Thread by @rulgw

OMSORGSTRÅD
Jeg er en virkelig glemsom dame. Heldigvis er jeg også meget elsket. Således ligger der i dag i min inbox en aldeles bedårende mail fra den pakistansk-amerikanske regnskabsassistent i den gigantiske globale virksomhed, jeg i flere år har haft en kontrakt med.

Hver måned sender jeg en faktura på et fast beløb, og samtidig skriver jeg en venlig bemærkning om vejret eller Corona eller god weekend eller jul eller hvad har vi. Jeg har tit tænkt på, om mine fakturaer ikke bare røg i en eller anden boks - firmaet har mange tusinde ansatte.

Men i dag modtog jeg en mail. Min usynlige regnskabsven skrev, at han bare ville sikre sig, at jeg ikke havde glemt at bede dem om mit honorar i denne måned. For jeg skal jo have mine penge. Og i øvrigt synes de allesammen at det er virkelig hyggeligt at høre nyt fra Danmark.

Så i dag sender jeg en faktura. Og glæder mig over, at der på den anden side af kloden sidder nogen, jeg aldrig har set, og bliver glade for en mikroskopisk venlighed fra mig. Der er meget vrede i verden. Og den er ofte særligt koncentreret steder som her.

Og jeg tænker ind i mellem, at jeg bliver lidt bekymret over, at den tid vi skal bruge på at være nærværende over for andre mennesker, måske bliver erstattet med at vi sidder her og råber af regeringen og hinanden. Misforstå mig ikke, twitter har været et virkelig vigtigt redskab

... for mig i kampen for en ændret voldtægtslovgivning. Og andre mærkesager. Og jeg sætter stor pris på den støtte og opbakning, jeg får her. Men jeg kan også godt genkende tendensen til, at enhver følelse eller tanke skal formuleres på skrift her for at eksistere rigtigt.

Og så er det bare, at jeg får lyst til at sige, at det OGSÅ er vigtigt, at man snakker med drengene nede i Netto. Fx ved jeg nu at den ene er helt vild med at samle Legoracerbiler. Det er min søn også, så vi viser hinanden billeder af værkerne. Og at bestyreren hedder Hassan ...

... fordi jeg forleden gav ham en albue og sagde, at jeg synes det var sært, at vi ikke var præsenteret. Jeg tror både, at jeg er den eneste kunde med navnet Rulle og med navn i det hele taget. Og jeg ved da godt, at bestyrere i min Netto sjældent er der så længe, ikke som i ...

... Irma, hvor Jeanne har været i 30 år og fik gaver på dagen. Men det daglige nærvær kræver nu engang at man er nær. Og at man løfter hovedet fra skærmen. Jeg tror ikke, at ret mange mennesker er onde. Men jeg tror at der er mange, der er ulykkelige. Måske fordi ingen har ...

... talt med dem om vejret i dag. Og på et tidspunkt bliver det faktisk nemmere at sidde her og være tryg i at råbe at man hader den og den og få en masse dopaminfremmende likes for det, end det bliver at ringe til nogen og spørge om de vil med ud i solen.

Og det er SLET ikke fordi jeg vil opdrage på jer, jeg har selv 1800 blokerede profiler, fordi jeg ikke gider tale med anonyme, så jeg skal ikke lege Dalai Lama eller noget, men min hjerne fungerer bare sådan, at den registrerer og katalogiseret helt automatisk, og der er en ...

... lille frygt hos mig for, at nogen mest lever her blandt alle os usynlige venner. Og slet ikke udenfor. Og det er altså for lidt nærvær. Ikke mindst fordi verden og mennesker i den er så meget bedre end de ser ud herindefra. Også selv om de stemmer på noget andet end dig.

Så måske skal du præsentere dig for din nettobestyrer i dag? Eller bare lade telefonen ligge derhjemme, mens du går ud i solen. Og nynner imens? Jeg har for øjeblikket ‘Dengang jeg drog afsted’ kørende...