2/ Antagelsen stammer bl.a. fra et meget indflydelsesrigt studie - Hatchet et al. (2007) - som angiveligt viste, at byer, der i 1918 lukkede tidligt ned ift. pandemiforløbet, også havde lavere overdødelighed.
3/ Men studiet viser dog også, at epidemien startede senere i de byer, der lukkede tidligt ned - sandsynligvis fordi myndighederne var opmærksom på epidemiens konsekvenser på østkysten.
Og her bliver det vigtigt!
For borgerne var OGSÅ opmærksom på konsekvenserne i disse byer.
4/ Og derfor vil borgerne *af sig selv* justere deres adfærd, for at beskytte sig mod en farlig sygdom.
Ser vi alene på byer, der blev ramt sent af pandemien (og hvor borgerne derfor kunne ændre adfærd frivilligt), er effekten af tidlig nedlukning væk.
5/ Denne figur viser overdøligheden afhængig af, hvor hurtigt byerne lukkede ned (men kun for byer, der blev ramt sent af pandemien).
Her er mønstret væk. Der er ingen tydelig gevinst ved at lukke hurtigt ned, da overdødeligheden er omtrent den samme.
6/ IMO: Hatchett et al. er så overbeviste om, at nedlukninger styrer pandemiens spredning, og derfor fortolker de data forkert. De tror, det er tidlige nedlukninger, der virker, men i virkeligheden er det information, der spreder sig og påvirker folks adfærd.
7/ #covid19dk-pandemien viser præcis samme mønster. Denne figur er lidt kompleks, men: Prikkerne viser sammenhæng mellem hvor tidligt/hårdt landene blev ramt (1.-aksen) og overdødeligheden under første bølge (2.-aksen).
8/ Figuren viser, at *alle* lande, der blev ramt tidligt, havde høj overdødelighed, mens *alle* lande, der blev ramt sent, havde lav overdødelighed.
9/ Farverne viser, hvor hurtigt landene lukkede ned (mørkere = hurtigere). Ser vi bort fra de lande, der blev ramt tidligt, er der igen ingen effekt af at lukke tidligt ned (se søjlediagrammet).
10/ Det bliver tydeligt, hvis vi zoomer ind som her.
Danmark, Finland og Norge ligger i hver sin gruppe. Men Danmark - som lukkede hurtigst ned - havde størst overdødelighed. Norge - der lukkede langsomst ned - havde lavest.
11/ Men de havde alle lav dødelighed, fordi de lå i gruppen af lande, der blev ramt sent. Men hvor er Sverige?
De blev ramt meget tidligt. Og de havde (derfor?) høj overdødelighed. Bl.a. fordi deres vinterferie lå i uge 9, var pandemien i fuldt udbrud, inden det gik op for nogen
Men se også figuren her. Den viser overdødeligheden i Danmark, Norge, Finland, Sverige (ikke uge 9) og Sverige (uge 9). Det var primært svenske regioner med vinterferie i uge 9, der så stor overdødelighed
13/ Tilbage til timingen. Min tråd her beviser ikke, at timingen IKKE virker. Men den (og blogindlægget) viser, at antagelsen om, at tidlig nedlukning virker netop er en antagelse. Der er andre (IMO bedre) teser, der kan forklare Hatchett et al.'s data.
14/ Men Hatchett et al. *antog*, at det var nedlukningerne, og det fik store konsekvenser. Først for CDC's pandemiplaner og (måske) senere for verdens befolkning (se hvordan studiet fik stor indflydelse her: nytimes.com/2020/04/22/us/…)
15/ Jeg tror, de tager fejl. Nedlukningerne regulerer en yderst beskeden del af de forskellige måder, vi kan blive smittet på. Og derfor er hele idéen om, at de er super effektive, forfejlet.
16/ HVAD der driver forskellene mellem lande ved jeg ikke. Men mange epidemiologer undervurderer IMO betydningen af information og frivillige adfærdsændringer. De tænker alt for "planøkonomisk", og overser derfor de oplagte markedsmæssige forklaringer.
17/ Folk ønsker ikke at blive smittet. De ønsker heller ikke at smitte familie, venner og kollegaer. Og derfor passer de på.
PS: Mange andre faktorer betyder selvfølgelig også noget.
Ret skal være ret, @jonatanspang. I kunne have fundet lignende klip med samtlige statsministre siden Schlüter... Og sikkert flere med hver statsminister.
Vaccine-studiet er et preprint (arbejdspapir). Det ER relevant at nævne, at studiet ikke er peer-reviewed. Men hvorfor skal det nævnes 13 gange, når andre "slipper" med få gange?
Der var masser af relevant kritik af maskestudiet i Bangladesh, men der var preprint ikke så vigtigt
Og hvorfor bliver "al data" fremstillet som "for få data" - endda selvom resultaterne er signifikante?
Det er oven i købet præcis samme data, som blev brugt til at godkende vaccinerne i første omgang (en godkendelse der i mine øjne btw kom alt, alt for sent).
Hej @FSBuchholzer. Kan du ikke forklare os lægmænd, hvorfor @videnskabdk's kilder mener, der er for få data til at sige noget som helst i jeres studie, mens samme data var nok til at godkende vaccinerne?
Når jeg læser artiklen, så er der en masse "vi kan ikke vide om..." udsagn osv. Men ingen af kritikerne synes at undre sig over, at de tilgængelige data ikke viser det, vi alle troede.
Hvordan kan det ikke være hovedvinklen hos videnskab.dk?
Burde netop videnskab.dk ikke undre sig i stedet for at opsøge kritik? I stedet for "for få data til at man kan sige noget"-typen kunne de spørge " ainteressant - vi bør undersøge grundigt hvorfor. Kan det fx være aldersforskelle, der driver forskellen?"
@bjarkemoensted Jeg har hele tiden tænkt, at det er dit had til CEPOS, der fører til stupiditeten, fordi én fra CEPOS bare ikke *må* have ret. Men jeg er ikke psykolog, så hvad ved jeg.
Men nu, du åbenbart ikke fanger pointen, så lad mig hjælpe dig lidt... 👇🧵
@bjarkemoensted Her er en figur med kontakttallet. Jeg har indsat 1. februar efter bedste evne. Kontakttallet viser præcis samme pointe.
@bjarkemoensted Her er en figur med spildevandsmålinger. Igen har jeg indsat 1. februar. Og igen samme pointe (selvom det er sværere at se, når det kun er på ugebasis).
Kære @MiePihl. Kan du uddybe, hvorfor "en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6%" ved en "helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler" "ikke er småpenge", som du skriver/henviser til i dag? jyllands-posten.dk/debat/breve/EC… #dkpol#skole
Jeg spørger, fordi en "helt lige fordeling af eleverne" vel vil kræve en ekstremt voldsom og hidtil uset regulering af danskernes liv. Det vil bl.a. stort set være umuligt at tillade danskerne selv at vælge bopæl.
Det håber jeg, at vi er enige om, på ingen måde vil gavne det danske samfund. Og at omkostningerne vil være mange, mange, mange gange højere end gevinsten på de 0,6%, som @fondenkraka og @KristianBinder finder.
Fun fact: England tillod nazistiske aviser og bøger under 2. Verdenskrig! Findes der en større tiltro til egne idéer? Og deres idéer vandt jo suverænt!
Personligt er jeg ikke nervøs. HVIS Twitter udvikler sig et sted fyldt med "misinformation, had og propaganda", vil kunderne hurtigt forlade butikken. For de færreste gider primært dén slags. Det er noget, vi accepterer, fordi der er så meget andet godt.