1/ I dag vil jeg pippe lidt om polarisering. Om hvordan uopmærksomhed og polarising kan hænge sammen. Om hvordan ellers fornuftige mennesker kan være uenige om alt. 
2/ Et lille forbehold: jeg vil kun snakke om information og opmærksomhed. Der er mange andre vinkler på polarisering, specielt om social identitet. Dem gemmer vi til en anden dag.
3/ Vi kan tænke på en historie i avisen, som er relateret til en polariseret dagsorden. Læserne har hver især en fordom på, om historien støtter den ene eller den anden side i den polariserede dagsorden.
4/ Fordomme har vi alle. Vi kan kalde det en bayesiansk prior, den kan være mere eller mindre diffus, men alle har en. Her siger vi bare at ens fordom er et punkt (p) på x-aksen.
5/ Vi har brug for at kalde tingene noget. Så vi siger, at højt p er ”højre”-orienteret og lavt p er ”venstre”-orienteret.
6/ Læserne med små p’er længst til venstre er ret sikre på, at avishistorien støtter et ”venstre”-orienteret synspunkt. De behøver faktisk ikke læse historien, og konkluderer, at de fortsat mener det samme som før.
7/ Det samme sker i den anden ende af spektret. Læserne med store p’er længst til højre er ret sikre på, at avishistorien støtter et ”højre”-orienteret synspunkt. De behøver ikke læse historien, for fortsat at mene det samme som før.
PS/ Det er måske en lille smule vildledende at tale om ”højre”- og ”venstre”-orienterede synspunkter, for jeg har ikke noget værdimæssigt i tankerne. Det er bare to logisk modsatrettede positioner.
8/ Dem i det midterste interval synes det er umagen værd at give sig selv mulighed for at blive klogere. De er rationelt uopmærksomme, så de bruger kræfter på at læse, samle information og tænke, indtil de synes det er nok.
9/ Og så konkluderer de. Nogen gange konkluderer de, at historien støtter ”højre”, andre gange at den støtter ”venstre”.
10/ De blå kurve viser, hvor mange kræfter de bruger på at læse og tænke. De røde kurver viser, sandsynligheden for, at de ender med at konkludere ”højre” eller ”venstre”.
11/ Man kan se mekanismen bag et retorisk beskidt trick her. Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Jeg er ofte i medierne, hvor jeg laver læs-og-forstå på økonomiske regnestykker om trafik.
12/ Det er et ret polariseret felt. Biler, arbejdspladser, hverdagsliv på den ene side. Cykler, klima, og bæredygtighed på den anden side. Mit job som forsker i den sammenhæng er at bidrage med noget information.
13/ Ideelt set vil læserne gå ud fra, at det jeg siger er informativt. At jeg er et sted på midten på figuren, og når jeg siger højre eller venstre, så indeholder det information. (I informationsteoretisk forstand!)
14/ Men det kan en polariserende politiker underminere, ved at typecaste mig som, en der har prior med lavt eller højt p. Hvis jeg bare siger hvad jeg mente i forvejen, er jeg uinformativ og ikke værd at lytte til!
15/ Kedeligt trick, men ret ofte brugt. Det er kedeligt, fordi det ødelægger muligheden for at blive klogere, men reducerer en diskussion til et skænderi mellem ”højre” og ”venstre”. Man kan jo prøve at holde øje med, hvor ofte tricket bliver brugt. Og af hvem.
16/ Det er også apropos den aktuelle diskussion om forskeraktivisme. En aktivistisk forsker, der kæmper for en sag, risikerer at placere sig selv til ”højre” eller ”venstre”. Så ødelægger man sin mulighed for at bidrage med information.
17/ Meget vigtig pointe, synes jeg.
18/ Det bliver langt igen, sorry, men jeg vil gerne have en ting mere med.
19/ Dem langt til ”højre” eller ”venstre” sidder fast. De finder ikke ud af noget nyt. De er allerede polariserede. Hvad med dem i midten?
20/ Man kan forestille sig, at det man finder ud af om en konkret historie påvirker ens fordomme, ens prior. Hvis man har anskaffet sig information og er endt med at konkludere ”højre”, så rykker man lidt til højre.
21/ Omvendt, hvis man har anskaffet sig information og er endt med at konkludere ”venstre”, så rykker man lidt til venstre. I det lange løb kan der, matematisk, ske tre ting.
22/ Man konkluderer hele tiden på grundlag af ufuldstændig information, så det er til en vis grad tilfældigt, om man i hvert tilfælde rykker mod ”højre” eller ”venstre”. Så man risikerer at blive polariseret.
23/ Dvs at rykke så langt til ”højre” eller ”venstre” at man sidder fast og ikke længere betragter det som umagen værd at anskaffe og processe information mere. Det lyder måske bekendt?
24/ Det kan også ske, helt matematisk, at ens prior med tiden bliver mindre diffus. Så rykker man sig ikke så meget til ”højre” eller ”venstre” efter hvad man lige læser i avisen, men fortsætter med at anskaffe sig information og tage aktiv stilling til hver enkelt sag.
25/ Man kan håbe, at mange ender der, for det er sådan, vi bliver klogest. I hvert fald i modellens verden.
@threadreaderapp unroll
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
