Thread by @BirchEriksen

En🧵 om fagligt belæg, forsigtighedsprincipper, folkesundhed, beslutninger, journalistik, krisekommunikation mm
Med afsæt i hvem vidste hvad hvornår om mink i november 2020
#COVID19 #COVID19dk #dkpol #sundpol #dkmedier #vildvirus

2. I en ideel verden bør anbefalinger og rådgivning om sundhed være baseret på evidensbaseret viden
Men med et udbrud af en ny virus - som her #SARSCoV2 - var og er spørgsmålet, hvor det evidensbaserede skulle komme fra?

3. Tilmed en virus, som, fordi den er ny, befolkningen ikke har været udsat for tidligere og derfor ingen immunitet har imod
Det er dog ingen undskyldning for ikke at træffe beslutninger for dem, der skal træffe dem
Ej heller for ikke at iværksætte endog vidtgående modtræk

4. Her kan det være værd at se på den svenske Coronakommisions kritik af den svenske indsats Centralt i kritikken er at Folkhälsomyndigheten lænede sig for meget op ad evidens hvor de situationen taget i betragtning burde have anvendt et forsigtighedsprincip

5. Forsigtighedsprincippet betyder, at den blotte risiko for en meget alvorlig udvikling - også selvom det ikke er den mest sandsynlige udvikling - er grund nok til at iværksætte tiltag. I mangel af viden er det bedre at gøre for meget end for lidt

6. I tilfælde af en katastrofealarm bemandes akutmodtagelsen på et hospital med alle mand på dæk fra andre afdelinger, selv før omfanget af ulykken er kendt

7. Venter man til omfanget er kendt kan det være for sent at indkalde mere personale. Skulle omfanget vise sig mindre, kan de hidkaldte sendes tilbage til deres afdelinger

8. Som beslutningstager i en krisesituation har man sjældent de optimale betingelser for at træffe den perfekte beslutning, men må være parat til at basere sig på antagelser
Videnskab og erfaring er det man læner sig op ad, men hverken videnskab eller erfaring har en facitliste

9. Videnskab skaber viden. Men sjældent konkrete svar. Snarere nye spørgsmål, som der endnu ikke er svar på, men som man skal være opmærksom på

10. Forsigtighedsprincippet læner sig op ad kollektiv viden. Er der med den eksisterende viden risiko for en meget alvorlig udvikling - også selv om det ikke er den mest sandsynlige udvikling - er der grund til at iværksætte tiltag

11. Står man over for en udbrud af en ny virus, der forårsager luftvejsinfektioner, hvor det må antages at virussen spreder sig fra person til person - med mindre der er beviser, der specifikt taler imod en sådan antagelse - bør forsigtighedsprincippet anvendes

12. Også selv om det efterfølgende skulle vise sig, at det ikke gik så galt som frygtet.
For den viden var ikke tilgængelig, da beslutningen skulle træffes

13. Beslutningstagerne vil i en krise ofte stå med en overvældende mængde af ofte ubearbejdede informationer, der ikke nødvendigvis peger i samme retning. Det hører med. Beslutninger er ofte vanskelige

14. Hvis det synes for oplagt, at nu gør vi sådan, kan der være grund til at stoppe op og spørge: Er der noget der er blevet overset?

15. Evidens bygger på gentagne observationer og forskningsresultater
Forsigtighedspricippet tages det ofte i anvendelse på baggrund af enkeltstående observationer eller forskningsresultater

16. I tilfældet med mink i fundet af den såkaldte cluster5 mutation, der måske/måske ikke kunne gøre de vacciner, som i november 2020 endnu ikke havde fundet vej til nogens overarme, mindre effektive

17. I den kollektive viden lå, at den måde minkopdræt foregår på med mange dyr, i bure, tæt på hinanden, giver nogle meget gunstige betingelser for mutationer

18. Det ved man bla fra forsøg, lavet for små 10 år siden
I højsikrede laboratorier prøvede man at få fugleinfluenzavirus til at mutere i fritter - der som mink er medlem af mårfamilien
Det kom nærmest bag på forskerne, hvor let det var at få virus mutere mellem ganske få dyr

19. Udgangspunktet for at anvende forsigtighedsprincippet efter påvisningen af cluster 5 var ikke nødvendigvis cluster 5
Snarere, at når der kunne opstå en cluster 5 variant kunne der jo også opstå en cluster 7, en cluster 12 eller...

