Jeg er ikke bare KU-forsker, men også min kones mand og far til tre piger på 9, 6 og 3. Derfor er work-life balance virkelig vigtig.
Når jeg så tweeter her til aften, så er det fordi vi har fundet vores balance i at jeg har én lang aften på kontoret. Det er i aften. TRÅD 1/x
Og hvad betyder det så at have en lang aften? Jo, det betyder, at jeg dels kan komme til bunds i en række mindre opgaver, og dels kan fokusere uforstyrret på noget af det, der tager længere tid. Denne tråd er det sidste af de små opgaver, inden jeg går til skrivningen igen.
Hvad har jeg så fået fra hånden? Først emails til kolleger og studerende. Dernæst sat studentermedhjælp til at finde konferencefacilitet. Så lavet et journal-review for et finsk tidsskrift. Dernæst et review af en professor til en stilling til Leuven. Begge centralt i mit felt.
Dernæst søgt beskikkelse i et af de censorkorps som ligger i mit faglige krydsfelt mellem religion og samfund. Endelig har jeg fået orienteret mig videre i Horizon Europe forskningsmidlerne og booket nogle arbejdsdage ind, hvilket måske kan blive et besøg til Cardiff.
Og så endeligt er jeg kommet til den artikel, som jeg skriver på med min gode post.doc. Jesper Petersen, og som er dét, jeg virkelig er nysgerrig på. Og hvad er det så?
- Må jeg bede om en trommesolo, tak?
Det er såmænd ordene 'andet ægteskabslignende forhold' som Mattias Tesfaye fik sat ind i straffeloven i 2021, fordi den gængse forståelse af det islamiske ægteskab, nikah, som en religiøs vielse ikke var dækkende for den relation, hvor tvang og negativ social kontrol kan opstå.
Og dét fortjener lige sin egen lille tråd om et øjeblik, for så skal I se hvad jeg mener.
Det er valg til kommuner og regioner idag! Så, to små pip fra mig i den forbindelse: 1) Husk at komme ned at stemme, og rigtig god valgdag! 2) Og, når nu vi er ved tematikken, skal vi så ikke lige vende den der med muslimer, indvandrer og valgdeltagelse?
TRÅD 1/10
(2/10) Ved valget i 2019, og også i krogene denne gang, er det blevet fremstillet som odiøst når muslimer aktivt taler for en bestemt politisk sag, ofte for De radikale og/eller venstre over, bl.a. Enhedslisten. Er det så det? Hvad siger forskningen?
(3/10) @BrianArlyJac og jeg har skrevet om det i Yearbook on Muslims in Europe, vol. 12, 2020, hvor vi trækker på bl.a. @KasperMHansen, som har lavet et stort stykke arbejde om valgdeltagelse. I den forbindelse kunne vi pege på en del faktuelle omstændigheder:
Artiklen handler om hvordan, på den ene side lovgivning bliver en slags islamfortolkning, og på den anden side islamforskningen kan være myndighedsbetjening. I vekselvirkning.
Det konkrete eksempel er love om det islamiske ægteskab, nikah.
Nu skal I bare se hvordan ... TRÅD 1/x
I 2013 skærpede Morten Bødskov med L143 straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, i en ny § 260, stk. 2 i straffeloven. Det skete på baggrund af en rapport fra SFI - nu @VIVEviden - om Parallelle Retsopfattelser i Danmark: vive.dk/da/udgivelser/…
"nikah-forhold indgås som en kontraktlig aftale imellem en mand og en kvinde, og ofte medvirker en imam her”, ”der er med nikah tale om et kontraktbaseret forhold”, ”den religiøse velsignelse tillægges langt større betydning end vielsen med borgerlig gyldighed” (s 14, 47, 70).
Som I sikkert har gættet kommer det til at handle om sharia som ret, etik og praksis i den bredere kontekst af stat, lov og samfund. Derfor kommer jeg omkring en del kontroversielle emner, men det skal nok blive både spændende og relevant. Det synes jeg ihvertfald. Eksempler ->
Grundideen i projektet er, at hos både muslimer og ikke-muslimer er ret, moral og praksis til fortsat forhandling. Spørgsmålet er kort og godt, hvilken mening der skal lægger i det, at være en god muslim i Danmark? Det er der mange holdninger til. For eksempel ...
Er sharia anerkendt i Danmark? Hvad er moskeernes og imamernes magt? Er imamuddannelse i Danmark en vej frem? Har vi sharia-råd i Danmark, og hvordan skal de forstås? Hvordan (re-)produceres og (re-)præsenteres sharia og islam i lovgivning, hos myndigheder og ved domstole?
Godmorgen i det ganske Twitterland! Mit navn er Niels Valdemar Vinding, jeg er lektor på Institut for Tværkulturrelle og Regionale Studier på HUM hvor jeg forsker i islam og muslimer i Danmark og Europa. Jeg leder Sapere Aude projektet 'Producing Sharia in Context" @dkforsk 1/x
@dkforsk Jeg har arbejdet med islam og muslimer siden ph.d.-en i 2013, og har siden undersøgt en række muslimske institutionelle former. De organisatoriske rammer i afhandlingen, imamer med Carlsberg post doc, moskeer på DFF-projekt med @BrianArlyJac, @PernilleFriis88 og @SinclairKir 2/x
@dkforsk@BrianArlyJac@PernilleFriis88@SinclairKir og nu sharia forstået som islamisk og muslimsk ret, etik og praksis, og især som sharia 'samproduceres' i interaktion med stat, lovgivning, myndigheder og mange andre eksterne faktorer. Sammen med ph.d.-stud @TessieBundgaard, @MikeleGSK fra Jura og post.doc. Jesper Petersen. 3/x
1/ I dag vil jeg pippe lidt om polarisering. Om hvordan uopmærksomhed og polarising kan hænge sammen. Om hvordan ellers fornuftige mennesker kan være uenige om alt.
2/ Et lille forbehold: jeg vil kun snakke om information og opmærksomhed. Der er mange andre vinkler på polarisering, specielt om social identitet. Dem gemmer vi til en anden dag.
3/ Vi kan tænke på en historie i avisen, som er relateret til en polariseret dagsorden. Læserne har hver især en fordom på, om historien støtter den ene eller den anden side i den polariserede dagsorden.
1/ I dag har jeg tænkt at snakke om rationel uopmærksomhed. Fænomenet er i spil lige her og nu, hvor de beslutter, om du vil bruge tid og mentale kræfter på at læse denne serie tweets.
2/ Vi starter et andet sted. Hvad skal en model kunne for at lave statistiske forudsigelser af, hvad folk vil vælge i konkrete situationer? Det er ret abstrakt, men jeg kaster mig ud i det alligevel...
3/ Der er en stor litteratur om sådan nogle modeller, specielt i økonomi og psykologi. Alt sammen går det ud på at motivere en matematisk struktur, som man kan putte tal ind i, drage konklusioner og lave prognoser.