En af statskundskabens kæmper, Key, skrev for mere en 50 år siden:
“[I]n the large the electorate behaves about as rationally and responsibly as we would expect, given the clarity of the alternatives presented to it and the character of the information available to it” 2/5
Et eksempel fra min egen forskning er, at danske vælgere nemmere kan koble deres politiske værdier og et konkrete emne, hvis de kender relevante partiers positioner på emnet: ps.au.dk/fileadmin/Stat… 3/5
Denne valgkamp har i høj grad fokuseret på midten. Samarbejde og brede regeringer har været nøgleord. Og et stort mindretal af vælgerne ønsker da også en regering over midten: nyheder.tv2.dk/politik/2022-1… 4/5
Men en debat inde på midten kan samtidig gøre det sværere for vælgerne at koble deres egne grundlæggende værdier til partierne. Den øvelse kræver, som Key skrev, at alternativernes forskellighed står knivskarpt. Og der hjælper konflikt mellem partierne. 5/5
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
Megafon truer @politologidk med sagsanlæg for at bruge allerede offentlige meningsmålinger.
@politologidk viser snittet af målinger. Dermed bliver vi alle - ganske gratis - bl.a. klogere på deres præcisionen.
Sagsanlægget er en skandale, som alle bør sige fra overfor. 🧵 1/5
Meningsmålinger dækkes så massivt, at transparens og eftersyn er afgørende.
Forskning fra EU-afstemninger (doi.org/10.1093/ijpor/…) viser fx at 1/3 af dækningen refererer til meningsmålinger & at vælgerne bekymrer sig om meningsmålingernes effekt på resultatet. 2/5
Forskningen er ikke afklaret omkring de præcise effekter af meningsmålinger (doi.org/10.1093/ijpor/…), blandt andet fordi de kan have en lang række modsatrettede effekter (👇) 3/5
Under #FV22 sætter borgerne "sundhed" over alle andre emner: nyheder.tv2.dk/politik/2022-1…. Og for #dkpol er det svært ikke at love flere penge til at hjælpe de syge.
Hvorfor det - og hvem er det egentlig, som borgerne ønsker at hjælpe?
En 🧵 om moralpsykologi & sundhedspolitik. 1/6
Vores forskning viser, at det ikke kun er i DK, at folk ønsker flere penge til sundhed: doi.org/10.1111/ajps.1…. Det gælder faktisk så godt som i alle lande. Hvor der er stor uenighed om arbejdsløshedsunderstøttelse, er der konsensus om vigtigheden af hjælpe til de syge. 2/6
Hvorfor?
I en lang række undersøgelser har vi vist, at sygdom aktiverer associationer relateret til uheld, mens arbejdsløshed i højere grad aktiverer associationer om noget selvforskyldt. Koblingen er så stærk, at den selv gælder på ubevidst niveau. 3/6
With mobility data, we rely on the good-will of private companies. Surveys provide a ‘citizen science’ alternative. But can we trust self-reports? Research suggests little social desirability (journal-bpa.org/index.php/jbpa…) but there may be memory bias (cambridge.org/core/journals/…). 3/8
Jeg kan se, at nogle kalder det "bagklogskab". Men Jens (og jeg) sagde det allerede i november 2020: berlingske.dk/kommentatorer/…
🧵(1/4)
Den faglige debat er på mange måder gledet ud af offentlighedens fokus, fordi Mink-kommissionen alene blev bedt om at fokusere på (u)lovligheden af beslutningen. Men det er altså - og har hele tiden været - en sag med flere lag.
(2/4)
I vores kronik fra november 2020 sagde vi, at aflivningen formentlig var berettiget pga. smittespredningen. Men hvis man havde fokuseret på den udfordringen, havde løsningen formentligt set anderledes ud.
I dag blev sidste Detektor-program sendt. Til nytår skæres Orientering & Deadline.
Skader det den demokratiske samtale?
"Nej", tænker du, "de programmer er for en snæver kreds, som kan få andre nyheder. Demokrati handler om bredden."
Men forskningen siger noget andet.
🧵 1/9
Man kan nemt tro, at journalistik skal nå bredt ud for at kvalificere den demokratiske samtale. Men det er forkert. Og for at forstå hvorfor, så må vi først erkende at langt de fleste er utroligt uinteresserede i politik. 2/9
I bogen "Man har et standpunkt..." foretog Lise Togeby (min salige ph.d.-vejleder) en af de bedste kortlægninger af danskernes politiske holdninger. Og resultat var, at den almindelige borger ved forbløffende lidt om politik 👇 - og egentlig har det fint med det. 3/9
Når Rusland truer DK, ser vælgerne det som positivt fremfor negativt, hvis politikere har en dominerende - magtfuldkommen, om man vil - personlighed.
🧵
I undersøgelsen deltog 1.500 danskere. Undersøgelse foregik over 3 runder. Runde 2 & runde 3 lå hhv. 7 og 27 dage efter runde 1. I 1. runde blev de præsenteret for en person, som de fik at vide var politiker. I runde 2 opstod en krise i DK. Og i runde 3 var krisen overstået.
Den fiktive politiker - Chr. Mortensen - havde enten en dominerende eller en venlig personlighed, og det var tilfældigt hvilken beskrivelse den enkelte deltager læste. Her er beskrivelserne oversat i til engelsk. 👇 Generelt kunne folk bedre lide den venlige Chr. Mortensen.