1/ I dag har jeg tænkt at snakke om rationel uopmærksomhed. Fænomenet er i spil lige her og nu, hvor de beslutter, om du vil bruge tid og mentale kræfter på at læse denne serie tweets. 
2/ Vi starter et andet sted. Hvad skal en model kunne for at lave statistiske forudsigelser af, hvad folk vil vælge i konkrete situationer? Det er ret abstrakt, men jeg kaster mig ud i det alligevel...
3/ Der er en stor litteratur om sådan nogle modeller, specielt i økonomi og psykologi. Alt sammen går det ud på at motivere en matematisk struktur, som man kan putte tal ind i, drage konklusioner og lave prognoser.
4/ Der er forskellige slags modeller. Over mod psykologi orienterer man sig mere mod at beskrive nogle mentale processer, måske med reference til hvordan forskellige dele af hjernen snakker sammen.
5/ I økonomi er man mest bare interesseret i, hvad faktisk folk gør i konkrete situationer. Det er ikke så vigtigt, hvad der foregår inde i deres hoveder (for det meste).
6/ I praksis bruger de fleste Dan McFadden-stil. Ham har jeg snakket lidt om før. Lad os se på, hvad Dan gør, før vi snakker om de nye uopmærksomhedmodeller.
7/ Vi kan tænke på nogen, som vil købe en ny bil. Vi er ligeglade med, hvad de egentlig tænker, men er tilfredse, hvis vi nogenlunde kan forudsige, hvor mange der køber bil a, b, c osv.
8/ Vi er tilfredse med en model, som har en historie, der hænger nogenlunde sammen, så modellen opfører sig fornuftigt. Det betyder ikke så meget, om historien er lidt urealistisk.
9/ Så vi leger, at en bilkøber opfører sig som om hun har et tal knyttet til hver bil, der udtrykker hvor god hver bil er. Hun vælger den bedste bil, den med det højeste tal.
10/ Det er den meget kritiserede economic woman, som ved alt og altid vælger det bedste. Det skal som sagt ikke tages bogstaveligt.
11/ Bilkøberen kender sine tal, men vi økonomer kender dem ikke. Vi kan bare sætte sandsynligheder på, at de forskellige biler bliver købt. Og det var jo det vi ville, så alt er godt.
12/ Vi økonomer kan lave prognoser, for selvom vi ikke kender alle bilkøbernes mange tal, (som vi leger de har i hovedet), kan vi alligevel regne ud, hvordan salget ændrer sig, hvis vi ændrer på benzinafgiften osv.
13/ Dans model er superfin og er brugt med stor succes i masser af sammenhænge. Men vi kan måske finde på noget, der nogen gange er bedre!
14/ Dans hypotetiske bilkøber er hyperopmærksom. Hun har styr på alle biler på markedet og reagerer på alle ændringer. Hun ved, hvor mange hestekræfter en Mercedes har, selvom hun måske bare vil købe en Skoda.
15/ Hvis vi havde set på et andet marked, havde det måske været ok til at lave prognoser med. Men bilmarkedet er meget stort. Kan vi finde på noget bedre?
16/ Måske! I 2015 kom der en artikel, som viste at den simpleste af Dans modeller, logitmodellen, i stedet kunne opfattes som en uopmærksomhedsmodel. Potentielt samme resultater, men andet indhold.
17/ I den model har bilkøberen noget forhåndsviden om bilmarkedet. Den bruger hun til målrettet at anskaffe sig information. Det gør hun, indtil hun synes, det bliver for anstrengende og ikke umagen værd at lede videre. Og så køber hun en bil.
18/ Det lyder jo noget mere realistisk. Det betyder også noget for vores prognoser, for hvis bilkøberen er på vej mod en Skoda, er hun helt ligeglad med, hvad der sker med Mercedeser.
19/ Hun simplificerer sit beslutningsproblem for ikke at spilde kræfter på at indsamle information, som alligevel ikke kommer til at afgøre hendes beslutning.
20/ Hun ender med at træffe sit valg med ufuldstændig information, så det bliver også delvis tilfældigt.
21/ Vi var nogen der syntes den nye uopmærksomhedsmodel var ret interessant, men også lidt skuffende, for det var kun den simpleste af Dans modeller, der kunne udvides til en uopmærksomhedsmodel.
22/ Så vi viste, at alle Dans modeller, kunne udvides til en uopmærksomhedsmodel. Emerson Melo, Matt Shum @MatthewShum2, André de Palma og mig. onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.11…
23/ Det er jo meget rart som økonom at slippe for at få ballade for historien om economic woman. Nu kan vi i stedet tale om den uopmærksomme forbruger, som ikke ved alt, og hvis valg er lidt tilfældige.
24/ Pragmatiske økonomer spørger, om det så også betyder noget i praksis? Det gør det!
25/ Her er et lille tænkt eksempel, som handler om mig, dengang jeg skulle af sted på arbejde om morgenen. Før google maps.
26/ Jeg kan godt lide at sove længe, men jeg kan ikke lide at komme for sent. Det er desværre lidt svært for mig at vide hvor lang tid min tur på arbejde vil tage. Nogen gange er der problemer med togene osv.
27/ En mulighed er bare at tage af sted samme tidspunkt hver dag og tage det som det kommer.
28/ Jeg kan også ofre noget opmærksomhed på at finde ud af lidt. Hvis jeg er rationelt uopmærksomhed, kan jeg måske rationalisere min opmærksomhed til at finde ud af om det er en god eller dårlig dag og indrette mig efter det.
29/ Endnu mere opmærksomhed gør mig bedre i stand til at tilpasse mig dagens omstændigheder.
30/ Man skal lægge mærke til, hvordan jeg i min rationelle uopmærksomhed simplificerer og reducerer min mængde af mulige valg. Der er et kontinuum af mulige tidspunkter. Men modellen siger, jeg økonomiserer med opmærksomheden og simplificerer mit problem.
31/ Hvor meget jeg simplificerer mit problem afhænger af, hvor svært det er at skaffe information, og hvor meget jeg tror, jeg kan få ud af den.
32/ Det er faktisk fuldstændig det samme som det diskriminerende firma, jeg skrev om i går.
33/ Det er en meget generel model, som opfanger noget helt fundamentalt. Det koster kræfter (og tid og penge) at anskaffe sig og processe information. Så vi træffer beslutninger under ufuldstændig information. Og det har konsekvenser.
34/ slut for denne gang.
Beklager tyrkfejl og kommaer undervejs.
• • •
Missing some Tweet in this thread? You can try to
force a refresh
