeg har en stærk formodning om, at dette også har været gældende for mine to sogne. /CA 17 -18.

Og hvis det lykkedes, håber jeg på, at vi kan lege med det på mange flere niveauer, i forhold til at forstå om naturkatastrofer rammer socialt skævt. Var der fx en årsag til, at nogen boede mere udsat end andre? Hvordan reagerede de, der fik udbetalt samme erstatning osv.? 18-18.