Regeringen har taget vigtige skridt for at strække smittekurven på #COVID19dk. Nu venter næste fase. Det kræver en central erkendelse ift. hvordan en epidemi inddæmmes: Problemet er ikke kun de smittedes adfærd. Det er i lige så høj grad de raskes. Det kræver nye værktøjer. [1/6] 
Der er to problemer: #1 "Afstand": Ifølge @Lancet er der kun én løsning: At stå sammen om at være spredt (thelancet.com/journals/lance…). Men i et demokrati kan vi ikke lovgive os ud af det. Christiansborg kan kun løse krisen på afstand: Ved at motivere til den rette adfærd. [2/6]
Problem #2: "Hastighed". Hastighed er afgørende, hvis smittekurven skal strækkes (medium.com/@tomaspueyo/co…). Det betyder: Hvis problemer med "compliance" først aflæses i smittetalene er det for sent. [3/6]
Er der grund til at være bekymret? Ja. @tv2nyhederne d. 11 marts dokumenterede, at et flertal IKKE følger @SSTSundhed's råd, når det ikke til håndtryk. 24 % har overhovedet ikke ændret adfærd. Og kun 58 % er dagligt bekymret for smitte. [4/6]
Konsekvensen: Vi må foretage et mentalt skifte. Løsningen på epidemien er ikke blot et lægefagligt anliggende, men også et samfundsfagligt anliggende: Hvordan ændres adfærd hurtigt og på afstand? Det kræver mindst to faser. [3/6]
Den første fase: Etablér korrekt krisekommunikation: politiken.dk/debat/kroniken…. Målet for kommunikationen er at skabe en befolkningen med "optimistisk ængstelse". Ængstelig så man lytter, optimistisk så man handler. Her har @Statsmin og @Heunicke yder optimalt. Tak 🙏 [4/6]
Nu venter anden fase: Opfølgning. Regeringen bør løbende undersøge: (1) Hvad er stemningen i befolkningen ift. ængstelse og optimisme? Altså, skal balancen i kommunikationen ændres? (2) Hvad er graden af compliance med tiltagene? (3) Er der særlige grupper, der ikke nås? [5/6]
