Thread by @M_B_Petersen

Smittetallene stiger og nye restriktioner sættes igang.

Hvad ved vi om danskernes adfærd under coronakrisen; hvad lærte vi under første nedlukning; og hvad er implikationerne for regeringens håndtering, så vi undgår en ny nedlukning? [1/16]

#dkpol #dkmedier #covid19dk

Danskernes bekymring steg henover sommeren, og er på et af de højeste niveauer i mange måneder. Bekymring steg før udmeldinger om nye tiltag. Det viser, at danskerne tager situationen alvorligt. [2/16]

Danskernes opmærksomhed på sundhedsrådene har været konstant henover sommeren. Alligevel steg kontakten til andre i samme periode. Det tyder på, at adfærden kan skride, selvom man gerne vil holde fast, og selvom man er bekymret. [3/16]

Regeringen forstærker lige nu kommunikationen ved, at minde *borgerne* om, at de skal huske *de gode vaner*. Men kommunikationen kan være forfejlet mht. både modtager og indhold. [4/16]

For det første: Borgernes opfattelse af rådene ser ud til at have ændret sig. De opfattes mindre indgribende i dag end tidligere. Når borgerne bliver mindet om at holde afstand, hører de måske noget andet i dag end i maj. [5/16]

Bekymring og appeller til abstrakte principper som "afstand" og "samfundssind" aktiverer motivation. Og data viser også stigende motivation til at holde afstand den seneste uge. Men følelser er ikke nok. Man skal vide *hvad* man skal gøre, før man kan gøre det. [6/16]

Data fra nedlukningen viser, at den vigtigste faktor for at følge sundhedsrådene ikke var bekymring, men en klar forståelse af rådene ("Knowledge Efficacy"). Selvom man ikke var bekymret, så holdt man afstand, hvis man havde den fornødne viden (psyarxiv.com/uzwgf/). [7/16]

Implikation: Regeringen bør ikke forlade sig blot på hurra-ord om "håndvask", "afstand" og "gode vaner". Kommuniker præcist hvad der forventes. Genetabler konkret viden og folks tiltro til deres egen evnen til at følge den. [8/16]

Påbuddet om mundbind i Aarhus er et eksempel (github.com/mariefly/HOPE/…). Et præcist påbud om mundbind hver gang man træder ind i en bus skabte regelfølge - inden påbuddet gik i gang i dag. [9/16]

For det andet: Rammerne har ændret sig i forbindelse med genåbningen. Det er nemt at holde afstand, når alt er lukket. Men ikke når alt åbner til halv pris. [10/16]

Implikation: Det er arbejdsgivere, butikschefer og institutionsledere, der sætter rammerne udenfor hjemmet. Forstærk kommunikationen til niveauet over borgerne. Gør dem ansvaret bevidst og hjælp dem med at hjælpe borgerne. Stil adfærdsvidenskabelige indsigter tilrådighed. [11/16]

Borgerne har bevist, at de er med- og ikke modspillere i krisen. Deres reaktioner bør ikke frygtes, og de har stor tilllid til regering og myndigheder. Men det er afgørende at møde dem med præcis kommunikation og hensigtsmæssige rammer fremfor diffuse løftede pegefingre. [12/16]

Pegefingre ændrer i sig selv ikke adfærd, men kan skabe udskamning. Vores data viser, at danskerne er udskamningsparate. Det kan skabe konflikt. Udlandet viser, at mundbind har særligt konfliktpotentiale (papers.ssrn.com/sol3/papers.cf…). Det er vigtigt, at være opmærksom på. [13/16]

DK har stået i kriser før. Vi har forsket i Krudttønden (onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.111…) og Muhammedkrisen (press.princeton.edu/books/hardcove…). Her var politisk lederskab afgørende. SST kan gøre meget, men hvis adfærd skal ændres hurtigt, så kræves lederskab fra øverste politiske niveau. [14/16]

Alternativet er nedlukning. Men nedlukninger har mange ofre, ikke blot økonomiske. Det slider både fysisk (nature.com/articles/s4157…) og mentalt (cambridge.org/core/journals/…). Nedlukninger - også lokale - skal bruges varsomt. Det gør effektiv kommunikation afgørende. [15/16]

Data er fra HOPE-projektet (hope-project.dk), der er finansieret af @Carlsbergfondet. Yderligere information om datagrundlaget for de ovenstående grafer kan findes her: github.com/mariefly/HOPE/… og github.com/mariefly/HOPE/…. [16/16]