Under #FV22 sætter borgerne "sundhed" over alle andre emner: nyheder.tv2.dk/politik/2022-1…. Og for #dkpol er det svært ikke at love flere penge til at hjælpe de syge.
Hvorfor det - og hvem er det egentlig, som borgerne ønsker at hjælpe?
En 🧵 om moralpsykologi & sundhedspolitik. 1/6
Vores forskning viser, at det ikke kun er i DK, at folk ønsker flere penge til sundhed: doi.org/10.1111/ajps.1…. Det gælder faktisk så godt som i alle lande. Hvor der er stor uenighed om arbejdsløshedsunderstøttelse, er der konsensus om vigtigheden af hjælpe til de syge. 2/6
Hvorfor?
I en lang række undersøgelser har vi vist, at sygdom aktiverer associationer relateret til uheld, mens arbejdsløshed i højere grad aktiverer associationer om noget selvforskyldt. Koblingen er så stærk, at den selv gælder på ubevidst niveau. 3/6
Og vores moralpsykologi er struktureret sådan, at vi ønsker at afhjælpe uforskyldt ulykke, men ikke selvforskyldt ulykke: doi.org/10.1111/j.1540…. Selvforskyldt nød aktiverer vrede; uforskyldt nød medlidenhed.
Derfor aktiveres der stærke ønsker om at hjælpe de syge. 4/6
Men det gælder ikke alle sygdomme. Der er et hierarki i det, sundhedssystemet tager sig af. Kræft er i top. Overvægt i bund.
En central forskel mellem de to helbredsproblemer er netop, at kræft opfattes som en sygdom (og dermed et uheld), mens dette ikke gælder for overvægt. 5/6
Når folk prioriterer sundhed er det derfor ikke nødvendigvis alle helbredsudfordringer, som de tænker på. De tænker specifikt på helbredsudfordringer, som opfattes som uforskyldte. På et psykologisk plan er det dét, som regnes for "sygdom". 6/6
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
With mobility data, we rely on the good-will of private companies. Surveys provide a ‘citizen science’ alternative. But can we trust self-reports? Research suggests little social desirability (journal-bpa.org/index.php/jbpa…) but there may be memory bias (cambridge.org/core/journals/…). 3/8
Jeg kan se, at nogle kalder det "bagklogskab". Men Jens (og jeg) sagde det allerede i november 2020: berlingske.dk/kommentatorer/…
🧵(1/4)
Den faglige debat er på mange måder gledet ud af offentlighedens fokus, fordi Mink-kommissionen alene blev bedt om at fokusere på (u)lovligheden af beslutningen. Men det er altså - og har hele tiden været - en sag med flere lag.
(2/4)
I vores kronik fra november 2020 sagde vi, at aflivningen formentlig var berettiget pga. smittespredningen. Men hvis man havde fokuseret på den udfordringen, havde løsningen formentligt set anderledes ud.
I dag blev sidste Detektor-program sendt. Til nytår skæres Orientering & Deadline.
Skader det den demokratiske samtale?
"Nej", tænker du, "de programmer er for en snæver kreds, som kan få andre nyheder. Demokrati handler om bredden."
Men forskningen siger noget andet.
🧵 1/9
Man kan nemt tro, at journalistik skal nå bredt ud for at kvalificere den demokratiske samtale. Men det er forkert. Og for at forstå hvorfor, så må vi først erkende at langt de fleste er utroligt uinteresserede i politik. 2/9
I bogen "Man har et standpunkt..." foretog Lise Togeby (min salige ph.d.-vejleder) en af de bedste kortlægninger af danskernes politiske holdninger. Og resultat var, at den almindelige borger ved forbløffende lidt om politik 👇 - og egentlig har det fint med det. 3/9
Når Rusland truer DK, ser vælgerne det som positivt fremfor negativt, hvis politikere har en dominerende - magtfuldkommen, om man vil - personlighed.
🧵
I undersøgelsen deltog 1.500 danskere. Undersøgelse foregik over 3 runder. Runde 2 & runde 3 lå hhv. 7 og 27 dage efter runde 1. I 1. runde blev de præsenteret for en person, som de fik at vide var politiker. I runde 2 opstod en krise i DK. Og i runde 3 var krisen overstået.
Den fiktive politiker - Chr. Mortensen - havde enten en dominerende eller en venlig personlighed, og det var tilfældigt hvilken beskrivelse den enkelte deltager læste. Her er beskrivelserne oversat i til engelsk. 👇 Generelt kunne folk bedre lide den venlige Chr. Mortensen.
S vil skære SAM- og HUM-kandidatuddannelser fra 2 til 1 år & øge antallet af undervisningstimer på det ene år. 1 år med flere timer er lige så godt som 2 år med færre timer, lyder argumentet.
Hermed nogle åbne refleksioner om det argument.
🧵 1/12
Som underviser på statskundskab uddanner vi bl.a. til embedsmandsværket.
Med de udfordringer, som samfundet står overfor, har vi brug for embedsmænd, der kan fordybe sig i primærkilder af høj kompleksitet. Det kræver træning - og den foregår over mange timer på læsesalen. 2/12
Et skifte i retning mod flere timer kan indeholde et skifte i fokus fra træning i egen fordybelse til fokus på "executive summaries" med hjælp fra underviseren. Men "executive summaries" har vi brug for færre af - ikke flere. Det er det modsatte, der skal trænes. 3/12
At #APSA2022, Tsveta Petrova asks: Do political scandals mobilize populist voters because it gives proof of "corrupt elites"? And what happens if it is the populist elites that are the focus of the scandal? 1/5
The dataset are data on political scandals in Hungary and Poland from 2000 to 2020. This includes scandals related to legality, morality and democratic violations. This is connected to data on electoral support (i.e., vote shares). 2/5
The data shows that populist elites are heavily involved in scandals when they come to power. But having populist in power also increases scandals among the opposition, in part, because the populists use official media to target the opposition. 3/5