2.Der er 106 mia til *nye* infrastrukturinvesteringer. 55 mia til ”gamle” projekter plus reservation på 12 mia til Lynetteholmen. Dvs 11-12 mia om året. (Mere end jeg troede i farten i går).
3.Der lægges op til rullende plan som revideres hvert 5 år. Det er klart en god ide: det giver mulighed for at tage højde for sammenhæng mellem projekterne og for at styre efter overordnede målsætninger.
4.Det fremlagte materiale giver dog kun ringe mulighed for at være uenig med regeringen. Der er kun 1 plan, der er ingen alternativer. Man kan ikke se, hvad der er valgt fra.
5.Der er ingen oversigtstabeller (jeg har ingen fundet), så det er svært at danne sig et overblik.
6.Der er ingen faktaark for de enkelte projekter i planen. Eller for de projekter, der er valgt fra. Så der bliver spændt ben for, at man kan sætte sig ind i planen og eventuelt kritisere den.
7.Planen vurderes at være klimaneutral. Det fremgår ikke hvad det er i forhold til? Hvad er baseline?
8.Den omtrentlige klimaneutralitet gør at CO2 prisen der regnes med har mindre betydning. FMs pris er suppleret med Klimarådets skøn på 1500 kr/tons.
9.I lyset af det miljøøkonomiske råds seneste rapport, tør jeg godt sige, at 1500 kr/tons co2 er et lavt skøn for prisen op mod 70% i 2030.
10.Planen annoncerer, at der fremover også beregnes co2 skyggepriser for alle initiativer. Jeg har ikke fundet skyggepriser for initiativerne i planen. De tal kunne ellers bruges til at vurdere hvilke projekter der er omkostningseffektive ifht klimamålsætning.
11.Planen vurderes at give et samfundsøkonomisk overskud på 20 mia. Ifht investering på 106 mia er det ikke specielt meget. Der må være en del projekter i planen, der trækker ned.
12.De samfundsøkonomiske beregninger afspejler mange målsætninger på samme tid. Herunder mobilitet, erhvervsliv og arbejdsmarked, miljø, sikkerhed og klima.
13.Der bør derfor kræves noget af argumentationen, hvis fortalere for en eller anden sag, taler for at man skal lægge mere vægt på disse ting i stedet for på samfundsøkonomien.
14.Planen foreslår regionale udviklingsprojekter. Et af disse ligger i Kbh og kan rumme en mellemstor provinsby. Det er ikke det, man normalt forstår ved regional udvikling.
15.Jeg savner en samlet plan for Lynetteholmen, så offentligheden har mulighed for at diskutere det samlede projekt. Det virker som om man prøver at liste det igennem ved at dele det op i bidder.
16.Planen vil udbygge vejnettet for at afhjælpe trængslen. Det vil virke, men en anselig del af virkningen vil blive spist af induceret trafikvækst.
17.Gevinsten ved vejinvesteringer (”behovet”) er større end det ville være, hvis vi havde et kørselsafgiftssystem, som fulgte princippet om at forureneren betaler.
18.Vi må forvente, at det efterhånden bliver teknisk overkommeligt at lave et nationalt kørselsafgiftssystem, som kan reducere trængslen markant, uden mere asfalt.
19.ITS er fint. Der er potentiale for billige forbedringer af fremkommelighed, dvs bedre udnyttelse af eksisterende asfalt.
20.Klima. Der er togprojekter i planen, som giver samfundsøkonomisk overskud og co2 gevinst. Dvs samfundet vinder på at co2 reducere. Der er ikke meget at betænke sig på der ifht klimamålsætning.
21.Det er som sagt svært at danne et overblik, når der ikke er nogen sammenfatningstabeller og når der ikke er oplyst skyggepriser på co2.
22.Men jeg forventer ikke, at de 40 mia. til kollektiv trafik vil flytte noget særligt ifht 70% målet. Det er en myte, at vi kan nå målet for transportsektoren med gulerødder.
23.Omvendt vil vejprojekterne generelt give klimaminus. De kan alligevel godt give mening på vej mod 70%, for DK har ikke uendelig betalingsvilje for co2 reduktion, vi reducerer op til et punkt.
24.Vi skal bruge skyggepriserne til at vurdere hvor vi er i forhold til det punkt.
25.Elbiler: Hvorfor skal det koste 0,5 mia i tilskud til ladestandere langs statsvejnettet? Det er de mest attraktive placeringer, som bør være penge værd for dem, der sælger strøm.
26.Jeg vil ikke forsøge at sige noget om de enkelte projekter. Det er helt uoverskueligt, sådan som det er lagt frem.
27.Generelt er det her regeringens plan. Demokratisk kunne man ønske sig, som i Sverige, en forudgående fase, hvor embedsværket laver alternative planer med en vifte af forskellige sigter.
28.Der kunne være planer med vægt på klima, fremkommelighed, sikkerhed, provinsen osv. Det ville facilitere politisk diskussion af retning. Den er svær som det ligger nu.
Planen ligner stadig mest bare en liste af projekter. Der er ikke meget at hente i det fremlagte om den overordnede retning eller om hvordan projekterne påvirker hinanden. Det er et svært udgangspunkt for diskussion.
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
