Thread by @rulgw

KRISETRÅD
Jeg bliver tagget i tråde og kan læse, at mange har meninger om, hvad krisehåndtering er, og hvordan man praktiserer det bedst. Eftersom det har været min metier i et par årtier, tænker jeg at lidt opklaring er på sin plads.

Det er IKKE korrekt, at første kapitel i krisehåndteringshåndbogen er: ‘Det bedste forsvar er et angreb’. Det er derimod: ‘Undgå dem’. Det gør man bedst ved jævnligt at underkaste sin organisation et kritisk Rasmus Modsat-blik.

Hvis man ikke har en kultur, hvor man selv stiller sig de værste kritiske spørgsmål (og det har de færreste), hyrer man sådan en som mig til at ‘vende skufferne’ jævnligt og udarbejde worst case-scenarios. Og så udbedrer man de ting, der ikke kan forklares, før de skal forsvares.

Det koster penge. Og ofte tænker man ‘det er der sgu ikke nogen, der opdager’ eller ‘sådan gør alle de andre også’. Lige til man er midt i det, og så bliver man vred og ked af det og skuffet, fordi man (og det gælder de fleste) faktisk gør sig umage. Og ikke kan genkende den ...

... djævlefigur, man pludselig er udnævnt til at være blandt en hel masse mennesker, man ikke kender. Og så bliver man hidsig og kommer til at sige og skrive en masse, der gør det værre. Så en kriserådgivers vigtigste opgave er faktisk ikke at sikre, at kunden får ret.

Men derimod at hun får fred. Og det får man IKKE, hvis man fx lægger sig ud med medierne. For, kære journalisttyper (og nu blir I nok sure, men det får være), jeres selvforståelse kan ikke holde til, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved jeres historier. Og derfor

... får man endnu flere tæv, fordi der er brugt mandetimer og lagt journalistisk stolthed i historien. Og medierne derfor vil bruge ikke ubetydelige ressourcer i at bevise, at de har ret. Beklager, men sådan er det. Til gengæld er det også sådan, at man - hvis ens produkt er godt

... og man formår at tøjle sin frustration over, at verden ikke altid er retfærdig (og sin følelse af, at ens egen personlige krise er det eneste, der tales om), godt kan regne med, at det værste er overstået på et par døgn eller tre. Så selv om mange tror at krisehåndtering er

noget vældig Machiavellisk noget, er det i virkeligheden bare at være et lyttende øre og en fast, men kølig hånd på en ophedet pande - i de tilfælde, hvor man ikke har vendt skufferne i tide. 75 pct. af min tid går med at fortælle granvoksne CEO’s at de skal holde kæft.

Og selv om I ikke tror på det nu, sker der det samme i alle kriser, som der sker efter alle slemme angreb af tømmermænd og alle fødsler: Kroppen glemmer. Og det gør verden også. Hvis ens produkt er godt nok. Og derfor tweeter vi fra IPhones.