20. Problemet med forsigtighedsprincippet er, at det kan være svært at se om det virker. For var det ikke lidt vildt at slå alle mink ned, når der ikke blev konstateret problemer med hverken en tænkt cluster 7 eller 12?

21. Måske, men skyldtes det, at det aldrig ville være blevet et problem?
Eller skyldtes det at minkene blev slået ned?

22. Det er jo så det man har forskere til at redegøre for
Men problemet med forskere er imidlertid, at jo mere de ved, jo mere erfarne de er, desto mere forsigtig udtrykker de sig
Det harmonerer ofte dårligt med en nyhedsjournalistik, der foretrækker citatvenlige formuleringer

23. Tag f.eks. Anthony Fauci, der bliver brugt som en form for VAR til beslutningen om at slå mink ned
Siden 1984 har han været direktør for NIAID - det nationale institut for allergi og smitsomme sygdomme - og som sådan ansvarlig for fordeling af en anseelig sum forskningsmidler

24. Han sidder derfor i en position hvor han er meget vidende om, hvad der rører sig på hans område og han ved hvem han skal spørge om det han ikke lige selv ved

25. Den 11. november 2020 deltog han i en paneldiskussion arrangeret af den uafhængige tænketank @ChathamHouse i London
bit.ly/3TEUnqG

26. Tidligt bliver han spurgt til de danske mink og svarer:
Det ser ikke ud til på nuværende tidspunkt, at den mutation, der er blevet identificeret i minkene, vil have en indvirkning på vacciner og effekten af vaccine-induceret immunrespons

27. En noget anden udmelding end den Mette Frederiksen kom med på pressemødet den 4. november, hvor nedslagtningen af alle mink - også dem i zone 3 - blev begrundet med at den fundne mutation kunne udgøre en risiko for vaccinens effektivitet
bit.ly/3TZ3qm1

28. Det kan undre - også i bagklogskabens ulideligt klare lys - at Mette Frederiksen er så forhippet på at bruge den fundne mutation som rationale, når hun kunne have brugt forsigtighedsprincippet
Det er der nemlig anderledes bred opbakning til

29. I Chatham House diskussionen er den anden deltager David Heymann. Han er professor ved @LSHTM med en fortid i WHO, hvor han bl.a. var ansvarlig for inddæmingen af SARS i 2003

30. I sin replik til Fauci siger han, at i og med at SARS2 er ny og ingen helt forstår, hvordan den kan udvikle sig, har Danmark ud fra et forsigtighedsprincip besluttet at ofre minkene, hvilket han finder acceptabelt

31. Et argument Fauci ikke modsiger

32. Selv om flere af de danske forskere, @videnskabdk taler med i november 2020, mener at det videnskabelige belæg er tyndt, kan nogle af dem se fornuften i at slå minkene ned
bit.ly/3TTicKU

33. Det gælder også en @AKiversen fra Oxford og @K_G_Andersen fra Scripps i Californien
Dengang som nu

https://twitter.com/AKiversen/status/1579454608174329856?s=20&t=zTO73M4UJ6JeCqO6Gnu0ZA

34. David Heymann havde en yderligere pointe, nemlig at udbruddet med det nye virus ikke nødvendigvis er ét ensartet udbrud, men en række af udbrud i mange lande, hvor der kan opstå forskellige mutationer afhængig af lokale forhold

35. Derfor er forsigtighedsprincippet en acceptabel tilgang med folkesundhedsbrillerne på
/slut

@threadreaderapp unroll